Snobrødsflute med rugmel – bagt kun på surdej

Nu hvor Coronavirussen tvinger os alle til at blive indendøre, og eftersom butikkerne har været tørlagt for gær, så tænkte jeg, st jeg ville lære mig selv – og jer – at bage godt brød udelukkende ved hjælp af surdej som hævemiddel.

Til denne opskrift har jeg brugt min rugsurdej fra Brødbogen, men du kan også sagtens anvende min hvedesurdej, hvis det er sådan én du har klar. Mit mel er fra Skærtoft Mølle, og derfor er det stenkværnet. Hvis du anvender mel, der ikke er stenkværnet skal du måske lige bruge en anelse mere mel…

Jeg vil klart anbefale dig, at anvende et bagestål, som vil sikre dig mere luft i brødet, en flottere afbagning og sprød bund (ikke et must, men en god idé) – læs mere lige her om det bedste bagestål.

Snobrødsflute med rugmel – bagt kun på surdej

Ingredienser

3 dl bageklar rugsurdej (opfrisket ca 5-8 timer før, og på sit peak)
7 dl koldt vand
525 g stenkværnet og fintsigtet manitobahvedemel
170 g stenkværnet fuldkornsrugmel
16 g groft havsalt (Maldon salt)

Sådan laver du snobrødsflute:

Kom surdejen i røreskålen. Tilsæt vand, mel og salt. Rør dejen ved fuld kraft på en køkkenmaskine med dejkrog til dejen har samlet sig som en klump omkring dejkrogen og slår mod skålens sider. Stop så snart dejen når dette stadie, så du undgår at overælte dejen, hvilket vil gøre brødet tungt i krummen og uden evne til at holde på luftboblerne.

Dæk skålen til med husholdningsfilm eller et fugtigt viskestykke og sæt dejen i køleskab 10-12 timer (evt natten over).

Tag dejen ud af køleskabet IG lad den stå i skålen et lunt sted i 2-3 timer (i en vindueskarm i solskin eller under dynen f.eks.)

Varm ovnen op til 250 grader varmluft og bad en bageplade være i ovnen under opvarmning. Kom også en lille ildfast skål med en halv liter vand ind i bunden af ovnen. Vandet skal blive stående under hele bageprocessen.

Vip dejen ud på en meldrysset bordplade. Del dejen i to dele. Træk hver del aflang og sno din et snobrød. Placer de to snobrødsflute på et stykke bagepapir med lidt afstand i mellem.

Træk bagepapiret over på den brandvarme bageplade og sæt i den brandvarme ovn. Bag desto flutes i ca 27-30 min. De SKAL blive meget mørke! Det er meningen og tilfører fantastisk smag med en god mørk, sprød skorpe.

Køl dem helt af på en bagerist inden du skærer i dem.

4 reaktioner

  1. Er det påkrævet at gøre det på en røremaskine? Jeg ejer desværre ikke en pga. lille køkken i lille lejlighed.

  2. Nej det er ikke et krav. Du kan bruge en elpisker med dejkroge – det kan give samme gode resultat.

  3. Kære Annemette
    Jeg kan så meget overhovedet slet ikke finde manitobahvede… har du et godt bud på hvad man kan bruge i stedet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem