Så skete det her lige! (Se min forlovelsesring!)

Annemette Voss forlovet

Jeg skal giftes… For real. Ikke bare i mine drømme (selvom guderne skal vide, at jeg har drømt om det..haha!). Men den er sgu god nok, venner. Micky har været på knæ, og jeg har sagt JA. Det skete i onsdags d 21/6 på årets længste dag.

Se lige min forlovelsesring. Er den ikke smuk? Jeg er simpelthen så vild med den.

Jeg havde ellers nedlagt veto mod at snakke om bryllup i den sidste tid, fordi jeg jo så vidt jeg vidste, ikke skulle giftes. Men min søde kæreste kunne slet ikke lade være at snakke om alt muligt, der havde med bryllup at gøre, så jeg havde da lige nået at tænke tanken, om han mon kunne finde på at fri til mig snart. Men jeg havde godt nok ikke set den komme i onsdags. Det siger jeg jer, – jeg blev noget overrasket. Mest bare fordi han virkede så normal hele dagen. Jeg havde måske forventet, at hvis han en dag ville falde på knæ, så ville han være helt underlig og ude af den. Men Micky var ganske afslappet.

IMG_8830

Egentlig forventede jeg bare, at vi skulle på romantisk ophold i det sydsvenske. At vi skulle slappe af, drikke vin, hoppe i havet og endelig finde tid til at snakke sammen – sådan rigtigt – uden børn, der også kræver vores opmærksomhed. Så børnene var sendt til pasning hos bedsteforældrene og vi havde pakket bilen med højt humør og masser af overskud til hinanden. Hvad jeg så ikke vidste var, at Micky også lige havde sneget en ring og en flaske champagne med ind i bilen. Og jeg opdagede det heller ikke – i hvert fald ikke før det blev aktuelt, kan man vel sige.

IMG_8866

IMG_8878

Vi nød dagen med en tur til stranden og i bølgen blå. Vi drak rosévin ved poolen. Vi nød det fantastiske vejr og jeg fik sol på næsetippen. Vi sov til middag og fandt tid til at snakke sammen, – helt som vi drømte om. Vi spiste lækker mad og drak mere vin (her blev jeg så lidt træt, og var ved at falde i søvn ved middagsbordet..haha, – det må jeg forklare nærmere om senere).

IMG_8848

Så hev han pludselig forlovelsesringen op af tasken…

Men efter middagen lykkes det Micky at få mig med op på værelset og placeret på sengen, selvom jeg egentlig synes vi skulle hoppe i badekåber og gå ned i spa’en. Og pludselig dér, mens jeg mindst forventede det, faldt han på knæ. Og denne gang var det ikke fordi hans knæ var gået af led (som det gjorde under fødslen af Luca). Det var med fuldt overlæg. Han sagde en masse søde ting, som jeg helt ærligt ikke kan huske, men så spurgte han meget tydeligt om jeg ville gifte mig med ham. Så snakkede han faktisk videre, om mange andre søde ting indtil jeg måtte stoppe ham og spørge, om han ikke gerne ville have et svar?! (Er det ikke sjovt?) Han ville naturligvis gerne have et svar – og det blev et JA.

Vi er meget lykkelige. Og det dér veto imod  bryllupssnak er hermed taget af bordet 😉 Vi glæder os til at holde et bryllup. Og vi er meget forelskede (need I say?).

Kram herfra.

Annemette Voss kæreste

Annemette Voss skal giftes

 

 

6 reaktioner

  1. Ej hvor fantastisk!!! Stort & ❤-ligt tillykke herfra ?. Bryllupper er bare fantastiske ?. Jeg skal til min fætters her i august ??
    Så nu er jeg spændt på, hvem der skal stå for jeres bryllupskage til den tid ?
    Kh Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem