Læg dit ferie-ego på hylden, vil du?

Jeg er faktisk målløs.

MÅLLØS.

Ét post på Instagram med et billede hvor jeg skriver, at jeg skal til Lalandia i Påsken med min familie. Endda sagt med et lille sødt smil og lidt humor. Og så er helvede løs i min indbakke. Really?!

Både venner og fremmede har brugt tid på at skrive til mig, hvor forfærdelig en idé det er. Om alt det, som vi skal være bange for! Dog med undtagelse af et par få, der rent faktisk har bakket op om projektet. Mængden af “hovedpine-emojis”, “skrige-emojis” og “jeg-bliver-træt-emojis” der pludselig landede i min Direct på Instagram – You would be surprised….

Nu skal det jo lige siges, at jeg fuldstændig frivilligt selv har bestilt, købt og betalt vores lille miniferie i Rødby og at vi allesammen, – inklusive mig – har glædet os til at komme herned. Og jeg er i øvrigt fuldstændigt bevidst omkring de farer, der måtte lure i under den syddanske tropesol, – såsom tis og pøller i vandet, svedige skrigende unger i Monkey Tonkey land, uoverskueligt lange kører ved rutschebanen, ekstremt usunde mængder af tag-selv-softice og (gud forbyde det) synet af (andre) grimme danskere med pomfritter i kæften og campinghabit 😉 Men véd I hvad, jeg tager chancen.

Nu har jeg jo ikke booket en tur til Lalandia for min egen skyld. Jeg har booket den for børnenes skyld, og på den måde også for vores skyld. Micky og jeg synes det er totalt optur at se drengene bare gå komplet amok i det dér store monstrum af et plastik-indbundet-pude-helvede, som Monkey Tonkey land er. De er vilde med det og derfor er vi det også.

Og vi synes faktisk også, at det er helt okay at ligge i babybassinet sammen med 200 andre halvtrætte forældre og deres unger, – der med største sandsynlighed tisser i vandet. Yes, we know. Thank God for klorvand!

Og når man ser sine to drenge på hhv. 8 og 6 år voldspise spareribs og drikke børnedrinks på Bone’s efter de en hel dag har skraldgrinet og nærmest flippet helt ud over, hvor sjovt det er at ligge i badering ned gennem vandrutchebanen, – jamen, så er lykken da gjort. De har deres livs ferie – det er der ingen tvivl om.

Så kan det da godt være at Micky og jeg mest af alt trænger til ferie, når vi kommer hjem herfra. At vi må booke et ophold på Skodsborg eller Ystad så vi kan få en rigtig afslappende spa-oplevelse, eller sådan noget. Men i denne omgang har vi altså pakket vores ferie-egoer langt væk og sat familien øverst. Jeg håber at I er flere, der vil kunne finde ud af at gøre det samme. Om det så ender med at blive Lalandia eller et andet “ferieparadis”, det må være op til jer selv. Men ét er sikkert, – I giver jeres unger en fantastisk oplevelse.

IMG_5728

11 reaktioner

  1. Tak for dette indlæg ! Vi tager også en årlig tur til Lalandia, men er ofte blevet mødt af negative kommentarer. Børnene elsker det! Og når ungerne er glade er os forældre glade??
    God ferie

  2. Hvad fanden er der galt med folk og deres holdninger?!
    Vi har været der flere gange både i Billund og Rødby og det er sq da en drøm for børn og også de voksne. Bare glæden i børnenes øjne er det hele værd.
    Og så lad os da lige slå fast at vi er ikke nogle der tager skade af hverken for mange bakterier, pomfritter(engang imellem), at se det ganske lands befolkning i badetøj og hvad der ellers er.
    Tænk på hvor mange der komme i disse badelande/legelande? Så helt galt kan det jo ikke være. Ren hysteri!
    Undskyld for mit vredesudbrud Annemette?

    1. Det er da ok. Jeg følte jo selv et behov for lige at sige fra. Jeg synes nemlig også, at “folk” kan blive så sarte. Vi ELSKER lalandia. Det er så hyggeligt. Med bakterier og det hele 😉

  3. Armen for pokker da- hvad sker der lige for folk i dag. Alle har en mening om alt- fred være med det !! Men at begynde og blande sig på den måde, ja jeg er mildest talt i chok. Forstår simpelthen ikke hvad pokker folk får ud af det :-/
    Jeg er ikke et sekund i tvivl om at folk gør hvad de finder bedst for dem og deres familie – dig- mig og alle andre.
    Ingen tager skade af en tur i fantastisk lalandia – uanset bakterier- pommes- tag selv soft ice and so on. Kom nu ind i kampen folk – pas jeres eget !!
    Vi har også udsat vores 4 børn for en tur i lalandia og de elskede det – lige så meget som os ( det var nemlig fantastisk og se en fest de havde)

    1. Nu var det jo ikke fordi folk var sådan Mega upassende eller sure. Der var bare flere, som tydeligvis ikke synes om konceptet Lalandia. Og det havde jeg alligevel lige lyst til at skrive noget om 😉 Knus

  4. Jeg håber vi havde en fantastisk ferie, det lyder det til I havde.
    Vi var der nede for et par år siden, og vi elskede det alle tre, barn som voksne. For manden og jeg elsker også tag-selc softice, vilde rutsjebaner og Boldrum..

  5. Sidder netop og læser dit indslag, som jeg fandt via Facebook. Jeg vil bare sige jeg synes det er så optur. Vi sidder netop på ferie i Lalandia. Dog i Billund, MEN jeg elsker konceptet med vores barn og min venindes familie. Ungerne hygger sig, griner, græder, løber og skriger. Men hold nu op hvor de også har udfordret sig selv og deres evner i vand, fart, højder og små rum (lukkede rør).
    Vi kommer her gerne igen og glæden og se børnene boltre sig giver total optur hos os som forældre. Og jeg tilstå det eneste jeg kan beklage mig mod, er dem som voksne der ikke kan holde deres tilfredsstilleses af seksuelle behov mens børnene er lige ved siden af. Men herregud, det kan de også opleve i alm. Svømmehal eller hjemme. Tak for en dejlig ferie og kommer gerne i Lalandia igen. Helt frivilligt?

  6. Hvor er det dejligt at andre tør sige højt at de elsker Lalandia, for vi er selv en familie, der kommer mindst en gang om året for at holde ferie der med ungerne og vi griner stadig af hr. Plys gentagelser på gentagelser, for børnene forstår mere år for år og glæder sig altid ved nye ting, som vi ka hygge os med sammen og nyde at kunne give os tid til at hygge, for ferie hjemme bliver altid kun til praktiske gøremål. Jeg ka sagtens koble fra, men har en selvstændig tømrer, så når han ikke er booket til alle mulige opgaver ude, så har han tuisinde opgaver at fortsætte på hjemme . Lalandia er det eneste sted jeg ved at han slapper af og holdet ferie . Mange spørger altidhvordan vi orker det, men sandheden er at vi kobler fra og leger og griner og om vi så må gå tidligt i seng af udmattelse, så gør vi det ..

  7. Vi valgte i år (sidste år) at holde nytårsaften i Lalandia. Det var en kæmpe succes som varmt kan anbefales. Det var i en stor sportshal med 800 andre mennesker og så var der ellers dømt fest, både for store og små. Vi tog nogle dage dernede, så der også blev tid til at bade – og vi døde ikke af det 😉

  8. I snupper altid vinterferie i Lalandia. Nu bor jeg på Falster og derfor syntes jeg Rødby er trist og tæt på. Men vi tager så til Billund hvor jeg dog elsker at ungerne hygger sig max.
    Så snupper vi dog påsken lidt mere for voksne- men stadig led plads til børn. Italien 5 stjerner campingplads med wellness oh yes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem