Hurtig hverdagsmad: Pasta med mascarpone, spinat og kylling

Reklame for Lidl

Egentlig laver jeg dette blogindlæg for at sætte fokus på, at Lidl har udvidet sortimentet med over 300 nye* varer. Deriblandt økologisk kylling i pakker med kun ét kyllingebryst i hver. Det er mega smart, når man er alene hjemme og manden er på businessrejse ét eller andet sted i verden…eller, når man faktisk bare gerne vil nedsætte sit forbrug af kød i hverdagen – og derved kan ét stykke kyllingebryst sagtens strække sig til 2 personer.

Inspiration til aftensmad

Det er ikke længe siden, at jeg skrev om vores ikke eksisterende madplan, der alligevel, viser det sig, faktisk ER lidt en form for madplan. Ja, det lyder måske forvirrende? Det er bare fordi, jeg ikke tidligere har anskuet min måde at planlægge og handle ind på som noget nær en reel madplan. Men jo mere jeg tænker over det, desto mere kan jeg se, at jeg faktisk følger de samme mønstre uge efter uge – måned efter måned… ergo; – jeg har en madplan. Og sådan en nem hverdagsret som den her, passer perfekt ind i dét billede. En opskrift, der er baseret på ingredienser, jeg altid har i indkøbskurven eller på hylden derhjemme.

Derfor er mit ønske med at dele denne opskrift at give dig en virkelig god opskrift på noget hurtig hverdagsmad, der smager godt og virker hver gang.

Nogle af de varer, jeg altid har i min fryser eller køle-/køkkenskab er kylling, pasta, citron, olivenolie, hvidløg, piskefløde, parmesan og persille. Det vil sige, at jeg nærmest er i mål med retten. Det eneste jeg skulle handle ind, for at kunne gå i gang, var spinat og mascarpone. Faktisk har jeg også – meget ofte – begge dele i køleren.

hurtig-hverdagsmad-annemette-voss-lidl-1

hurtig-hverdagsmad-annemette-voss-lidl-7

Pasta med mascarpone, spinat og kylling

2 pers.
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 15-20 min

Kylling
1 kyllinge bryst
3 spsk olivenolie til stegning
20 g smør til stegning
salt & peber til at krydre kylling

Pastaret
2 liter vand + 1 tsk fint salt
250 g frisk pasta – spaghettiudgaven
50 g parmesan
1 håndfuld persille
100 g frisk spinat (gerne babyspinat)
1 spsk olivenolie, til stegning
2 fed hvidløg
100 g mascarpone
1/2 dl piskefløde
lidt frisk citronsaft fra 1/2 citron

Sådan laver du lynhurtigt pastaretten:

Hvis du følger min fremgangsmåde – i samme rækkefølge – så er du færdig med retten på et kvarters tid.

  1. Skru højt op for blusset og kom 3 spsk olivenolie sammen med 20 g smør på en slip-let pande.
  2. Sæt et par liter vand over og tilsæt 1 tsk fint salt, – det skal helt op at koge.
  3. Krydr i mellemtiden kyllingen med salt og peber på begge sider og læg brystet på den brandvarme pande i fedtstoffet. Det syder kraftigt. Skru ned til middelhøj varme og lad kyllingebrystet stege gyldent og sprødt på den ene side – ca 6-7 min, bagefter vendes kyllingebrystet og steges ligeledes på modsatte side.
  4. Kom pastaen i det kogende vand – hold øje, hvis det er frisk pasta skal det jo kun koge ca. 3 min. – Sigt vandet fra og stil pastaen til side.
  5. I mellemtiden kan du rive parmesan og hakke persille.
  6. Skyl spinaten grundigt og sigt vandet fra.
  7. Find en mellemstor gryde frem og varm 1 spsk olie op.
  8. Skær hvidløget i tynde skiver og svits det i olien. Tilsæt spinat, mascarpone og fløde. Smag til med citronasft, salt og peber.
  9. Kom pastaen op til saucen, og vend det hele sammen over varmen.
  10. Anret på tallerken med sprødstegt kylling, parmesan, persille og lidt citron.

hurtig-hverdagsmad-annemette-voss-lidl-3

Prøv også min opskrift på Æggekage med kartofler – den er børnene vilde med.

*Indenfor det sidste år fra 17.02.2018 til 17.02.2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem