Statusopdatering

Der sker rigtigt meget i Annemette-land for tiden. Jeg føler at der er brug for en statusopdatering. Så nu skal I få lidt indblik i, hvad der egentlig sker i min virksomhed, hvor og hvornår du kan finde mig på tv, hvorfor jeg ikke bager kager hver dag og seneste nyt på familiefronten.

Virksomheden
Der sker rigtigt meget i min virksomhed. Jeg er lige på nippet af at ansætte en assistent, da jeg ganske enkelt ikke kan nå alle mine ting længere på egen hånd. Jeg har stadig et tæt samarbejde med min agent, Elisa Lykke, som jeg i øvrigt ikke kan undvære. Jeg er i gang med at iværksætte nogle forretningsplaner omkring noget kage-værk, men mere kan jeg ikke løfte sløret for endnu – men der var en årsag til, at jeg var i New York mellem jul og nytår! Men altså – der kan være lange udsigter – vi får se. Derudover så består min forretning i dag primært af at skrive og udgive bøger (der kommer 3 bøger i 2017), blogge her på sitet (som i den grad er blevet en succes og en fuldtidsbeskæftigelse), være tv-vært på Sådanmark og holde gang i min youtube-verden på min egen kanal såvel som på Kagemagi med Ditte. Og, – der er udsigt til endnu flere gode kagejobs i samarbejde med OBH Nordica, som jeg har været ambassadør for i 3 år nu.

Skærmbillede 2017-01-19 kl. 21.25.55

Fjernsynet
Jeg er fra januar 2017 blevet vært på et tv-program, der hedder Sådanmark. Jeg er vært halvdelen af tiden og den anden halvdel tager Henriette Honoré sig af. Sådanmark er et magasin-program, der kører på samtlige TV2 regioner 6 dage om ugen – fra mandag til lørdag. Det sendes på forskellige tidpunkter, afhængigt af hvilken station man er på – men jeg selv ser udsendelserne (hvis jeg lige har lyst) på tvsyd.dk – her. (Ja man er vel fra den region oprindeligt 😉 ) Jeg er blevet rigtig glad for at være tilbage på skærmen, og det passer mig fremragende, at jeg lige i denne omgang kan holde fokus på de gode historier fra hele landet og de interessante gæster, fremfor at bage kage. Jeg elsker kager – men kagerne er altså ikke det eneste jeg har lyst at bruge min tid på.
Derfor var jeg heller ikke interesseret i at blive ny dommer i Bagedysten, selvom i var mange, der var så søde at “udråbe” mig til rollen, inden noget overhovedet var officielt. (Tak – det var sødt). Men jeg blev heller ikke spurgt, til info, – og jeg havde under alle omstændigheder takket pænt nej. Jeg har haft brug for lige at brede mit fokus en smule, så ikke hele verden gik op i flødeskum og kagecreme.
Skærmbillede 2017-01-19 kl. 21.22.24

Skærmbillede 2017-01-19 kl. 21.22.17

IMG_2845

Kagerne
Jeg er kommet frem til den konklusion, at jeg ikke behøver bage kage for at gøre andre glade. Jeg skal ikke nødvendigvis lægge gratis opskrifter ud dagligt her på bloggen for at holde mine læsere tilfredse. Jeg kan egentlig bare dele opskrifter når det passer mig og hvor det passer mig. Det lyder måske som en selvfølgelighed, men faktisk så var jeg blevet lidt bange for, at være tro mod det som jeg egentlig selv gerne ville – og det var at skrive om kage – og alt muligt andet. Så det, der er sket, er, at nu udgiver jeg primært opskrifter i bøger, magasiner og her på bloggen, når jeg har lyst, tid og overskud. På den måde tror jeg også på, at produktet bliver  meget bedre. Man får faktisk ikke noget ud af at tvinge sig selv til køkkenbordet og røremaskinen. Mine opskrifter og kager skal drives af bagelyst – ikke bagetvang. Til gengæld kan jeg garantere jer at niveauet holdes højere på den måde.

img_2192

IMG_5332

IMG_4860

Familien
Mine kæreste og jeg er meget lykkelig for den lille familie vi har skabt sammen. Vi elsker de uger hvor vi er fuldtallige (mine to ældste drenge er jo delebørn 50/50) og vi værdsætter også roen, der breder sig, når vi kun er Luca og os to. Vi har umiddelbart ikke planer om flere børn – men det må tiden vise. Jeg vil ikke afvise, at der kan snige sig endnu en unge ind på mor-kontoen, men samtidig er jeg heller ikke dér, hvor det skulle være nu. O v e r h o v e d e t  i k k e ! (!) Luca er i rivende udvikling. Han står op nu – kan dog ikke gå endnu – og han pludrer i ét langt væk. Han er min lille tro følgesvend, eftersom han er med mig på job hver dag. Det er lidt hårdt efterhånden, så det er dejligt, at han skal i vuggestue fra maj måned – pheew!

En dag vil Micky og jeg gerne giftes. Det er vi helt enige om. Men et bryllup koster jo mange penge, (i hvert fald sådan et, som vi gerne vil have) og egentlig er den nok den del, der holder os begge lidt tilbage. Så bryllup, – det bliver der ikke noget af lige nu, men det kommer. Kommer tid kommer råd – på den helt bogstavelige måde…haha.

IMG_2627

IMG_5006

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem