4 mærkelige ting jeg gjorde, inden min mor kom på besøg

Jeg tog mig selv i at rende rundt, sådan lettere forvildet som en kat, der løber efter sin egen hale, her den anden dag… Fordi min mor den efterfølgende morgen ville melde sin ankomst – altså i går, var det.

Jeg synes, hun trængte til lidt byliv og inspiration – mere spændende er Slagelse altså heller ikke (sorry), så jeg havde inviteret hende en tur til storbyen. Vi skulle ikke andet end bare hygge os, gå i butikker og nyde hinandens selskab. Faktisk var planen ikke, at vi skulle fortage og noget særligt hjemme – næh langt det meste af alt det, som jeg havde planlagt i mit hoved forgik ude i byen…og alligevel så stressede jeg rundt for at gøre mit hjem pænt. For min mors skyld.

Lad os lige break it down… Min mor og far bor i Slagelse. Jeg ser dem ugentligt, ofte mere end én gang. Jeg har boet hjemme hos mine forældre i 17 år af mit liv, og det gik godt. Det dér med at bo sammen. Så det jeg siger er, at der altså umiddelbart ikke er nogen særlig opsigtsvækkende årsag til, at jeg skulle blive nervøs ved tanken om, at min mor kommer på besøg. Og alligevel, jamen så havde I mig der, løbende rundt i ring – efter min hale, som sagt…eller var det gulvmoppen?

I kender jo instamutti efterhånden, og hun er både frisk og frejdig, skide sjov og sød og en god mor. Og en fremragende mormor, tilmed. Men altså – noget må hun jo have gjort, der kan få mig til at løbe rundt på den måde. Men vi må snakke om noget, der er sket i tidernes morgen, fordi det er sandelig da ikke fordi hun lægger noget pres på nu, når hun kommer på besøg. Hun virker umiddelbart ganske afslappet og kommenterer ikke (længere) på, at der er støvet på hylderne eller at vinduerne skal pudses. Nu skriver jeg jo ‘længere’ i parentes…fordi jeg husker svagt, at der var engang, hvor hun lige – sådan vupti – havde gjort hovedret i min køkkenskuffer uden jeg havde bedt om det – eller ønsket det, egentlig…haha. Men det var helt sikkert i god mening. Det er en mor-ting (I would know, som mor til tre).

Selvom min mor gør alt i sin magt for ikke at blande sig i den måde, jeg lever mit liv, og hvor rent der er i vores hjem, så har hun sådan ‘et blik’. Det blik der, det siger alt. Hun behøver slet ikke sige noget, jeg kan bare se det – jeg véd, hvad hun tænker…haha…og det er ikke “neeeej, hvor er her ordentlig og pænt og rent”, lad mig bare tilstå det. Det er heller ikke et ondt eller nedlandede blik. Det er bare sådan et ‘fra mor til datter’-blik, som jeg har kendt lige siden jeg var helt lille, der bunder i hendes særlige velmenende dog høje forventninger til mig, hendes datter.

Jeg har samme blik. Tro mig. Det er direkte nedarvet til undertegnede og det blik sendes ofte i retning af både Micky og drengene. Sådan et blik, der er tomt for ord, og alligevel siger det hele. Sådan et blik, der godt kan være fyldt med både forundring og forventning. That’s me. I got it from my momma 😉

Nå men, tilbage på sporet.

De fire mærkelige ting jeg gjorde, inden min mor kom på besøg

1) Jeg kravlede rundt på knæ langs panelerne i HELE hjemmet for at tørre ALLE listerne af med en klud fyldt med Ajax, for dufteffekt, så der ingen støv var at finde på panelerne… wtf?! Jeg har talt sammen, – selvfølgelig har jeg det, sagde kvinden, der nu har vold-ondt i knæene, –  vi snakker om 27 meter panel.

2) Jeg vaskede gulv – UDEN at støvsuge først. Men jeg har sådan en støvsuger, der skal oplades først, og den var helt død for batteri. Men der skulle fandeme vaskes gulv, nu min mor kom på besøg, og det skulle være med Ajax, for dufteffekt. Har I egentlig nogen anelse om hvor fucking nederen det er at vaske gulv, når gulvet ikke først er støvsuget? Hæsligt. Men jeg gjorde det, bum.

3) Jeg afkalkede brusenichen. Med kalkfjerner, skuresvamp og gummihandsker (ikke Ajax, desværre, jeg har hørt, man ikke må mikse de der rengøringsmidler). I véd, på den måde, hvor man ligger prustende på gulvet og skrubber i hjørnerne af brusenichen for at få de sidste kalkrester væk…dem der er blevet gullige med sådan lidt rødbrunde kanter. Jep, det gjorde jeg.

4) Og så kunne man jo fristes til at tænke, at det var nok. Altså at afkalke hele bruseren. Men nej da. Nej nej dadadadada. Jeg vaskede simpelthen også lige vores badeforhæng. Hvorfor? Don’t know, men pludselig følte jeg, at det trængte.

Seriøst, hvem fanden beslutter sig for at vaske badeforhæng kl 23.13 om aftenen? Well, that would be me!

Jeg tror simpelthen at det bunder i, at jeg gerne vil leve op til hendes forventning om, at jeg er en god husmoder. Nok i virkeligheden min egen forventning, som jeg gerne vil vise hende, at jeg indfrier. Men hey, den forventning til mig selv må jo komme et eller andet sted fra. Jeg vil bare så gerne være sådan én, der har et rent og ryddeligt hjem – hvilket jeg ALDRIG har…bortset fra når min mor kommer på besøg, som sagt. Og jeg gad herregodt være sådan én, der véd i hvilken skuffe pakken med pasta ligger…men det ved jeg ikke, fordi madvarerne har ikke rigtig en fast plads i mine køkkenskuffer… De vælter sådan lidt tilfældigt rundt imellem hinanden, og man kan sagtens være heldig at finde en gammel pakke hasselnødder nederst i skuffen, der for længst har set sidste udløbsdato (hasselnødder, venner, de har rimelig lang levetid, just saying!).

Jeg er ved at dø af grin over mig selv. Jeg synes det er helt håbløst. Og alligevel kan jeg også se noget totalt smart i det – sådan helt win-win-agtigt. Fordi hver gang min mor kommer på besøg, jamen så får jeg lige gjort hovedrent, og hvornår har det egentlig skadet nogen, nogensinde?

Jeg siger ikke at mit hjem er ulækkert – det er det gudfrimigvel ikke! Her er faktisk ret pænt, og her bliver også gjort rent – med Ajax og kalkfjerner. Jeg lever jo trods alt af at dele billeder på SoMe og det hænder da, at der er billeder fra vores hjem…så går det jo ligesom ikke med nullermænd i hjørnerne hver gang, vel? Og ved I hvad, jeg gør endda mit køleskab rent ind i mellem, hvilket jeg er mægtigt stolt over…det kender jeg altså mange, der aldrig gør (næsten aldrig, okay.) Det, jeg siger, er bare, at når Instamutti kommer forbi, ja, så er her lige en hel del mere rent end ellers… så mutti bør komme oftere på besøg, faktisk, nu jeg tænker over det.

“Læste du det, Mor? Jeg gør mit køleskab rent. Noget har du alligevel lært mig. Ej, du har sgu lært mig stort set alt jeg ved. Så tak Mor, tak for alle de høje, velmenende forventninger du har og har haft til mig igennem årene. Det har aldrig skadet.”