HOW TO: Varme hveder!

ENDELIG blev det tid til varme hveder. Endelig blev det Store Bededag. Det er Så fedt, synes jeg…

Det er nemlig den eneste dag på året, hvor man bare kan spise sig dødhamrende mæt i hvidt brød – helt uden at nogen synes det er mærkeligt. Det er helt legalt. Juhuu!

Læs også om min holdning til det hvide brød…

Så naturligvis har jeg lige nået at få bagt hveder i går aftes, og nu er der også en lille video – så du kan nå selv at bage varme hveder til i aften.

Det smager altså bare bedre, og så lad mig sige – hellere hjemmebagte og friske end de der mugne hveder, der har været tale om (og ikke mindst advarsler mod) de sidste par dage i medierne.

Så når du nu er færdig med at læse dette og se videoen så skynd dig forbi Netto på vej hjem fra job og få gjort dine indkøb. Hjem og glæd familien med totalt overskud og friskbagte hveder!

God fornøjelse – knus AM

OPSKRIFTEN LIGGER OGSÅ UNDER VIDEOEN PÅ YOUTUBE!

VARME HVEDER – lidt bedre end dem man køber…

GÆRDEJ
25 g gær
1,5 dl kold mælk
1,5 dl koldt vand
600-650 g hvedemel
1 tsk kardemomme
1,5 tsk fint bordsalt
2 spsk lyst rørsukker
2 æg. str M
70 g blødt smør

FREMGANGSMÅDE: Rør alle ingredienserne sammen i en stor skål og lad dejen ælte med medium-høj hastighed i ca 10 min. Form dejen til en kugle og lad den hæve under et klæde i 40 min.
For 16 ens boller og placer dem på en bageplade (evt. beklædt med bagepapir) – lad dem hæve under et fugtigt klæde til dobbelt størrelse – ca 1,5 time.
Bag hvederne ved 190 grader i ca 15 min til de er gyldne.

Velbekomme.

7 reaktioner

  1. Hej Annemette. Tak for din dejlige video, jeg vil nu i gang med at lave mine varme hveder til min familie… men jeg kan ikke se opskriften… Hvor er den?

  2. Tak for fin video om hvede bagning. Tænker jeg skal bage med min datter i aften. Kan dog ikke finde opskriften??(måske bare mig der er en klovn).

  3. Hej Annemette.

    Hvor kan jeg finde opskriften på dine varme hveder? Jeg kan kun se dit indlæg og videoen omkring varme hveder. Men jeg kan ikke finde selve opskriften.. Kan du hjælpe med et svar på det? Knus Mette

    1. Du skal se videoen via YouTube, så ligger den i beskrivelsesboksen under videoen! Lige til at printe;)

  4. De ser gode ud! Det skal prøves 🙂 Hvad for noget hvedemel(brand) har du brugt til hvederne?

  5. Du bruger Amo hvedemel kunne jeg se i videoen 🙂

    Har du et tip til økologisk mel? Jeg synes aldrig mit brød bliver godt, når jeg bruger økologisk mel …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN