Jeg er afhængig af sociale medier – hvis jeg nu rigtigt skal være ærlig. Det lyder så pinligt, når jeg siger det højt, og det ser forfærdeligt ud, når jeg ser det på skrift. Men jeg er afhængig, – det er der ingen tvivl om. Det er som et dagligt (nærmere timebaseret) fix, jeg lige skal have. Jeg er afhængig af at tjekke IG, FB, blog, YouTube etc. hele tiden – i bilen, på toilettet, ved middagsbordet, mens jeg cykler etc. Det er helt åndssvagt, og skal stoppe nu.
Det er faktisk ikke for sjov, det her. Jeg mener det. Jeg oplever, at jeg oprigtigt føler en angst for at være “hægtet af”, hvis jeg ikke lige kender den seneste opdatering fra dem jeg følger. Det er komplet til grin. Jeg ved det! Det er fuldstændigt åndssvagt. Jeg vil rigtigt gerne lave om på det, men jeg véd ikke rigtig hvor man starter.
Men den afhængighed skal dø! NU!
Er der nogle af jer derude, der har prøvet det samme? Har I også haft lyst til at lave om på jeres forbrug af mobiltelefonen til at tjekke Sociale medier? Jeg føler lidt, at fordi jeg jo hele tiden har mobilen med rundt, så kan man jo ligeså godt liiiige tjekke hvad der sker ude i verden. Men jeg har faktisk ikke lyst til at det skal være sådan.
Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at kigge ud på verden. At se folk på gaden i øjnene fremfor at se ned i min telefon.
Hvad gør man – gode råd søges!!
KNUS
6 reaktioner
Åh ja. Det kender jeg alt for godt.. Fuldstændig som du beskriver det. Jeg gjorde noget som du jo ikke har mulighed for, da dit arbejde jo nærmest er at være “online”. Men jeg lukkede min fb profil. Kunne ikke finde ud af bare at rationere det. Så det måtte blive enten eller. Det var en kæmpe befrielse, meget bedre end jeg havde troet. Men jeg savnede også…. Så efter et halvt år godt og vel, oprettede jeg på ny en profil. Men har kun 60 fb venner og skal ikke have flere. Kun dem hvor det virkelig giver mening. Jeg er afhængig igen. Indrømmet. Dog ikke i samme udstrækning som før…. Synes bare jeg går glip af for meget, hvis jeg ikke er der. Til gengæld er jeg ikke på IG. Og føler mig egentligt lidt gammeldags fordi jeg ikke er, men det kan ikke være anderledes. Skal ikke bruge mere online tid end jeg allerede gør. I virkeligheden har jeg ikke noget godt råd, fra en “narkoman” til en anden, så handler det vel i bund og grund om rygrad og viljestyrke og prioritering ??? pøj pøj med projektet. Ps. Skal til at bage din brownie for første gang. Glæder mig. God dag?
Pps. Dit nye hår klæder dig max?
Nu er der selvfølgelig lidt forskel i alder på dig og mig. Men altså jeg var afhængig af sociale medier og havde konstant øje for dem. Men i sommer blev jeg student og tog derfor på højskole i Jylland. (Er Københavner).
Her blev jeg “tvunget” til at have min mobil på værelset. Ej, men man havde ikke tid til det fordi der skete så mange ting. Jo man tjekkede den om aftenen når man skulle sove og om morgenen. Men ellers var den bare på værelset. I dag er det 4 måneder siden og jeg kan sagtens lade vær med at tjekke sociale medier en hel dag!:)
Har det på samme måde. Totalt afhængig.
Her står den på gammeldags mobiltelefon, fra nu af. Tjekker lige Facebook, LinkedIn, IG……. så flytter jeg simkortet over. Gulp..
Jeg ved hvordan du har det! Noget som jeg selv gør for ikke hele tiden at være på min telefon er, at hvis jeg ved at jeg ikke forventer nogen vigtige opkald eller noget, så kan jeg godt finde på at lade min telefon ligge inde i soveværelset og så ja, lave nogle ting med min familie eller noget andet. Det hjælper faktisk! Man glemmer fuldstændig sin telefon når man pludselig er optaget af noget andet ?
Hej AM
Jeg har et fif, som jeg selv bruger, til at komme lidt væk fra Facebook.
Jeg har hentet programmet “news feed erasor”.
Det går virkelig at jeg ikke scroller ned i Facebook hele tiden.
Mvh Cissel 🙂