Reklame for Visit Norway
Der findes næsten ikke noget bedre end at sidde og flippe igennem gamle fotoalbums. Vel? Jeg faldt over billeder fra slut 80’erne af mig selv og min familie på (yndlings-)ferier i Norge, hvor vi spiste myseost og drak kakao med flødeskum – og hvor mængden af flødeskum i øvrigt langt oversteg mængden af kakao i kruset.
Hvor er det egentlig ærgerligt, at man ikke længere tager billeder på filmruller og får dem fremkaldt, – som dengang. Der var bare noget særligt over det – det der øjeblik, hvor man åbnede papirsfolderen og tog de nyfremkaldte billeder frem, og med spænding i maven genoplevede alle de små oplevelser, man havde fanget i mere eller mindre heldige gengivelser på film. Jeg synes næsten, det er synd for mine børn, at de ikke får den samme oplevelse, på trods af photobooks mm. Det er ikke det samme.
Jeg får sådan helt Holiday-blues og savner bare at rejse, når jeg ser på gamle feriebilleder. Og så betyder det faktisk ingenting, at vi nærmest lige har været afsted. Jeg kunne rejse anytime, det siger jeg jer.
Så okay, jeg kommer ikke til at være den slags overskudsmor, der går ud og investerer i et spejlrefleks kamera til mine børn for at give dem dén oplevelse. Men måske jeg alligevel kan give dem noget særligt. Måske er det muligt at fremkalde noget nostalgi og nærvær, hvis vi nu drager en tur til Norge på skiferie, – præcis som jeg selv, da jeg var hhv. 6 og 8 år gammel.
Nu er mine børn jo 2, 7 og 9 år, så de to store er omtrent samme alder, som da jeg selv var afsted for første gang. Og ingen af mine børn har prøvet at stå på ski, selvom de ofte taler om det, som noget de mægtig godt kunne tænke sig. Derudover taler min mellemste ret ofte om Olso-båden, som åbenbart i hans hoved er noget meget eksotisk, som simpelthen skal prøves indenfor overskuelig fremtid. Han vil meget gerne afsted på den Oslo-båd. Trust me! Det er “en ting” herhjemme, der fylder.
Ombord på Oslobåden engang i slut 80’erne (eller snakker vi måske 1990?)
Det er jo nemt og trygt – og fyldt med minder
Der er også mange gode grunde til, at vi måske skulle hoppe ombord på den båd og forsøge os med en skiferie i Norge. Det tager jo ikke lang tid, og drengene forstår alt norsk (I husker måske, at min bedste veninde er norsk?). Men for os er Norge lidt som Danmark, – et sted, hvor vi føler os hjemme. Så det vil heller ikke være nogen sag at sende drengene afsted på skiskole – i Sverige ville vi straks være mere udfordrede, for drengene er ikke helt så hjemmevandte på svensk, på trods af at mine storebror bor i Sverige og deres kusine er svensk. Norge er klart en nemmere og bedre løsning for os, vil jeg mene.
SE HER: Mere inspiration til din ferie i Norge
Hurra for neonfarver, siger jeg bare 🙂
Og det her med, at drengene snakker og forstår sproget, og at Norge er så tæt på Danmark, gør også, at jeg på én eller anden måde føler mig lidt mere tryg. Skisportområderne er mindre end i f.eks. Frankrig, hvor jeg selv har været skiguide i sin tid. Man bliver ikke sådan lige væk på en løjpe i Norge – det kan man til gengæld hurtigt blive i nogle af de store områder i alperne. Norge føles trygt.
Og nårh ja da, så skader det jo heller ikke, at der bare er pissehyggeligt, og at man kan “kose sig” rigtigt i de traditionelle norske hytter efter sådan en lang dag på ski. Det minder mig, som sagt, om min barndom, og jeg har sådan lyst til at give dén oplevelse videre til mine egen børn, nu hvor de har den rette alder.
“Instamutti” med kæmpe hår! Hvad sker der lige for det? Hun siger altså, at det var smart…?
Har du selv erfaring med skiferie i Norge, så hjælp mig lige…
Vi har dog det ene problem, at det ikke er os, der har drengene i vinterferien i 2019. Det er deres far. Så vi skal under alle omstændigheder enten tage dem ud af skolen for at komme afsted, eller nøjes med en forlænget weekend. Vi hælder mest mod sidstnævnte. Og derfor kunne jeg faktisk godt lige tænke mig at høre, om der er nogen af jer, der har gode råd og tips til, hvor man i Norge holder en sjov og hyggelig weekend for hele familien, når vi nu gerne vil på ski? Vi vil gerne afsted omkring jul og/eller nytår – eller måske til min fødselsdag i starten af januar – så byd ind hurtigst muligt, for så vil jeg se på at få det booket. Kom med det, – jeg er oprigtigt interesseret i jeres feedback.
Jeg føler mig umiddelbart ret sikker på, at der ALTID er sne i Norge på det tidspunkt, – faktisk mere sikker end hvis vi drog sydpå mod alperne – men jeg vil alligevel gerne høre, hvor I synes, der har været bedst.
Selv drømmer jeg om Trysil. Men det bunder mest i, at mine forældre har en ven, der har en megafed skihytte i Trysil, og derfor hører vi altid så meget godt om det. Det har på dén måde fæstnet sig som et top-fedt sted at tage på ferie, og jeg drømmer bare derudaf.
Hemsedal har jeg også hørt rigtig meget godt om, så det er også en mulighed. Men faktisk er jeg i tvivl. Der findes jo et utal af fantastiske steder i nabolandet nordpå, så det kan være svært. Men særligt Hemsedal overvejer jeg, fordi der er mulighed for både alpint skiløb og en hel del off-pisteløb – det véd jeg Micky vil sætte pris på. Derudover er der et virkelig stort område for børn, og det må jo siges at trække i mig. Så der er noget, der tyder på, at der er skisport for hele familien, selvom vi står på ski på helt forskellige niveauer. Ja faktisk tror jeg, at Hemsedal trækker mest i mig (eller skulle jeg skrive os?).
Uanset, så er ét sikkert, og det er, at jeg virkelig gerne vil genopfriske mine egne skiferieminder fra 80’erne sammen med min familie. Jeg vil gerne op og give drengene oplevelsen af suset og sne i hovedet, når man drøner ned af bakken. Det er så fedt, og enormt sjovt – jeg savner faktisk at stå på ski.
Nu skal der simpelthen gøres noget ved det!
You gotta love that pink outfit!
6 reaktioner
Trysil er fantastisk var der selv i 0, 1 og anden klasse. (Er 13 nu). Kan kun anbefale det !!
Episke billeder!! Og jeg forstår 100% din knægt, der er bare noget ved den båd😍 jeg drømmer også om en tur!
Beito stölen, hemsedal, og trysil er rigtig gode bud. Hvis det skal være en weekendtur, og norgesbåden kan undværes kunne Åre, være et rigtig godt bud. Du tager toget derop (sover hele natten) vågner næste dag klar til ski, i et super område👍
Hvis i skal afsted alle 5 ville jeg klart anbefale Geilo. Jeg er selv halv nordmand og har været på stort set alle skirestorter i Norge. Geilo favner bredt(vi er selv en familie med kæmpe aldersforskel i mellem ældste og yngste af børnen), der der Vestlia siden som genial for børn og så er der gamle geilo som er mere stejlt. Der udover er der mange gode hoteller og hytter + ikke mange på pisterne. Dog kan jeg helt klart også anbefale Kvitfjell!
Jeg har boet i gjøvik en lille by 20min fra Lillehammer! For det første bor du både ved Lillehammer og Gjøvik ud til den flotteste sø, både sommer og vinter er den smuk og lækker!
I Lillehammer er der en park der hedder hunderfossen! SÅÅÅÅÅÅ HYGGELIG! https://hunderfossen.no/
Lillehammer har hyggen og charmen og alligevel alt fordi den huser så mande rigmænds skilejeligheder, så der er også alt til en shoppe tur! Samtidig har de jo de gl OL baner osv! Helt klart er besøg værd 😍
Tag til Vrådal. Hvis i lejer hytte ved Fiskebekk. Plejer Halvor ( indehaveren af Fiskebekk ) at fortælle om gode gå ture, nogen gange laver han fælles ture. Alle ruter på hans fjeld mærket godt op og der er også mulighed for i kan gå ture med klapvognen. For os i Nordjylland er det lettest at sejle til Langesund for så bliver det minder køretur.
Hunderfossen familiepark https://hunderfossen.no/
Super hyggelig park for hele familien, Norske eventyr og trold. Har aldrig vært der om vinteren med det skal vidst nok også være en oplevelse. Også ligger det med fjell med masse ski muligheder. https://www.skisport.dk/artikler/hunderfossen_vinterpark/