Vi har været i Dyreparken og fået vores tålmodighed testet

Reklame for Dyreparken

Vi havde egentlig – eller skulle jeg skrive naturligvis – håbet på solskin og 22-25 grader, som vi forrige tirsdag satte kursen mod Kristiansand i det sydlige Norge. Ja, jeg havde jo endda delt lidt om mine forventninger 🙂 Ovenpå en hel uge i Danmark med hedebølge, ja, så havde vi vænnet os til de varme temperaturer, og kunne næsten ikke tro vores øjne da vi så – og måtte indse, – at lige præcis de tre dage, som vi havde valgt at afsætte til vores familieferie til Dyreparken, ville blive præget af utrolig (!!!) meget regnvejr og temperaturer på 15-16 grader. 

Nå men, det handler jo om, at få det bedste ud af det, og hurtigt besluttede vi os for, at se positivt på det. Man kan jo argumentere, at hvis man er så uheldig at det øs-sjask regner, så er det klart sjovere at være et sted, hvor der sker en hel masse. Særligt med børn. Sommerferie i regnvejr kan være noget så hæsligt, hvis man ikke aner, hvordan man skal aktivere ungerne. Eller, det er i hvert fald min egen personlige erfaring. 

Men som sagt, det var intet problem, for i Dyreparken er der altid noget at lave. Selv i regnvejr.

Jeg havde jo tippet drengene lidt om, hvad vi havde i vente. Badeland med vandrutschebaner, naturpark og vilde dyr, pirater i Kaptajn Sabeltands verden samt røvere i Kardemommeby. De glædede sig. 

Generelt er vi i vores familie ret glade for Norge, og måske endnu mere endda, eftersom min bedste veninde er norsk. Det betyder også, drengenes to bedste veninder er halvt norske (altså min venindes døtre), og deraf kommer fascinationen af landet mod nord. Drengene kan godt lide at øve sig lidt på det norske sprog, og jeg kan mærke, at det styrker deres selvtillid at føle sig som ægte verdensborgere, der kan snakke flere sprog og være forholdsvis berejste.

At Kristiansand så kun ligger 1 times tid fra Kbh med fly, ja, det siger jo ikke noget om, hvor eksotisk det opleves af ungerne. Jeg er helt sikker på, at de virkelig følte, at vi var i en helt anden verden. Langt borte fra hverdagen og virkeligheden. (Hvilket jeg og Micky også følte, fordi Dyreparken er som intet andet, jeg før har oplevet).

Men okay, hvad er Dyreparken så?

Hvis nu Dyreparken var en cocktail, tja, så ville den nok være en Long Island Iced tea. (Ja, jeg sidder lige og har sådan et “Den eneste ene”-øjeblik med mig selv her). Men altså, det er ikke løgn – Dyreparken er et komplet mix af alt det bedste, og som bider sig fast og beruser én, selv i små mængder…også i regnvejr.

Så kan man spørge sig selv, om det er classy at holde ferie i en forlystelses- og underholdningspark? Nja, det vil jeg ikke kalde det. Det er sjovt. Finurligt og festligt. Og meget fantasifuldt. Men det har, hånden på hjertet, da heller aldrig været classy at drikke Long Island Iced tea, og alligvel holder den bare 100%, ik!

Dyreparken er lidt Norges svar på Legoland, der møder Tivoli, Lalandia, Cirkus og Astrid Lindgrens verden – i ét. Ja, det er faktisk, hvad jeg synes, det er. Altså okay, vi snakker helt uden de der rutschebaner, der kører på hovedet – men det er, immervæk, lidt et miks af det hele. Det er en park fyldt med fantasi, underholdning, musik, sjov og smukke omgivelser og natur.

Særligt naturen er vel dén ting, der giver Dyreparken sit helt eget særpræg. Jeg har ikke selv været i andre parker, hvor naturen og de smukke pittoreske omgivelser sætter scenen på den måde. Det er virkelig flot, og jeg kan kun forstille mig hvor idyllisk det må være på en lun sommerdag. Dyrehaven er lige dele hyggelig og fortryllende magisk. Og det er da slet ik så ringe endda, sagt på godt gammeldags jysk. 

Vi føler i hvert fald, at vi fik én på opleveren, og vi har hygget os som familie med fuld drøn på, og udlevet vores vilde (og bogstavelig talt, våde) fantasier om den mest actionpacked familie-bloggerrejse nogensinde – og måske netop derfor passede det os rigtig godt, at vi efterfølgende brugte en uge på at fede den i afslappende omgivelser i en fransk bjergby. Det er den perfekte kontrast til al balladen og de høje hvin og grin, som fyldte dagene i Norge.  

En drømmeverden for børn

Vi ankom tirsdag og blev taget godt i mod. Indkvarteringen lød på 2 nætters overnatning i Abra Havn, som er en lille by (altså en slags scenografi) der skal ligne et sørøverland – og det gør det – i dén grad. Det er så flot.  

Børnene fandt sig godt til rette. Det kan bare noget det dér med, at bo i omgivelser, der får én til at føle, at man er med i en film eller et teaterstykke – I véd, som om man er i en anden verden. Værelserne er udsmykket dekorativt, men det er særligt selve bygningerne og gaderne man går i, der totalt ligner noget taget ud af en Piratfilm. Man skal bare ‘go with it’ og lade sig tryllebinde. Det er ret sejt. 

Dagene blev brugt i parken, på legepladsen, blandt dyrene i det ‘zoologiske’ del af parken, I Kardemommeby, i cirkusset (som var fuldstændig amazing!) og særligt på bobslæde-banen brugte vi ret meget af vores tid. Børnene elsker bobslæder, og vi prøvede det sidste år på vores bryllupsrejse, og siden da har det siddet fast som et godt minde, de til hver en tid gerne vil genopleve. Vi var også inde og se hvordan man skaber stop-motion animationsfilm i Hakkebakkeskoven filmstudios, hvilket var så spændende for hele familien.

Men onsdag, midt i den mest konstante regn, jeg længe har oplevet, måtte vi kapitulere og hænge vores regnslag til tørre – og så tog vi badelandet. Det er både indendørs og udendørs, hvilket jo er helt perfekt, når det regner. Det var jo ikke koldt som sådan – bare vådt, men det betyder jo intet når man er klædt på til det i badetøj. Og jeg præsterede i øvrigt overskudsmorrollen til u.g. og plus, da jeg hoppede i havnen med de to største drenge og gennemførte sådan en “wipe out”-agtig forhindringbane i vandet. (Jep, du læste rigtigt!)

Jeg kan kun sige, at Dyreparken overraskede mig meget. Det er en drømmeverden for børn, – og sjovt som voksen. Jeg havde hørt, at det skulle være “dritkul” fra min norske veninde (plus et par norske følgere), men alligevel blev jeg overrasket positivt. Særligt scenografien i Abra Havn, hvor vi boede, maden og spisestederne og kvaliteten af de shows vi så, var langt over den standard, jeg synes, man normalt kan forvente af den type parker. Langt over! 

Vores tålmodighed blev testet

Med tre børn i tre forskellige aldre med tre forskellige behov, så er det allerede, på forhånd, en situation, der kræver lidt ekstra overskud som forælder, når man rejser på ferie eller skal ud og have nogle oplevelser. Og når vor herre så beslutter sig for at åbne for sluserne for fuld smadder og drukne alle vores drømme om lune sommeraftenener med hænderne fulde af slush-ice og candyfloss i et brusebad af kaliber med dertilhørende efterårsagtige temperaturer, jamen, så blev vores feriehumør og tålmodighed i dén grad testet.

Vi måtte glemme alt om idylliske omgivelser i norsk forlystelsespark under solrig himmel, og det måtte drengene også, og vi måtte indse, at vi havde pakket for lidt og for tyndt tøj og måtte derfor straks ud og købe tykke trøjer til Luca, – bare for at han kunne holde varmen.

Det er klart, at hele familien var påvirket af, at turen ikke blev som forventet, og særligt den første dag, hvor Micky og jeg brugte megen tid på konstant at tjekke vejr-app’en i håb om bedre udsigter, kunne jeg mærke, at vi var lidt i vildrede om, hvordan vi ligesom skulle håndtere feriestemningen, når nu der var så koldt og vådt.

Men efter et halvt døgns tid og en total overgivelse til elementerne betød det faktisk ikke så meget, da det kom til stykket. Når jeg tænker tilbage, så griner jeg bare af, at have stået og stampet i jorden i mit gennemblødte tøj under et regnslag, der på ingen måder kunne modstå den mængde af vand, der faldt fra himlen. Jeg griner af hvor komplet idiotisk det var, at vi forsøgte af holde os tørre, når vi ligeså godt bare kunne give op. Og bedst af alt, så oplevede jeg at være del af en familie, der, når det hele bogstavelig talt sejler, holder sammen og hygger sig i hinanden selskab.

Og næste gang jeg bliver inviteret på tur med familien og det viser sig at blive piskende regnvejr, – ja, så vil jeg på forhånd bare grine af det og huske tilbage på denne tur med en klar erindring om, at det betyder ikke noget. Det handler jo om, hvad man selv gør det til. Og man kommer altså langt med en masse kys og kram og en pose regnvejrsslik i tasken.

Og heldigvis nåede vi lige akkurat at se solen titte frem de sidste par timer af vores ophold, og på den måde mærkede vi lige en snert af solrig magi.