Reklame for Hotel Penzinghof
Penzinghof: Et totalt børnevenligt spahotel – ja, det er sandt.
Da jeg for lidt over en måneds tid siden i en instastory omtalte vores drøm om at rejse sydpå på kør selv ferie med børnene, og at vi overvejede et stop i Østrig, var der en læser, der straks tog kontakt til mig. Hun anbefalede på det varmeste hotel Penzinghof i Oberndorf i Tyrol, som jeg naturligvis aldrig havde hørt om før. Men de få linjer, hun skrev i sin besked, fik mig virkelig til at tro på, at det her sted altså måtte være noget særligt.
Vi tjekkede hjemmesiden ud. Så bookede vi det. Faktisk så ændrede vi alle vores planer. Fordi oprindeligt ville vi blot stoppe i Tyrol i et par dage, for så at køre videre til Gardasøen, hvor vi havde tænkt os at holde en uges ferie. Men da vi så billeder af hotellet og læste mere og mere på nettet om Tyrol, så blev vi så hooked på idéen, at vi endte med at stoppe turen sydpå ved Tyrol. Så længere ned kører vi ikke i denne omgang.
Det var ret sødt, for da selv samme læser opdagede, at jeg havde booket hotellet til os, blev hun jo pludselig bange for, om vi nu også ville synes om det, eftersom det jo trods alt er vores bryllupsrejse med ungerne, det gælder. Men der var absolut ingen grund til bekymring. Vi er vilde med stedet!
En lille bonusinfo er i øvrigt, at mine bedsteforældre for få måneder siden, da jeg spurgte dem om, hvor i verden vi skulle rejse hen på bryllupsrejse med børnene, sagde, at vi skulle tage til Tyrol. Med deres hver især 93 år på bagen og rygsække fulde af rejseoplevelser, mente de, at Tyrol var det smukkeste sted på planeten.
Jeg har delt en hel del stories siden i går, hvor vi ankom til hotellet. Og der er ret mange, der har bedt mig om en nærmere beskrivelse. Og jeg lader jo helst ikke mine læsere hænge alt for længe. Så hermed skal jeg gøre mit bedste for at give jer den mest beskrivende og fuldendte anmeldelse af Hotel Penzinghof.
Og hvis I skulle være så rejselystne, at I rent faktisk ender med at booke hotellet – så gør mig den tjeneste, at I lige nævner, at I har læst om det her på bloggen. Så bliver jeg glad – og jeg er sikker på at menneskene bag hotellet også bliver glade, for de gør virkelig alt i deres magt for at give ikke kun os men alle gæster den bedste oplevelse.
Beliggenhed
Hotel Penzinghof ligger i Tyrol i Østrig – ca. halvanden times kørsel fra München og en times tid fra Salzburg. Det er ret nemt at komme hertil. Vi er jo på kør selv ferie, og det har taget os totalt 12,5 time at komme herned. Man kører primært af store hovedveje og til slut af lidt mindre asfalterede veje. Men man er altså ikke langt ude på landet, hvor man skal køre af grusveje og sådan.
Hotellet ligger ved Sct. Johann området, som mange nok kender fra vintersæsonen, hvor skiløb tiltrækker folk fra hele verden. Der er heller ikke langt til Zell am See. Selve byen Oberndorf ligger i 687 m højde omgivet af bjerge på alle sider. Hotellet ligger på en skråning med udsigt over byen, der er en mindre østrigsk by, hvor man kan få det mest nødvendige. Der ligger et supermarked indenfor ca 10 minutters gåafstand. I øvrigt et godt, og ret stort supermarked, hvor vi fandt alverdens sjove sager i går, da vi var på indkøb.
Hotellet ligger lige ved siden af en lift, som tager dig op på toppen af bjerget om vinteren, når man skal på ski. Den lift, ser umiddelbart ikke ud til at køre her om sommeren, men det er der flere lifte i området, der gør, når man gerne vil ud og vandre. Men det er værd lige at nævne, at hotellet ligger imellem græsplæner og trætoppe. Æblelunde og marker, hvor får og køer græsser. Ja, it’s true. Der er sådan lidt sound of music-stemning over settingen.
Gæstfrihed og service
Vi oplever en sjælden, men jo egentlig forventelig, gæstfrihed. Jeg tror bare, at vi, desværre, er blevet vandt til at man ikke altid kan forvente, at få god service. Men her er både servicen og gæstfriheden præcis som man bør kunne forvente, når man kommer til et nyt sted. Selvom jeg taler ret godt tysk, og meget gerne gør det – så er personalet super søde til at slå over i engelsk det sekund at Micky eller børnene er med i samtalen. Ja, faktisk kan jeg ikke sætte en finger på servicen.
Børnevenligt?
Man kunne måske nok fristes til at tænke, at et spahotel i Tyrol på en bjergskråning ikke er sådan suuuuper børnevenligt. Man kunne måske fristes til at tro, at børnene ville kede sig. Men det er simpelthen så langt fra sandheden. Her er alt, som der skal være, for at børnene kan have det sjovt. For det første er morgenmaden og aftensmaden, som er inklusiv i opholdet, absolut også børnevenlig. Der er noget for enhver smag. For det andet er personalet helt vildt venligt og meget meget søde til at hjælpe børnene hvis der er noget. Derudover ligger hotellet trukket væk fra vejen, så børnene kan løbe frit omkring, uden at man som forælder skal være bange for, at de bliver kørt ned.
Der er et legerum til de mindste og et rum med playstation og bordfodbold til de lidt større. Men det har vores unger ikke engang gjort brug af (endnu) for når vejret er godt vil de jo hellere udenfor og sparke til fodbold på den store græsplæne, der er til præcis det formål. Luca vil gerne bare løbe rundt på legepladen, der ligger lige nedenfor hotellet ved siden af badesøen. Fordi der er nemlig en badesø.
Spa og badesø
Vi havde jo set på nettet, at der ikke ligefrem var sådan en “rigtig” pool med turkisblå maling på bunden og en duft af klor. Vi havde godt luret, at det her var et anderledes sted med en badesø og en lille “vandpyt”, der skulle fungere som babybassin. Og alligevel blev jeg endnu mere begejstret, da jeg så det hele i virkeligheden. Det er bare så mega fint.
Der er nemlig ikke en swimmingpool – eller jo, det er der også, den kommer jeg til – men der er simpelthen en sø, der er lavet til at man kan bade i den. Med tilhørende solsenge og badebro samt stige, der gør det nemt at komme i vandet. Dybden i badesøen er kun 1.40 på det dybeste, så man kan roligt sende ungerne ud og bade uden at skulle holde opsyn konstant. Og vigtigst at alt – man må gerne have badedyr med i badesøen! Så ja, det giver mening at slæbe sin oppustelige krokodille, sin donut eller sin alt for store bloggerbadedyrssvane med fra Danmark. Just saying!
Og drengene har den største glæde af at ploppe rundt på hver deres badedyr mens Luca leger i vandpytten, der er lidt mere end en vandpyt, naturligvis.
Og når hele familien så har fået nok at badesø og naturoplevelse, så samler vi vores sager sammen og smutter op på tagterrassen, hvor der er en stor 18m lang infinity pool (sådan én, der ligner, at den fortsætter i det uendelige) og et helt spaområde. Der er børn i øvrigt også velkomne. I forlængelse af spaområdet er det et stort afslapningsrum – ja, altså et decideret rum, hvor man skal slappe af. Der skal være stille og der er nogle kæmpestore lækre senge med dertilhørende tæpper, som man kan vikle sig i mens man bare slapper af. Og nårh jo… jeg glemmer jo lige at nævne, at alt – ALT det I lige har læst – opleves med alperne som kulisse. Uanset hvor man kigger hen er der en eller anden bjergtinde, der minder én om, at man er langt fra sydens sædvanlige sandstrande.
Maden
Wow. Det er godt nok ikke ofte at man støder på så overdådig en morgenmadsbuffet. Really. Altså med fare for at lyde top forkælet, ja, så har jeg levet et privilegeret liv som barn, men nogle forældre, der har taget mig med på ret mange luksushoteller. Men der er godt nok ikke meget, der slår dette. Jeg blev simpelthen fuldstændigt paf, da jeg til morgenmaden så, hvor lækkert et udbud der var. Der var bare alt hvad hjertet kunne begære af hjemmelavede marmelader, hjemmebagt brød, alverdens juices, ost, kødpålæg osv. I véd, alt det, der skal være.
Og aftensmaden er mindst ligeså fantastisk. Det mener jeg virkelig med hånden på hjertet. Der er en kæmpe stor salatbuffet med alle mulige lækre salater og tilbehør dertil. Og der er grill-kød, hjemmerøget kød, fisk mm. Der er hjemmelavede desserter og man kan få cocktails til det hele. Så er jeg glad.
Hotellet er meget kendt for maden, og det er ikke tilfældigt. De dyrker stort set alle råvarer selv og resten henter de fra den lokale produktion i byen. Så alt, som man får at spise, er bæredygtigt og økologisk. Det er mega fedt. Måske lyder det lidt frelst og lidt hippeagtigt – måske – men jeg synes altså ikke at der er noget hippeagtigt over stemningen. Det er bare top moderne og bæredygtigt.
Og når nu maden lever op til enhver kræsenpinds præferencer, og der er noget for både veganere, glutenallergikere mm. – og der er i øvrigt også mad til sådan helt “normaltspisende” typer – jamen, så kan man ikke klage. Det er bare virkelig godt. Punktum.
Lydene
Her er næsten ikke en lyd. Eller jo, der er lyde. Lyden af ko-klokker der taktfast “ringer” som en mild baggrundsstøj og en togbane i horisonten, hvor der ind i mellem suser et tog forbi med et lille høfligt “tuuuut”. Men her er ikke nogen støj fra biler eller lufthavne. Her er ikke lyden af turistfælde. Alt, hvad der minder om larm fra gadesælgere, scootere, dytten og brummen, eksisterer ikke. Man hører kun bilerne, der kommer til og fra hotellet og lyden af mennesker, der småsludrer i hjørnerne og hilser på hinanden med det “gutenmorgen”, “gutentag”, “gutenabend” afhængigt af tid på døgnet.
Og så er der naturligvis lyden af børn, der griner, leger og larmer – som børn gør. Fordi børn er nemlig mere end velkomne her på hotellet. Så mens de voksne slapper af poolside med en drink i hånden under parasollen, leger ungerne i poolen med badedyr og plask. Stedet er på ingen måde for fint til børn. Slet ikke. Men det er simpelthen så far from et almindeligt badehotel i syden, hvor der er en øredøvende støj fra børn, der plasker rundt i poolen. Jeg har virkelig svært ved at beskrive stemningen, men jeg håber I kan se det på billederne.
Duftene
Måske er det lidt underligt at afsætte et helt afsnit til at beskrive duftene. Men jeg bliver simpelthen nødt til det, for det er en ret stor del af oplevelsen. Overalt på hotellet dufter der af nyhugget brænde. Friskt træ og tømmer. Det er så hyggeligt, og bestemt ikke tilfældigt. En stor del af hotellet er helt nyt og resten nyrenoveret, og der har med 100% sikkerhed været nogle designere på opgaven, der har sikret sig, at træ skulle være et gennemgående træk.
Overalt omkring os er der grønne marker, græsplæner og skove. Tæt visuelt sammenslynget danner det et vanvittig smukt grønt tæppe, der lægger sig i dalen mellem alle bjergene. Og det dufter. Af træer, græs og skov. For slet ikke at nævne alle blomsterkasserne, der pryder altanerne overalt, og som naturligvis også bidrager til duftbilledet. Ja, det skal altså bare opleves. Det er ret magisk.
Meeeen…på den anden side af vejen ligger der en ko-produktion. Altså en kostald, dog en meget lille én af slagsen. Nu skal I ikke blive bange. Her lugter ikke af kostald. Men man kan godt dufte sådan en svag landbrugsagtig brise ind imellem, der mest af alt bare minder mig om at være på landet. Det er slet ikke ubehageligt – heller ikke for sådan en storbynæse som min – Tro mig! Men hvis man er meget sart med dén slags, ja så skal man nok ikke bo her. I hvert fald ikke på en varm sommerdag.
Det eneste, jeg endnu mangler at opleve, er den dér friske mountain air. Den man altid forestiller sig eksisterer, når man er i alperne. Her er mest bare varmt. Rigtig varmt og ikke en vind. Men mon ikke at vi får glæde af vinden, når vi om et par dage skal ud og vandre lidt i bjergene. Så forestiller jeg mig da, at vi får et pust af den friske østrigske alpeluft.
Opsummering om hotel Penzinghof
Ja, jeg véd godt, at det næsten er for godt til at være sandt. Jeg er måske bare født et meget positivt menneske. Jeg er måske bare overdrevet lykkelig, fordi jeg er på bryllupsrejse. Måske er jeg bare nem at imponere?
Men sandheden er, at både drengene, Micky og jeg er vanvittigt begejstrede for Hotel Penzinghof. Vi kan ikke finde på noget dårligt at skrive.
Så tusind tak for tippet til min opmærksomme læser.
Jeg håber I kunne bruge min anmeldelse til noget? ♥
7 reaktioner
Hold op, hvor lyder det som et dejligt sted, Annemette 😍 Hvis man nu vælger at flyve, hvor ligger så den tætteste lufthavn, ved du det?
Jeg ved det ikke…
Det lyder som et helt fantastisk sted! Jeg har længe gerne ville til München Østrig derned! Og j efter dit blog indlæg bliver jeg da nødt til at tage til tyrol med min mand og søn! Vi har en uges ferie i september og jeg er helt sikker på at jeg kan overtale min mand til at besøge dette dejlige sted! Tak for tippet 🙏🏻
Du er bare så fantastisk dygtig til at skrive om jeres ferie ❤️ du er en fantastisk skribent, tak for dig og dine skønne billeder og kommentarer. Og ikke at forglemme du er bare så vidunderlig fantastisk smuk og dejlig, og aller mest måden du fortæller om din kærlighed til din skønne familie ❤️ ❤️❤️
Jeg vil tro den nærmeste lufthavn er Salzburg når du skriver der er en times kørsel. Men Innsbruck kan også være et bud. Østrig er et fantastisk land at holde sommerferie i. Har netop tilbragt de seneste to somre der. Dog i den St. Johann der ligger i Pongau (Jeps der er to). Som du så smukt beskriver lydene, duften, naturen og gæstfriheden alt er bare tiptop. Og masser af udflugtsmuligheder også med børn. Vejret kan selvfølgelig være lidt mere utilregnelig end længere sydpå men vi har kun oplevet dejligt solskin og en enkelt byge. Hvis man vælger at tage af sted her i september må man være forberedt på at den første sne kan være faldet (Vi kunne se billeder fra bl.a Wagrain sidste uge hvor der var faldet sne) og det er kun 5-6 uger siden vi var der i 30 graders varme. Men Østrig kan meget anbefales.
Hej
I maj måned vidste vi ikke rigtigt hvad vi skulle på vores sommerferie i år. Vi havde snakket om Østrig i flere år, så jeg google, ferie+ østrig + børn og fandt dit indlæg. Vi tog dertil og det er bare det mest fantastiske sted at holde ferie. Vi har aftalt at er der ikke nogen der kan komme med bedre forslag så går turen dertil igen næste år:-)
Hvor er det fedt at høre!!