Kom med på tur til Alfelandet…
Reklame for Tysk Turist Information
Lad mig tage jer med en tur til Alfelandet. Lad mig vise jer i ord og billeder, hvor smukt og magisk der er i Thüringen, og hvor nemt det er at rejse med både pensionist-turisten og baby-bassen på juletur til Tyskland…
Bare fordi, at jeg som blogger bliver sendt på tur til Tyskland, er det jo ikke lig med, at jeg nødvendigvis bliver begejstret for det jeg ser, vel? Men hold nu k*ft, hvor var der fuldstændig vidunderligt i Thüringen (altså fuldstændigt!), hvor jeg tilbragte weekenden sammen med min Mor og Luca.
Vi har både set julemarkeder, besøgt det glaspusteri hvor juleglaskuglen blev opfundet, set på tusindvis af juletræer (hvilket i øvrigt også stammer fra Thüringen) og besøgt en ægte Middelalderborg, der rent faktisk er på Unescos liste over kulturelle seværdigheder.
Så lad mig guide jer til den mest fantastiske oplevelse i det midttyske. Jeg kan på det allervarmeste anbefale at man rejser afsted ved juletid, som os. Det var utroligt nemt at rejse i Tyskland – infrastrukturen er bare helt i top – I véd, Deutsche kvalität. Togene kører simpelthen til tiden i Tyskland – og dét alene er jo en eksotisk oplevelse for os danskere, der er vant til tvivlsomme tidsplaner med de danske statsbaner 🙂
Vi tog fra Kastrup lufthavn tidligt torsdag morgen og fløj til Frankfurt. Det var Lucas første flyvetur – og det gik bare super duper. Læs også mine tips til en succesfuld flyvetur med baby her. Fra Frankfurt hoppede vi på lufthavnstoget mod Erfurt, hvor vi stod af og kunne gå til hotellet, der lå kun 200 meter fra banegården. Vi nåede dårligt nok at tjekke ind, før vi skulle videre på en guidet tur igennem Erfurt – og jeg anede ikke engang, at det var her, at Martin Luther for godt 500 år siden slog sine folder – og de af jer, der er vant til at læse med, véd måske at jeg har en helt særlig forkærlighed for reformationsjubilæet i 2017, pga. mit engagement i Luther Lagkagen. Nogle gange er det bare sjovt, hvordan flere ting går op i en højere enhed. Destinationen var simpelthen som skræddersyet til mig.
Jeg havde jo lovet jer, at jeg ville gøre mit allerbedste for at få en gammel traditionel opskrift på Stollen ud af ærmet på en ægte tysk kro-mutter. Men, den gik ikke. Dammit! De værner som gribbe om deres egne familie-opskrifter, det vil sige, at hver bager har sin egen opskrift – og den er hemmelig (!)… Så jeg købte et Stollen (et slags frugtbrød, for de interesserede) hos den bedste bager i Erfurt. Det smagte dejligt, men helt friskbagt var det jo ikke – og jeg er personligt mest til den friskbagte version. Så I kan da lige få min egen opskrift på Stollen, som jeg altid har bagt det. Jeg lægger den op snarest 😉 Skal vi ikke aftale det?!
Første store oplevelse var Erfurter Weihnachtsmarkt, som er et verdensberømt julemarked. Og dét forstår man. Se lige billederne. De to store katolske kirker i baggrunden som kulissen, er jo intet mindre en magisk. Så flot. Og jeg kunne ikke dy mig – jeg kom hjem med glaspynt i form af en jule-ko med vinger, et rensdyr med lyserødt julemandstøj og en bow-tie klædt grissebasse – alle tre købt til totale overpriser, men hvad f*anden 🙂 Måske var det mængden af glühwein, måske var det stemningen generelt, måske kunne de faktisk synge…for det store gospelkor, der sang i baggrunden lød i hvert fald fænomenalt – selvom den “ædru” Annemette nok havde betvivlet kvaliteten af deres skønsang lidt mere…
Grunden til, at jeg har kaldt området for Alfelandet, er fordi, at naturen og omgivelserne var som noget taget direkte ud af “Lord of the rings”. Der er jo ikke en bakketop i Thüringen uden en borg eller et slot 😉 Det var så utroligt smukt, med grønne bakker og dale, grantræsklædte bjerge, rimfrostede skifferhuse med susende floder og sol fra en klar himmel. Det er umuligt at beskrive oplevelsen med ord – det er jeg ganske enkelt ikke en dygtig nok forfatter til at eksekvere, – men jeg vil lægge en masse billeder ind herunder, så håber jeg I fanger stemningen. Jeg har rejst så mange steder i verden, og det her var bare noget af det smukkeste – på højde med naturoplevelserne i både New Zealand og på Island, hvor naturen i dén grad også er storslået.
Samtidig herskede der en underlig uhygge på stedet. Det lyder måske mærkeligt, men det var lidt som en horrorfilm. Min mor og jeg var helt enige. Da vi kørte fra Erfurt fredag morgen havde det regnet i løbet af natten. Og i landskabet på vej med Lauscha, hvor glaspusteriet ligger, kørte vi igennem flere byer, hvor arkitekturen var helt ny for mig. Det lignede ikke noget jeg havde set før, og det var ganske tydeligt, at området har været en del af Østtyskland indtil murens fald i 1989. Her taler vi huse, med gamle el-ledninger hængende mellem facaderne, huse beklædt i mørkt skiffer fra top til tå, hvor den våde regn driver af og farver dem i nuancer af grå. I vinduerne er der typisk gamle, hullede blondegardiner (ja, den er god nok – det er ikke en overdrivelse) og i baghaverne finder man gamle faldefærdige skure og forladte bygninger, der står og syner hen. Det er rigtigt svært at forklare, men I må se efter på billederne. Det var så vildt fascinerende, at vi flere gange stoppede bilen for at hoppe ud og fotografere omgivelserne. Det mest fascinerende var, at der bor mennesker i de huse, – mennesker, som kaldet det deres hjem. For hvem det ikke er uhyggeligt.
Dagen efter stod solen højt på himlen og der havde været frost om natten. Så da vi kørte samme tur på tilbagevejen mod Wartburg i Eisennach, stod de samme huse i en helt ny kontekst. Nu stod de der og glinsede i solen med rimfrosten limet på de ellers grå facader. Som små diamanter, der glimter i lyset. Pludselig var den samme uhygge erstattet af magi og fortryllelse. Det var ganske enkelt en vidunderlig oplevelse, som jeg håber at andre vil få.
Fredagen startede med, at vi kørte til Farbglashütte Lauscha. Stedet hvor glaskuglen, som man hænger på juletræet har sin oprindelse. Jeg fik lov at lave min egne to glaskugler, som heldigvis er kommet helskindede med hjem til DK – og så skal de på juletræet i år – og de næste mange år fremover. Det var super sjovt at puste glaskuglen og bare spændende at besøge fabrikken. Jeg købte selv en pakke kugler, både en stor lyserød en (of course), en pink, en lilla, én med to turtelduer (til Micky) – og så fik min Mor også én med hjem – sådan en rigtig klassisk én med grøn, rød og stjerner på.
Om aftenen var der planlagt en super flot menu på vores hotel – Hotel Schieferhof – og vi blev blæst bagover med lækker traditionel mad, god tysk rødvin og en service, der er ganske usammenlignelig. Faktisk snakkede vi om det flere gange undervejs – at ingen af os har oplevet lignende god service nogen steder i verden. Vi snakker alle personer – lige fra togkontrolløren, til hotelpersonalet, til taxachaufføren, til vagter osv osv. Alle gav bare DEN BEDSTE SERVICE! Den bedste service jeg har fået i mange år. Måske er det stadig den dér “plet” tyskerne har på deres fortid, som de gerne vil viske bort – for hold da op, hvor var det overraskende. Så altså, god service og stolthed over traditionerne, dét finder man i Tyskland.
Lørdagen blev brugt på middelalderborgen Wartburg til endnu et julemarked og med en guidet tur på borgen. Der er ingen tvivl – jeg SKAL tilbage med mine to drenge. Det var så utroligt flot. En ægte middelalderborg med det mest ekstravagante lokaler, de flotteste bygninger og placeret i det mest vidunderlige landskab. Wow! De havde gjort rigtig meget ud af julemarkedet, og jeg må bare sige, at gå rundt dér i duften af grillet bratwurst mens frosten kildede i næseborrene og samtidig kigge ud over borgmuren i et rimbeklædt landskab – dét er der ikke meget der slår.
Den afsluttende bemærkning fra min Mutti: “Det har fandeme været sjovt at være på tur!” (og sådan skal det lyde)
En reaktion
Kære Annemette ,
Får julelys øjnene og fik en kærlig, våd klump i halsen. Tak for din oplevelsesberetning af mit smukke.spændende,kulturelle,historierige, alfeagtige hjemstavn . Jeg elsker Thüringen af hele mit grønne hjerte?. Besøg min fødeby Rudolstadt(heidecksburg❤️) og nabobyen Saalfeld med Feengrotten❣️Frohe Weihnacht ???