Optakt til fødsel

– billedet herover er taget på vej til hospitalet – det fede er, at det er MIG, der har plukveer og en forestående fødsel at se frem til…haha, Micky ser godt nok ikke helt tilfreds ud…

(Indlægget er skrevet natten mellem d 15. og 16. maj)

Det er måske lidt mærkeligt. Men jeg sidder her klokken er 01.30 natten mellem søndag og mandag – og skriver på min blog. Men jeg kan ikke sove. Selvom jordemoderen på fødemodtagelsen har “ordineret” mig hvile og søvn, indtil veerne rigtigt går i gang.

Men det er som om, at min krop ikke kan finde hvile. Uanset hvor træt jeg faktisk er. Vandet gik nemlig for 2,5 time siden – kl 23. Og dét er noget, jeg aldrig før har prøvet. Mine to andre fødsler er startet ud med veer, og vandet er begge gange først blevet taget, da jeg var godt 10 cm åben. Men på en måde er det meget fedt, for det giver mig lige mulighed for at indstille mig på den kamppræstation, jeg nu skal i gang med – for dét ved jeg da med sikkerhed – det bliver en ret hård kamp at få den unge til verden.

Jeg troede at jeg tissede i bukserne
Jeg måtte dog lige mærke efter en ekstra gang, da trusserne pludselig var helt våde – troede faktisk at jeg lå og tissede i sengen. Sådan lidt små-tisseri, – dét havde jo været lækkert;) Jeg har bare naivt gået rundt og troet at vandafgang var lig med et stort smæld og en ordentlig skylle vand – ligesom Charlotte i “Sex and the city” da hun bliver sur på Mr. Big. – Men altså, jeg var hverken sur, mærkede noget smæld og jeg blev heller ikke “skyllet” væk… Jeg troede som sagt bare, at jeg lå der og tissede i bukserne…hah!

Jeg selv har læst den ene fødselsberetning efter den anden de sidste 3 ugers tid. Jeg har været SÅ utroligt nysgerrig på, om ikke jeg dog kunne få svar på, hvad det nu lige er, der sker – særligt når man skal føde for 3. gang. Alle siger jo, at 3. gang ikke er til at “greje”. Og jeg kan kun sige det samme – det har været helt vildt forvirrede den sidste uges tid.

Jeg har spist ananas og drukket hindbærblad-te
Jeg har gjort nærmest alt i min magt for at sætte skub i fødslen. Jeg har spist ekstreme mængder af ananas, jeg har drukket urimelige mængder hindbærblad-te (som heldigvis smager helt ok), jeg har travet hele Lyngby tynd, jeg har sågar overvejet at bage en ve-kage, men endte med at synes det var for dumt… ha ha. Men intet har virket. Jeg har dog oplevet voldsomt mange plukkeveer og alverdens andre mærkelige symptomer den sidste uges tid – men intet har ført til at baby kom til verden. Som min kloge (og derfor også lettere irriterende) kæreste sagde i går; “Luca kommer ud lige præcis når han skal ud”… ÅRHHH, for søren da også – jeg gider da ikke vente til, han synes, han skal ud. Han skal bare komme ud når Mor her synes det passer…

OG, nu passer det faktisk ret godt. Det er helligdag, for det første. Alle har fri, så familien kan jo nå at komme og hilse på ham. – Og så skal det siges, at jeg vinder 50 kr i væddemål mod Micky og drengene, nu hvor det ser ud til at blive d. 16 maj Luca melder sin ankomst. Det er da helt ok lige at tjene 50 kr på at levere et stykke bebs til verden, ik;) Og det er vel også fair nok, at det er MIG, der vinder det væddemål, nu hvor det er MIG, der skal igennem alle lidelserne… Uhh, hvad skal de 50 kr bruges til? Tror den står på en gigantisk Milkshake fra Paradis på tirsdag. Dén tror jeg vist nok man kan få for under 50 kr.

Nå, nu blev klokken 01.48, og der sker intet. (Dammit) Ingen veer – kun uro i kroppen. Men det er nu glimrende, nærmest terapeutisk, tidsfordriv at skrive lidt på bloggen. Men, jeg MÅ forsøge at sove lidt, men aner ærlig talt ikke om det kan lade sig gøre.

Jeg beretter videre, hvis der stadig ikke er sket noget i morgen tidlig.

Nat nat, – over and out.

(Så blev det morgen…)

Hmpf, altså. Der sker intet! Klokken er nu 07.00 og hele familien er vågnet op. I skulle have set drengene, da jeg vækkede dem og sagde, at idag kommer deres lillebror til verden. De var/er ellevilde! Jeg har fået hvilet lidt og sovet en smule. Jeg føler mig okay men egentlig ikke sådan helt fit-for-fight. Det er der jo bare ikke så meget at gøre ved. Veerne kommer stadig meget uregelmæssigt og er ikke så kraftige endnu. Kom nu!

Vi skal på fødegangen kl 8.30, så vi er lige ved at gøre os klar. Jeg havde heldigvis bagt kanelsnegle i går, og kunne derfor lige spise én af dem her til morgen. Så er der da i det mindste lidt energi “lagt i banken” på den måde. Mums.

Status følger senere…

(3 dage senere)

Nu er det torsdag – I’m back!
Vi endte på fødegangen kl 8.30 mandag morgen, som aftalt. Ingen tegn på veer, så jeg blev sat i gang med ve-stimulerende drop. Jeg skal denondedenfløjteme love for, at det satte skub i tingene. Jeg har aldrig i mit liv oplevet SÅ intense smerter, som de veer, der fulgte de næste 3 timer. Det var et helvede. Sorry to say, men da var jeg bare på ingen måde særlig sej. Jeg var virkelig bange for, at jeg skulle besvime under fødslen af smerte, for de veer, var værre end noget jeg har prøvet før under min to andre graviditeter/fødsler. Så jeg klynkede efter en epidural-blokade, hvilket jeg fik – og MY GOD, hvor var det bare en lettelse. Hvorfor i al verden er det dog, at jeg ikke har fået sådan én under mine to andre fødsler. Det fatter jeg ikke. Til alle jer, der endnu ikke har født et barn – epidural-blokade er HEAVEN ON EARTH for enhver fødende kvinde, hvis jeg må sige det. 3 timer senere kom Luca til verden, og han er fin, sund, velskabt og har været god ved os lige siden. Jeg har det super, og vi nyder tiden som familie.

Jeg deler billeder af vores guldklump snarest… 🙂