Luksus smørcreme

Foto: Sif Meincke, fra Kagekarma, Politikens Forlag - udkommer oktober 2015

Luksus smørcreme med marengsmasse

“Vidste du: Cremen egner sig fint til at fryse ned, så du kan nemt lave større portioner. Tag blot cremen ud af fryseren et par timer før den skal anvendes, og pisk den luftig igen inden brug…”

Nok til opsmøring af én kage
120 g past. æggehvider
170 g hvidt sukker
200 g blødt smør
evt. 1/2 vaniljestang, kornene
evt. pastafarve

Smagstilsætning: Du kan også tilsætte lidt purerede/moste bær, ca. 100 g til cremen. De piskes blot med til sidst.

Jævn creme vs. skilt creme: Hvis cremen skiller lidt under piskning så bevar roen. Hvis cremen er for kold, kan du varme den en lille bitte smule op over vandbad mens du fortsat pisker. Hvis den er for varm kan den sættes på køl lidt og piske igen efterfølgende.

Fremgangsmåde: Kom æggehvider og sukker i en skål over vandbad og varm det op mens du pisker. Temperaturen skal nå 65 grader, hvorefter du fjerner skålen fra vandbadet – kommer sukkerhviden over i en ren skål og pisker videre i godt 10-15 min til marengsmassen er stuetemperatur.

Det er vigtigt at massen er kølet ned, ellers vil smørret “smelte” i marengsen fremfor at blive “optaget” i marengsen.

Tilsæt smørret i små bidder under piskning, og fortæt med at piske yderligere et par minutter til du har en blød, cremet marengssmørcreme.

Tilsæt vaniljekorn, citronsaft, pastafarve eller f.eks. fintblendede friske bær….

Cremen er super god at smøre kager op med, og så smager den også skønt!

20 Kommentarer

  • Besvar
    Pernille
    15. januar 2017 kl. 19:37

    Hej Annemette
    Den ser lækker ud! Kan den tåle at stå fremme på kagen nogle timer uden at falde sammen?

    Mvh Pernille

  • Besvar
    Mie
    24. januar 2017 kl. 19:39

    Hej Annemette! Jeg leder med lys og lygte efter en opskrift på smørcreme som både kan bruges til at smøre kagen op med, og som endvidere kan bruges til fx at sprøjte roser ud med. Altså ikke roser på kagenål. Håber du forstår!. Kan denne opskrift bruges til det formål? Har tidligere erfaret at smørcremen blev meget hård (hvilket er fantastisk til opsmøring), men mindre heldigt som “tykt” lag omkring kagen.

    Tusind tak for lækker inspiration!
    Mange hilsner Mie

    • Besvar
      annemettevoss
      24. januar 2017 kl. 22:04

      Ja det kan den. Men en smørcreme vil jo bliver lidt hård i det, når den kommer på køl. alternativt kan du tilføje lidt æggehvide, når du pisker den luftig. Og så huske nu at piske den i lang tid, så du får rigtig meget luft ind i cremen. Det vil også modvirke at den bliver meget hård 😉 Knus

  • Besvar
    Anna Hansen
    12. april 2017 kl. 22:50

    Hej Annemette,

    Du skriver at cremen kan fryses – hvordan og hvor længe?. Skal cremen piskes op igen etfter frysning?.

    Jeg skal lave en bryllupskage med 4 kager/lag til ca. 90 personer – hvor meget smørcreme ville du beregne at skulle bruge til at smøre kagen/kagerne op med og efterfølgende pynte kagen med ombra effekt med 3 forskellige farver?

    Håber du kan hjælpe mig 😀

    Mvh Anna

    • Besvar
      annemettevoss
      13. april 2017 kl. 17:27

      Jeg anbefaler ca en 5-dobbelt portion. Men jeg synes virkelig at du skal lave cremen frisk. Så er den bare bedst. Men ja, alternativt kan den fryses – og så skal den lige piskes igennem igen efter optøning. Knus

  • Besvar
    Kim
    14. april 2017 kl. 23:27

    Hej Annemette.
    Har til aften forsøgt mig med din smørcreme. Den er dog slet ikke sådan luftig og fast. Mere som lind flødeskum. 😲
    Hvad kan der være gået galt, og kan den reddes..? 🙏🏼

    • Besvar
      annemettevoss
      15. april 2017 kl. 12:15

      Det ved jeg ganske enkelt ikke. Den skal jo være helt blød og Lind, når du smører Dennis eller sprøjter den op. Den sætter sig jo og bliver fast, når den kommer på køl. Men det lyder nu alligevel som om noget er gået galt. Er det ægte smør du har anvendt? Jeg bruger altid Lurpak, da det bare er den bedste. Andre smør kan være sværere ar arbejde med:)

  • Besvar
    amanda
    24. april 2017 kl. 12:24

    Hej AnneMette.

    hvilken opskrift har du brugt her til det inderste af selve kagen?

    mvh
    amanda

    • Besvar
      annemettevoss
      24. april 2017 kl. 20:34

      Det er en opskrift fra min bog Kagekarma, og den er med skovbærmousse og jordbærmousse 😉 Knus

  • Besvar
    Ulla
    3. maj 2017 kl. 20:15

    Hvor mange dage kan smørcremen holde sig – ville gerne bruge den i en kage, men den skal stå fra fredag morgen til søndag formiddag ?

    • Besvar
      annemettevoss
      4. maj 2017 kl. 20:56

      Det kan sagtens holde i et par dage

  • Besvar
    thuy
    23. juni 2017 kl. 18:58

    hej er det ligemeget hvad det er for en slags smøre man bruger? (med salt, uden salt)

    • Besvar
      annemettevoss
      24. juni 2017 kl. 22:55

      Altid ægte smør – som lurpak feks. – og med salt

  • Besvar
    Kristina Østergaard
    6. august 2017 kl. 13:47

    Hej 🙂 kan smørcremen bruges under fondant?

    • Besvar
      annemettevoss
      6. august 2017 kl. 19:35

      Jeps, det kan den i hvert fald 😉

  • Besvar
    Lykke
    21. august 2017 kl. 11:37

    Hej Annemette,
    Er den egnet til også at blande op med kakao/chokolade eller er bær bedst ren smagsmæssigt?

    • Besvar
      annemettevoss
      24. august 2017 kl. 14:32

      Ja, det kan du godt 😉 Men frysetørrede bær – ikke friske! Knus

  • Besvar
    Cecilie Biørn
    24. august 2017 kl. 2:09

    Hej Annemette
    Jeg vil lave en lagkage med passionsfrugtmousse og en hvid chokolademousse. Tror du det bliver for sødt med denne her smørcreme til opsmøring?? Ved bare ikke hvad jeg ellers skal smøre kagen op med ☺️ På forhånd tak!

    • Besvar
      annemettevoss
      24. august 2017 kl. 14:31

      Du kan jo bare smøre op i den hvide chokolademousse. Det bliver så lækkert.

  • Besvar
    Cecilie Biørn
    24. august 2017 kl. 10:13

    Min tidligere besked ser ud til at være blevet væk??
    Hej Annemette
    Jeg skal lave en lagkage med passionsfrugtmousse og hvid chokolademousse. Tror du at denne her smørcreme bliver for sød at bruge til at smøre den op med?? Ved bare ikke hvad jeg ellers skal smøre den med ☺️ På forhånd tak! 🙂

  • Skriv en kommentar