Mini donuts opskrift

Her er opskriften på den lækre donut-dej, som jeg har udviklet til en “Donut Maker”.

Mini donuts opskrift

36 stk. (beregn 6 stk pr. mand)
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 10 min
bagetid: 10 min

Donutdej
130 g lyst rørsukker
2 æg, str M
1 tsk vaniljesukker
100 g smeltet, afkølet smør
175 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
0,5 tsk kardemomme
75 g sødmælk

Glasur
110 g flormelis
20 g vand
0,5 tsk vaniljesukker
1 dråbe rød frugtfrave

(Sæt Donut Maker i stikkontakten fra start, så den er varm, når dejen er klar.)

Pisk sukker, æg og vaniljesukker hvidt og luftigt. Vend det smeltede smør i. Bland hvedemel med bagepulver og kardemomme og sigt det ned i dejen. Tilsæt mælken og rør forsigtigt sammen. Kom dejen i en pose og klip at lille hul for enden. Fordel delen i de små rum i Donut Makeren, helt til kanten. Luk låget på og flip den rundt. Bag de små donuts i ca 2 min. Befri dem fra Donut Makeren og bag resten af de små donuts efter samme metode.

Rør glasuren og dyp de små afkølede donuts én ad gangen heri. Lad dem dryppe af på en rist. Dekorer med små spiselige blomster.

IMG_0499

IMG_0506

 

0/5 (0 Reviews)

14 reaktioner

  1. Mums! Lækker opskrift.
    Det smager også vanvittig godt med små frugt (tørret) eller chokolade stykker ?

  2. Ved du noget om hvornår maskinen kan købes (kan ikke finde den på nettet nogen steder) og hvad prisen bliver ?

    1. den er ikke kommet i butikkerne i nu har undersøgt det den vil komme til at koste omkring 700kr har snakket med OBH Nordica

  3. Hej Annemette. Jeg er så vild med dine opskrifter og mange af dem er blevet fast inventar i madplanen 🙂
    Jeg har et mini donut jern og har forsøgt mig med små brød til madpakkerne, det ser så fint ud. På bagedagen er delækre men den sprøde skorpe bliver meget sej dagen efter. Så min udfordring er: kan du lave nogle lækre små madpakkeboller i donut makeren som også er gode i madpakken dagen efter? Hvis du kan vil mine børn klappe i hænderne og jeg vil bøje mig i støvet ?

  4. Umm hvor er det en lækker opskrift, jeg har en tefal maskine, der bliver lige knap så mange, men pyt de er super gode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop