Den bedste måde at koble af på en søndag – for mig – er at lægge baby Luca i barnevognen (og håbe på han sover), tage min kæreste under armen, finde en god café og få en lækker brunch, en stor kop kaffe og nyde roen. Det er rendyrket nydelse og tid til hinanden. Jeg ELSKER når Micky og jeg på dén måde, finder tid til at snakke sammen. Hverdagen går jo (hånden på hjertet) mest med praktiske gøremål og sådan. I hverdagen er vi ærlig talt nok mere gode samarbejdspartnere, hvor vi i weekenden finder tid til at være gode kærester.
I dag havde jeg planlagt overraskelses-brunch for Micky. Jeg fandt nemlig, helt tilfældigt, en mega god café for et par uger siden, da jeg havde nogle møder inde i Kbh, og fik en super lækker frokost. Den hedder Bistro Avenue – lige overfor Palads. Med det samme tænkte jeg, at her skulle Micky med hen, for jeg kunne forstå på den søde tjener, at de også serverede brunch buffet i weekenderne. (Inkl. kagebord, hvis man kommer sent ved 14-tiden…ha ha)’
Og som I nok kan forestille jer, så har jeg høje forventninger til maden, når jeg er ude at spise. Jeg går meget op i, at tingene er lækre, hjemmelavede, frisklavede og smager, så man kan huske det. Der skal være masser af salat og grønt, hvis jeg skal være glad. Og der SKAL være gode pandekager, når jeg skal spise brunch. Så heldigvis levede oplevelsen op til mine forventninger, og Micky var også glad – ja, nok mest fordi der også var masser af kød på menuen (hah).
Det var sååå hyggeligt. Jeg nød det virkelig, og Luca sov i barnevognen…sådan da, næsten hele tiden…lige indtil…han ikke sov længere 😉 hmmmm. Børn! Man kan ikke planlægge efter dem!