Jeg fandt kærligheden på dating.dk
Sikke et tabu. Eller?
Selvom jeg er 32 år gammel og på ingen måde er dømmende omkring hvor og hvordan man finder kærligheden – så har det for mig været lidt svært at acceptere, at jeg fandt den helt store kærlighed på nettet. På www.dating.dk. Min bror nærmest tvang mig til at hoppe ud i datinguniverset efter min skilsmisse… Det føltes i første omgang lidt desperat og lidt som et tabu, at jeg gik på nettet for at finde bekræftelse. For det var jo det, jeg gjorde… Jeg skulle bare lige se, om jeg stadig var interessant for det modsatte køn ovenpå en skilsmisse. Og åbne op for muligheden, at der måske fandtes en mand, der kunne kaste sin kærlighed på mig;)
Og naturligvis fandtes han da. Han hed Micky. For der findes jo en rigtig partner for os alle. Det er ikke desperat. Det er at tage ansvar for ens egen lykke! Og naturligvis var det det helt rette at gøre. At opsøge kærligheden, da jeg manglede den.
Jeg tror nu nok, at den eneste grund til at jeg “turde” begive mig ud i datinguniverset, var, at der findes lidt mere seriøse platforme end dem, hvor man bare “swiper” folk ud bevidstheden på baggrund af udseende, eller de sites, hvor man skal være særligt smuk eller begavet – eller endnu værre, den utro type – for at passe ind i præmissen. Jeg ville gerne give kærligheden et shot, men det skulle være ærligt og ægte – helt fra start. Jeg var på ingen måde interesseret i one-night-stands eller dén slags. Jeg ville bare gerne finde kærlighed, der kunne vare resten af livet. (OMG, håbløs romantiker jeg er…ha ha…men det lykkedes jo.) Det skal dog siges, at det måske gik lidt for hurtigt – det har jeg været ærlig omkring før. Men jeg havde bare ikke regnet med, at Micky skulle vise sig at feje benene væk under mig på dén måde. Sådan lige dér – helt uventet!
Det føltes både privat og oprigtigt at navigere på datingsitet, og det var en rigtig positiv oplevelse at kunne skrive sammen med Micky, inden vi besluttede at mødes. Min tese er, at når man dater via et mere “seriøst” site som dating.dk – så er begge parter på en måde allerede afklaret med, at her er vi ansvarlige og det handler om ægte mennesker. Jeg følte i hvert fald, at de værste “får var sorteret fra bukkene” allerede ved at vælge et godt site. Så nu hedder det sig altid, når folk spørger mig om, hvor jeg mødte min kæreste, at “jeg mødte ham ved Kaffesalonen ved søerne i kbh”… For dér mødte jeg ham for første gang. Ansigt til ansigt. Men måske er det på tide, at jeg bare siger det, som det er: “Jeg mødte Micky på dating.dk”…. (Time to grow up, Annemette!)
Som et lille follow-up på historien, ja så kan jeg pt. føde vores fælles barn anytime. Og bryllup drømmer jeg da også om;)
Jeg er faktisk ret glad for at min bror i sin tid nærmest “tvang” mig ud i datingeventyret!
Knus herfra – og god weekend til alle jer singler og lykkelige par derude!
sponsoreret indlæg
6 reaktioner
Jeg mødte min kæreste på Tinder, og det synes jeg ærlig talt også er lidt pinligt at indrømme – ikke overfor veninder, overhovedet, men vores forældre kender ikke lige den fulde sandhed, haha. I morgen har vi været sammen i 2 år, og vi vil gerne lave en familie nu – så måske det er på tide at “come clean”!
Størts af alt er kærligheden, jo!
tillykke med kærligheden! Knus
Jeg havde nu ikke troet, at du ville ‘nedgøre’ os andre, som fandt kærligheden på de såkaldte ‘useriøse’ dating steder, hvor man swiper hurtigt.
Det er dejligt, at du står frem og offentliggører din kærlighed – trods det at den blev fundet på nettet. Det er bare en skam, at vi andre skal kigges skævt til, når vi finder den et andet sted på nettet end det sted, som du finder mest attraktivt. Der findes sørme også helt oprigtige kærlighedshistorier fra de andre dating sider/apps mm.
Du må have misforstået – måske er det uklart! – jeg er på ingen måde ude på at nedgøre nogen. Jeg er bare ærlig omkring hvad der tiltalte mig, helt personligt. Jeg er en kæmpe romantiker, og jeg går 100% ind for kærligheden – uanset hvor og hvordan man finder den;) Knus
Sjovt, jeg har haft det lidt på samme måde indtil for nylig. Jeg føler nemlig at det i dag er meget mere accepteret end for 9 år siden, så har nemmere ved at sige det højt i dag.
Vi mødtes for 9 år siden på dating.dk i en alder af 21 og 25 år og jeg har altid sagt at vi mødtes på dating, MEN at det var et væddemål med en veninde og for sjov fordi jeg liiige skulle prøve om det virkelig KUNNE lade sig gøre.
Og har også altid fortalt, hvilket dog er den fulde sandhed, at jeg kun nåede at være oprettet i en måned og vi fandt hinanden derinde tilfældigt. Han kunne se jeg havde besøgt hans profil, jeg havde intet foto på min profil og han havde ingen profil tekst. Ren tilfældighed. Vi er også ved at lave familie i dag.
I dag skammer jeg mig altså ikke mere. Folk synes ligefrem det er sejt. I dag er alle jo på de sociale medier.
Og så synes jeg bare det er federe og mere seriøst end at prøve at finde en stiv fyr i byen. Har altid været mit argument.
Hvor længe har I været sammen? 🙂
Kære AM 🙂
Sad lige og læste gamle indlæg på din blog og faldt over dette 🙂
Jeg mødte selv min mand på dating for snart 13 år siden – og dengang var det absolut tabubelagt at have mødt hinanden der. Det var nærmest lidt flovt at skulle fortælle folk det. I dag er det ikke noget problem at snakke om det, men der gik faktisk lang tid inden mine forældre vidste det. Det var også lige omkring det tidspunkt, hvor der var så meget oppe i medierne med, at nogle havde udgivet sig for at være nogle andre end de reelt var, og så var der nogle piger, som var blevet forulempet.
Men i dag har vi da både 2 børn, hus og hund, så det gik jo meget godt 😉