Denne uges frosting vs. waste

Indeholder reklame for min egen virksomhed

“More frosting, less waste”

Jeg fandt jo for nylig på mit livs ‘tagline’, der hedder “more frosting, less waste”. Det giver jo mening på flere planer. Ordene rummer jo en form for reference til både kagebagning og mit engagement i en mere bæredygtig verden, men mest af alt er det bare en sød og kærlig reminder om mig selv om det liv, jeg allerhelst vil leve. Et liv, hvor man (jeg) skal komme mere af alt det gode ind i hverdagen (ergo; frostingen) og bruge mindre tid på ligegyldige ting (waste). Det var en del læsere, der synes, det var et fint livssyn, og derfor lavede jeg tre plakater, som man nu kan købe, hvis man også selv føler, at man gerne vil have fokus på mere frosting og mindre spild i sit liv. 

Men jeg blev på en måde også selv inspireret til at fokusere mere, – I véd, sådan lige stille skarpt på, hvad der egentlig er ‘frosting’ og ‘waste’ i mit liv. Altså, hvad præcist rumme de to modsatrettede ord? Så jeg er begyndt at tænke mere over det, faktisk. Jeg er blevet mere bevidst omkring, hvad jeg bruger min tid på, og om der nu også er en overvægt af alt det gode. Der har nemlig været en årrække i mit liv, som bestod af mere tungt, negativt og svækkende indhold end af opløftende opture. Det vil jeg gerne undgå. Så fra nu af vil jeg forsøge at huske mig selv på at lave ugentlige statuslister, hvor jeg ser på ugens indhold, og om der var tale om ‘frosting’ eller ‘waste’. 

Jeg lægger ud med at opremse denne uges ‘waste’, fordi så kan jeg slutte af med en ordentlig skovlfuld ‘frosting’. 

Waste: Ting jeg spildte mine tanker og følelser på i denne uge:

• Jeg startede ugen ud med at blive ramt af angst mandag. Det var i en ellers sikker situation, der pludselig viste sig at være alt andet end tryg og sikker, og så gik klappen ned. Jeg græd hele vejen hjem bilen, – men jeg trak vejret dybt og tirsdag morgen havde jeg det bedre… men så væltede det ind med screendumps af BT’s facebook-kommentarspor og screendumps fra Jodel – og bum, så var jeg skudt i sænk igen.

• Snot-stormen ramte tirsdag morgen, – eller skal vi kalde det snot-gate? Lorte situation. Jeg véd godt, at for dig, der læser med fyldte det next to nothing, men for mig har den situation godt og vel krævet 80% af min tid i denne uge – og det psykiske slid har heller ikke været rart. I korte træk: Jeg udgav for lidt over en uge siden et billede af mig, der kysser min søn, mens han slikker snot af sig selv. Jeg zoomer ind, så man tydeligt kan se, at det er HAM, der slikker sig selv for snot, mens jeg kysser ham. Ikke omvendt. Jeg skriver dertil en sjov og selvironisk kommentar om, at jeg i mangel på servietter får slikket snot af mit barn. Jeg har, ganske utilsigtet, slikket alverdens mærkelige ting af mine børn. Jeg har dog med vilje slikket deres fingre rene – og bagefter tænkt “ad!”.
  Men hele opslaget var tænk som en humoristisk kommentar til livet som mor. Ikke som alvor. Det fangede mine følgere også uden problem. Derefter ringer en BT journalist og spørger mig, hvordan jeg har det med de mange negative kommentarer. Jeg forsikrer hende om, at jeg ingen problemer har, og at jeg ikke oplever kommentarerne som negative. Der var ikke ubehagelige kommentarer på det tidspunkt. Det var der ikke. De kom først senere… Journalisten giver ikke op, men forsikrer mig om, at hun blot vil lave en sød og sjov lille artikel om, hvordan livet som mor også kan være. Det føltes ganske ufarligt og jeg gav min tilladelse til, at de kunne bruge billedet. Det næste, der sker, er, at BT deler en artikel, hvor overskiften får det til at fremstå som om, jeg bevidst slikker mine børn rene for snot. Det resulterer i mange mange tusinde ubehagelige kommentarer på BTs facebook, der er rettet mod min person. Kommentarer, der anfægter min professionalisme og mine evner som mor. Vi snakker om MANGE rigtig grimme kommentarer, og det vælter også ind hele ugen med ondsindede og negative kommentarer i min indbakke på både IG og facebook, sågar på min telefon modtager jeg ubehagelige opkald og sms’er. Spild af min tid… Spild af min energi.

• Jeg fik også en hævet pegefinger i hovedet for at dele nogle billeder i denne uge. Og så er jeg åbenbart et grænseløst menneske. I hvert fald, hvis jeg skal tro vedkommende. Jeg ved heldigvis, at det ikke er sandt, for jeg er en virkelig dejlig, velovervejet og rar person, der er har fuldstændig styr på, hvad jeg deler. Og jeg har masser af grænser. Hvis du er i tvivl om hvilke, så kan du bare spørge.

• Ugens koldeste nedtur, var da jeg i går aftes tog til Slagelse for at overnatte hos mine forældre, så jeg kunne få en god nattesøvn inden jeg i dag skulle bage live. De var ikke hjemme, så det var bare mig. Men fandeme om ikke fyret var i stykker, så hele huset var iskoldt. Så det, der skulle have været en aften, hvor jeg tog lidt tid til mig selv for lige at reflektere og samle tankerne, blev til en aften, hvor jeg klaprede tænder og gemte mig under dynen med uldsokker for at holde varmen. Og jeg kunne gudhjælpemig heller ikke tage et bad i morges, fordi vandet var koldt. Rigtig koldt!
• På grund af mit humør og mit nedslidte nervesystem skrev jeg i et meget vredt og forsmået øjeblik en LORTE-besked til min mand, hvori jeg på en måde fik sagt, at det var en fejl, at jeg havde giftet mig med ham. Jeg fortrød det sekund, sms’en var sendt. Dumme, dumme mig. Det undskylder intet, men jeg har sgu været presset i denne uge – så jeg var ikke helt fair. Men dén besked var virkelig ugens allerstørste omgang ‘waste’. 

Frosting: Ting der har gjort mig rigtig lykkelig og glad helt ned i maven:

• Men nu til det gode. Min mand gav mig blomster med den sødeste besked “Jeg elsker dig. Også selvom du aldrig laver fejl :)” – Det var simpelthen så sødt. Jeg blev vildt glad, og jeg kan ikke andet end at grine af, at han elsker mig på trods af, at jeg “aldrig” laver fejl. I kan måske godt regne ud, at jeg naturligvis også begår fejl,  – men jeg kan overfor ham godt have svært ved at indrømme dem lige midt i kampens hede. Og efter at jeg skrev den LORTE-besked til ham, så gjorde han egentlig det helt rigtige ved at ‘omfavne’ mit manglende overskud og vise sig fra sin allerbedste side. Det minder mig bare om, at vi er et godt team.

• Jeg lærte i denne uge på bagkant af snot-stormen, at jeg er stærkere, end jeg giver mig selv credit for. Jeg er lykkedes med ikke at være vred, selvom jeg har rigeligt, jeg kunne være vred over. Jeg lykkedes med at vende alle de negative følelser til noget, der på én eller anden måde giver mening inde i mit hoved. Det havde jeg nok ikke kunne klare for et par år siden, men jeg kan mærke, at alle timerne ved psykologen pga. angst sidste år virkelig har hjulpet mig til at håndtere svære situationer. Jeg kommer ud af denne uge med ro i maven, rejst pande og ret ryg.

• Micky redigerede denne uges afsnit af Glad i Låget-podcast (reklamelink) hvor Drag’en Miss Megan Moore medvirker, og Micky sagde, at det var noget af det bedste, vi har lavet. Det kom bag på mig, – men jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Jeg lyttede selv til podcasten fra ende til anden i dag, og blev virkelig selv positivt overrasket over, hvor rolige og behagelige vi fremstår i den episode. Jasmin og jeg er jo begge to typer, der godt kan både grine og snakke højt og også gerne i højt tempo, så at vi denne gang var mere rolige, synes jeg klædte vores program rigtig godt. Lykke er jo ikke kun en ekstatisk følelse, men måske også en slags grundfølelse, så den mere dybe og rolige snak kan også noget, når vi afsøger lykkebegrebet.
• Jeg blev igen igen igen bekræftet i, at jeg er en mor, der står op for, hvad jeg gør og mener. Jeg er forbi det punkt, hvor nogen skal komme og få mig ned med nakken eller gøre mig usikker på, om jeg er en god mor. Jeg er en løvinde, der vogter over mine unger, og ingen skal komme og blande sig i, hvordan jeg er mor til mine børn. Ja, det lyder måske en anelse ‘hårdt’, men det er ikke desto mindre sandt. Og det er en sandhed jeg gang på gang har behov for at minde mig selv om, fordi jeg ofte udfordres på det punkt.

• Vi holdt fødselsdag for min mellemste søn. Han kom bagefter og sagde til mig “Mor, det har godt nok været en dejlig fødselsdag. Og når man har haft sådan en god fest, så er det også helt okay, at man skal rydde lidt op efter sig og samle popcorn op fra gulvet”. Det var da ugens allerdejligste sætning. Hvor sødt er det lige…?

• Jeg fik lavet en Pyttesang, som jeg kalder PYTTETID. Den endte også på en plakat, – i tre nuancer: lyserød, lyseblå og grå. Tanken er, at man kan synge den højt for sig selv og/eller med sine børn, når små problemer pludselig fylder for meget. Jeg elsker den sang. Overskuddet fra salget af plakaterne går til RedBarnet, der blandt andet arbejder med at bekæmpe digital mobning af børn. Køb plakaten her.
   
• Jeg fik et kram af en helt fremmed kvinde, da jeg trådte ind af døren på Chokoladefestivalen i weekenden. Hun følger mig, åbenbart, og hun synes bare, at jeg fortjente et kram ovenpå denne uges hårde kritik ifbm. snot-stormen. Det kom helt bag på mig, men jeg blev så utroligt glad. Vi krammede. Det var rart. Det var simpelthen så sødt af hende.

• Jeg fik en buket blomster ind ad døren af min veninde og future partner in crime Julie-Elsebeth. Men ikke nok med det, der kom også en buket blomster fra en helt fremmed kvinde. En følger; – eller skal vi ikke hellere kalde hende et medmenneske. Medmenneske er er godt ord; – et meget bedre ord end følger. Tak!
• Jeg fik den fineste og mest velovervejede undskyldning fra en mand, der havde skrevet en rigtig træls kommentar om mig på BT. (Kun én person har valgt at sige undskyld, ja, tænk engang.) Men ikke desto mindre gav det mig helt vildt meget håb. Det gav mening, at jeg havde været ude og forklare, hvor ubehageligt det er at blive lagt for had og blive offer for folks uovervejede og upassende jokes, når det hele var baseret på en decideret misvisende overskift, som jeg intet har haft at gøre med. Hvis bare én person fremover vil tænke sig om en ekstra gang, inden vedkommende skriver ting i cyberspace, der kan såre et andet fremmed menneske, jamen, så er det bedre end ingen.

• Luca har lært, – helt on his own – at lave de fineste perleplader. Så nu er der produceret flere styks i alverdens fine farver og mønstre. Hans stolthed lyser ud af ham. Det gør mig lykkelig. Ægte.

• Jeg har bagt Live med Oetker (reklame) for første gang. Det gik super godt, og jeg er overrasket over, at så mange så med. Jeg var faktisk helt vildt bange for, om nogen mon overhovedet ville se med. Jeg har desværre tendens til at være ret usikker på, om jeg er ‘spændende’ nok. Spørg mig ikke hvorfor, – men jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg jævnligt føler mig lidt ‘forkert’ i den dér insta-verden. Jeg sidder jo også og ser på de andre bagedamer, og ser hvordan de promoverer alt det de kan, og det kan sagtens gøre mig usikker. Men hey, det er der ingen grund til. Der er heldigvis plads til flere, og vi behøver jo ikke være ens i vores måde at formidle. Jeg véd jo inderst inde, at jeg er dygtig til det, jeg laver. Og det skal være min uges lækreste ‘frosting’. At tro på mig selv.

Hvad var din uges ‘værste waste’ og allermest ‘skønne frosting’?