Super nem opskrift på speltboller med fuldkorn

Vampyrina Halloween kager ala Kaj kager

halloween kager vampyr

Reklame for Disney Junior

Halloween, nye afsnit af Vampyrina og inspiration fra Kaj kager… Det føltes som den perfekte cocktail i forbindelse med, at jeg skulle udgive en opskrift på små vampyrkager i anledning af de nye afsnit på Disney Junior med Vampyrina.

Så her får I den… en sjælden omgang halloween-fondantkager fra min hånd (de kan naturligvis også laves med farvet marcipan), og de smager skønt! Jeg selv piller dog fondanten af, det indrømmer jeg gerne. Jeg synes at selve pistaciebunden og blåbærcremen er vanvittig lækker i sig selv, men ærligt så har fondant aldrig helt været min smag, – men hey, ungerne synes det ser super sejt ud, så jeg går altså gerne all-in for deres skyld.

Halloween kager Annemette Voss

Halloween kager Annemette Voss

Opskrift på Vampyr Halloween kager (ala kaj kager)

Pistaciebunde
50 g blødt smør
50 g hvidt sukker
80 g revet marcipan
1 æg, str M/L
50 g finthakkede pistacienødder (uden salt)
50 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
evt. en knivspids grøn farve

Marengsmasse
100 g frosne blåbær (helst de ‘ægte’ blåbær)
1 dl vand
120 g hvidt sukker
2 æggehvider (ca 80 g)
1 spsk flormelis

Smørcreme
125 g smør
75 g flormelis
1 æggeblomme
1 tsk vaniljepaste
1 spsk blåbærstøv

I øvrigt
2 spsk blåbærmarmelade, eller anden god marmelade
Hvid fondant
Sort fondant
lilla pastafarve
majsstivelse til udrulning
tandstikkere
mørk overtrækschokolade + sort pulverfarve
– og en stor del tålmodighed… 😉

Sådan laver du de sjove halloween kager:

Pistaciebunde: Pisk smør, sukker og marcipan godt sammen. Tilsæt æg og pisk godt. Tilsæt pistacienødderne, hvedemel, bagepulver og farve og pisk det ganske hurtigt sammen til en tyk ensartet dej. Fordel dejen i et lag på ca. 1 cm på et stykke bagepapir. Læg bagepapiret på en bageplade. Bag bunden ved 180 grader varmluft til den er gylden i kanten, det tager ca 14-15 min. Køl pistaciebunden af og udstik 6 ens runde bunde med en diameter på ca 8 cm.

Når bundene er kølet helt af fordeles en lille klat marmelade på midten af hver bund.

Marengsmasse: Køn blåbær og vand op og lad det simre i 5 min. Sigt blåbærrene fra. Kog blåbærlagen op sammen med sukkeret til den er så tyk, at den samler sig som en lille dråbe, når den dryppes i et koldt glas vand. Pisk æggehviderne skummende med flormelis, og tilsæt lidt efter lidt, under stadig piskning, den varme sukkerlage. Pisk i 10-15 min til marengsmassen er helt fast og afkølet.

Smørcreme: Pisk smør, flormelis og vaniljepaste meget luftigt og hvidt. Det tager flere minutter. Tilsæt æggeblomme og blåbærstøv og pisk igen – længe – til smørcremen er helt lys og luftig. Vend lidt efter lidt marengsmassen sammen med smørcremen. – Du skal ikke anvende al marengsmassen, kun ca. halvdelen eller lidt mere (det er bare svært at lave mindre mængde).

Kom cremen i en sprøjtepose med en lille glat tylle.

Sprøjt cremen op i rundt toppe på de små pistaciebunde. Brug er lille spartel til at ‘forme’ cremen, så den får en pæn hvælvet form. Sæt på køl mens du forbereder overtræk og pynt.

Indfarv fondant og rul ud i lidt majsstivelse. Lav små ‘ører’ af sortfarvet overtrækschokolade, der med den flydende chokolade hæftes fast på tandstikkere. Dekorer halloween kagerne som små vampyransigter – find inspiration på billederne.

Halloween kager Annemette Voss

De nye afsnit af Vampyrina kan kun ses på Disney Junior hver ugedag kl 17.30. mine tro store drenge har set Vampyrina, og synes det er en sød og sjov serie. Luca er først lige ved at finde interesse, men med alt det her fede merchandise, så er han sikkert allerede fan. #DisneyJuniorDanmark.

Vampyrina merchandise

Vampyrina merchandise

Vampyrina Merchandise

Vampyrina merchandise

Halloween kager Annemette Voss

Halloween kager Annemette Voss

Prøv også disse halloween kager – græskarcupcakes.

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

1 kommentar

  • Jeg har et spørgsmål til den ene bannerreklame – den fra Aller. Tilbuddet om 2 for 60 har specificeret, at det kun gælder nogle forhandlere, men man kan ikke klikke sig frem til om det fx gælder Føtex. Har I fået at vide hvor det gælder? På forhånd tak.

    Som altid, god blog. Spændende opskrifter.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super nem opskrift på speltboller med fuldkorn