En mors "dyreste mareridt" kan du så nemt undgå

Det var en kæmpe fejl at lytte til mine læsere

Jeg er super glad for den kommunikation, som jeg har med mine læsere. Jeg elsker, at bloggen og Instagram ikke kun er en envejskommunikation men faktisk kan være anledning til mange interessante og øjenåbnende samtaler (på skrift, vel at mærke) både i offentlige forum og i privatbeskeder. Så fik vi lige det på plads.

Fordi jeg begik for nylig den kæmpe fejl – og ja, den var virkelig kæmpe og har kostet os dyrt, som familie – at lytte til en mindre procentdel af mine læsere. Ofte lytter jeg til mine læsere, så der er intet nyt i det. Jeg kan også finde på at tage et godt råd til mig, fordi det ‘taler til mig’, selvom alle andre i samme debat måske er lodret uenige. Så det handler ikke om, hvor mange af mine læsere, der er enige i samme holdning eller kommer med samme gode råd, hvorvidt jeg lytter. 

Men denne gang, følte jeg altså, at der var god grund til at lytte til de par kommentarer og privatbeskeder, jeg havde fået om pågældende emne. De stak nemlig direkte ned i en lille nagende og spirende følelse i mig, der var begyndt at vokse sig større, som handlede om, at jeg følte mig som en fejlede og dårlig mor (og hvem gider det!), hvis ikke jeg snart tog ansvar.

Luca er fra maj 2016, hvilket gør ham til en lille gæv knægt på 3 år og 3 måneder. Han bruger både sut og ble. Han er så lykkelig for sin sut og føler et nært forhold til den – klart mere end jeg har oplevet med mine to ældre drenge. Og hans ble føler han sig tryg ved. Naturligt nok.

Men der var landet en håndfuld formanende kommentarer i min indbakke om, hvorvidt Luca  mon ikke var ved at være for stor til begge dele(?). Det er vel 5-6 måneder siden, de kommentarer begyndte at komme. Det vil sige, da han var omkring 2 år og 10 måneder.

Min ældste søn lagde begge dele fra sig i en alder af 3 år – præcist, faktisk. Min mellemste lagde sutten omkring 3 år og havde derefter et meget nært forhold til sin pude (der var sådan en oversuttet og fedtet klump sammenfiltret dun i uigenkendeligt bomuldsbetræk til sidst), og han lagde vel bleen omkring 3 år og 6 måneder. Det var nemt at få første barn til at lægge begge dele, hvorimod det var lidt sværere med næste i rækken. Men det lykkedes da.

Så egentlig, ved eftertanke, er der ikke rigtig noget, der peger på, at jeg skulle være hverken uansvarlig som mor eller ikke skulle kunne finde ud af, at få mine børn gennem de her faser. Egentlig, på papiret, så har jeg da gjort det meget godt, og tror jeg har performet rimelig meget som så mange andre mødre. Så jeg burde jo ikke lade mig påvirke af, hvad andre fremmede kvinder skriver til mig om mine valg som mor.

Det burde jeg ikke.

Og alligevel så kunne jeg bare mærke, at jeg tog kommentarerne til mig. Og hvorfor egentlig? Det bunder nok i, at Luca er meget ‘sin fars dreng’. Micky har jo kun ham, i hvert fald biologisk, og derfor har jeg på mange punkter holdt mig en anelse i baggrunden, for at give Micky masser af plads til at udleve drømmen om at blive en god, kærlig og deltagende far – hvilket han er til fingerspidserne. Han får jo nok kun denne ene chance, da jeg ikke tror, vi skal have flere børn.

Men det her med at jeg har holdt mig en smule passiv i nogle beslutninger, har måske ikke været det klogeste valg, kan jeg efterhånden godt mærke, fordi det har faktisk gjort mig mere usikker i min rolle som mor overfor Luca. “Gør jeg det mon godt nok?”, “Elsker han mig mon ligeså højt?”, “Bør jeg blande mig mere?” er spørgsmål, som jeg jævnligt mærker banker på, i mit hovede.

Så da jeg tog ‘ansvar’ for projekt “af med bleen” føltes det lidt godt. Og sådan “okay, her er i hvert fald noget, som jeg kan brillere med som mor!”, “det her véd jeg ét og andet om, og nu er det nok også på tide.” 

Men med Luca har det været et helt forkert valg, at lytte til mine læseres gode råd. Han var slet ikke klar. Jeg skulle have kigget på og lyttet til mit barn, fremfor andre menneskers ord og mit eget behov for at fremstå som en ansvarlig mor. Det forstår jeg nu. 

Men anyway, jeg tog således beslutningen om, at skulle det være slut med bleen – for ca 2 måneder siden nu. Og i samme omgang tænkte jeg, at vi kunne fjerne sutten i alle vågne timer. Jeg meldte det ud til Micky, der som ‘førstegangsfar’ på dette punkt bare samtykkede. Jeg havde også opbakning fra pædagogerne i vuggestuen, så nu var det bare om at ‘køre på’ med projekt “af med ble og sut”.

Det skal lige siges, inden I tænker “okay, det var da også voldsomt med begge dele på én gang”, at vi altså havde skåret væsentligt ned på sutten allerede forinden, så den del føltes umiddelbart ikke som en stor omvæltning, hverken for Luca eller os.

Men hvor var det bare forkert. Det hele.

Luca kunne slet ikke finde ud af det. Det koksede fuldstændigt. Han blev bare så forvirret omkring hele projektet, og udviklede faktisk en reel angst for at ‘lave stort’, hvilket jo er totalt synd for ham. Det blev til utallige mislykkede forsøg og ret meget tøj, der simpelthen er endt i skraldespanden, pga. uheld. Og sutten blev pludselig endnu mere nødvendig, fordi han følte så stor utryghed omkring hele situationen. Lille pus. 

Men heldigvis kan vi da selv tænke, når alt kommer til alt. Og når Micky og jeg lige tager hinanden med på råd, så er vi som regel meget enige. 

Vi er kommet frem til, at det bedste for Luca og os er at gøre det helt anderledes. Lige nu får Luca lov at få både sut og ble ligeså tosset han vil. Og efterhånden er hans angst begyndt af blive mindre. Begyndt. Er I klar over, hvor svært det har været at være vidne til. Men nu udviser han endda selv interesse for at tisse på toilettet ind i mellem, og så får han lov til det.

Når han nu, om en uges tid, starter i børnehave, så forestiller jeg mig, at han indenfor ganske kort tid (og hvis ikke, så går det også) begynder at ville være som de store børn, der selv kan gå på toilettet. Og sutten, den begynder vi stille og roligt at fjerne i dagtimerne, men uden hastværk. Om han så skal have den åndssvage sut hængende i mundvigen til han er 4, så er det også i orden.

Jeg er i hvert fald færdig med at tage råd til mig, der går stik imod mit barns behov. Og fremover så tænker jeg mig lige om en ekstra gang, inden jeg sætter den slags i værk. Jeg håber, at DU vil tage imod mit ydmyge råd, om at gøre præcis det samme. Lyt til dig selv og læg mærke til dit barns behov. Stol på dig selv, som mor. 

Men tak, alligevel, fordi I (mine læsere) altid er så utroligt søde at give jeres besyv med. Jeg kan godt tåle at høre det, når folk er uenige, sålænge tonen er respektfuld (det er den ikke altid, og så får man enten svar på tiltale eller jeg sletter simpelthen kommentaren! Skrevet med kærlighed og respekt. Men det er nu engang #minkiosk)

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

34 kommentarer

  • Mette

    Andre skal da SLET ikke blande sig i, hvornår din søn skal smide bleen og stoppe med at bruge sut. Man skal ikke trække den slags ned over hovedet på ham. Min søn, som nu er 6 år, stoppede med at bruge sut nogle måneder før han fyldte 4. Han stoppede med at bruge ble kort før han fyldte 5. Det blev når HAN var klar til det og ikke når VI (eller andre) mente han var klar til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken kramer

    Flot skrevet👍🏻
    Det med vores børn og om vi er gode nok vil altid hænge over os som forældre. Eneste personer vi ende med at lytte til ifht sut, var tandlægen – tænkte at de kunne alligevel give en konkret faglig viden om vores barn, nok lige skulle af med sutten🙈UPS
    Ellers er børn bare forskellige, mor politiet har travlt og samvittigheden den er under pres.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kasia

    Åh hvor jeg føler med jer. Her var det børnehaven der insisterede på at vores den store skulle stoppe med ble. Som førstegangsmor lyttede jeg til dem og ignorerede fuldstændig mine egne fornemmelser. Det resulterede i en datter der blev bange for at komme uden for en dør, for hvad nu hvis hun kom til at lave uheld og hun har stadig ble på om natten til trods for at hun ikke har lavet noget i den i over et halvt år. Men så snart vi snakker med hende om at tage den panikker hun fuldstændig. Aldrig mere skal nogen andre bestemme over vores børn. Det har været decideret rædselsfuldt det sidste års tid, ihvertfald lige på det punkt. Godt I er trådt et skridt tilbage og lytter til jeres dreng.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Der er altid nogen som kan finde fejl.
    Min den ældste har aldrig brugt sut. Det var åbenbart en fejl ifølge morpolitiet for så kunne ingen jo trøste ham. Han er i dag en super velfungerende og kvik 7 årig skoledreng som stadig er nem at trøste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Ih ja – der er så mange “gode” råd! Jeg er enig med mette der skriver at det bedste råd hun fik da hendes søn stadig gik med ble var at der sjældent er nogle børn der starter i skole med ble. Det råd fik jeg også og det fik mig til at slappe lidt af 🙂
    Jeg har tvillinger – en pige og en dreng. Min pige smed bleen og hoppede på toilettet til både stort og småt på én gang og helt af sig selv kort tid efter hun startede i bhv. Min dreng proklamerede i løbet af det næste års tid, hvor jeg også prøvede at få ham med på den vogn on and off, at han ville smide bleen når han blev 4 år. Og det gjorde han så af sig selv – på sin fødselsdag da han blev 4 år. Så man skal ikke tage fejl – de skal selv være klar er i hvert fald min klare overbevisning.
    Sutten får din dreng nok ikke lov at gå rundt med i munden når han starter i bhv, så mon ikke han lige pludselig godt kan se pointen i at sende den til julemanden så han kan se at nu ønsker Luca sig stordrengs-julegaver 🙂 Hjemme hos os var vi så heldige at der skal man bare selv smide brevet til julemanden (med tegning og sut i se’fø’lig) i sin egen postkasse og så henter han det selv i løbet af natten (og vi ku’ se at det var julemanden der havde været der, for han havde tabt en nissehue og en julekugle ned i postkassen da han tømte den…) Også selvom det var i det tidlige efterår vi smed brevet i postkassen. Julemanden skal jo lave gaver til mange børn, så han starter i god tid 🙂
    Hæ – det virker nok ikke for alle, men nu fik du lige historien med hvis du kan se det sjove i den.
    Go’ karma herfra – det vigtigste er i min bog at man som forældre forholder sig til sine børns behov, udvikling og begrænsninger. Tænker over tingene fremfor bare at være ligeglad. Accepterer at nogle gange må man lade tingene g¨å sin gang på en lidt anden måde end man egentlig måske helst selv kunne forestille sig – for det er simpelthen hvad barnet formår. Og at det er okay – for man lader ikke bare stå til. Det er en del af “planen”. Og det må man sige at du gør! Og endda i offentligt forum. Samtidig med at du bager tosset lækre kager. ‘Amen altså! Thumbs up! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mila

    Børn har forskellige behov ! Punktum.

    Min to store smed både ble og sut inden de blev 3 , min mindste dreng bruger ikke blev om dagen men stadig om natten , det gør ham så tryg ! Han blev 4 i maj.
    Sutten har været væk over flere omgange.
    Han smed den lige før lillesøster kom til verden , brugte den ik , tænkte ik på den i 4 mdr , så kom lillesøster og så var det en kamp at tage hendes sutter fra ham her hjemme , den kamp gad jeg ik og han fik lov som hende at bruge sut til han blev 4 år , lille søster kom da han var 3 år og 3 mdr. Så så det blev til et lille år med sut igen.
    I 2 mdr tænkte han ikke på sut men en dag her i juli inden vi tog på ferie slog han sig meget på knæet og i ren refleks tog jeg en sut og gav ham , det var som om roen bare sænkede sig over ham ! Så i de 3 uger vi var på ferie brugte han sut og nu vi er hjemme bruger han den slet ikke mere, vi aftalte nemlig når vi er hjemme i dk igen så er det slut. Mærk mærk mærk til dit barn , det eneste rigtige !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britta Winter Nielsen

    Du skal bare lytte til dit barn ❤️ det med hvornår de er klar til dit og dat fuck det undskyld mig sproget. Jeg kan godt forstå vores diagnose samfund for alt er i dag sat så meget i kasser. Vi skal nok nå det alt sammen ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Min datter var 5 da hun smed bleen, det viste sig at hun havde maveproblemer som alle havde overset – børnehaven var i mellemtiden dygtige til at fortælle mig hvor dårlige forældre vi var!!!
    Og sut! Jeg stoppede selv med sut da jeg var næsten 6 år. Jeg fik min første bøjle da jeg var 7 år. Og sådan fortsatte det i 13 år 😉 der var en gang en psykolog der udbrød at hun “næppe er kommet ud af den orale fase.”
    Livet er gået fint alligevel ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Annemette
    Alle børn har deres egen cyklus – også søskende. De er hver deres lille individ og skal behandles, som det. Det er godt nok at høre, hvordan andre har taklet deres børn og deres liv, men man skal ikke altid blindt tage deres “gode” råd uden at tage hensyn til sig selv og sin familie. Jeg er sikker på, at du gør det rigtig godt for din familie. Jeg ønsker jeer alt godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Vores søn var godt fire år inden han kom af medg hans sut, dog var det mest hjemme han havde sut da jeg følte der var pinligt ude blandt andre og det er da mega træls man skal føle sådan at det er pinligt.. Alle børn er jo forskellige. Vores søn havde også sutten som tryghed da han blev alvorligt syg som et årrig pga feberkrampe og fik derved iltmangel op skulle derfor meget på sygehuset, men det kunne man ikke se på ham at han var handicappet og ude blandt andre følte jeg at man så skævt til ham fordi han var fire og brugte sut.Men man skal huske på børn er forskellige og har forskellige behov. Og hvorfor har man egentlig behov for at blande sig på den måde? Det eneste jeg har dårlig samvittighed over var at da min søn blev 13 var han nødt til strå bøjle på tænderne i to år og det skyldes hans lange brug af sut

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Min datter var 5 da hun kom af med sutten. Hun var ikke klar før og sådan var det. Da vi gjorde det gik det så fint for hun var klar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Godt du lyttede til Luca i stedet nok så velmenende råd fra udefrastående.☺️ min dreng fra november 15 bruger også stadig sin sut og sådan er det indtil han er klar til at skulle af med den! Men jo det er svært ikke at lytte til stikpillerne indimellem! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Skaaning

    Hej Annemette. Jeg har aldrig skrevet til en blokker før men sut og ble, ved jeg noget om. Har selv 3 drenge så jeg har været det igennem. Samtidig er jeg tandlæge. Så altså. Skid højt og flot på bleen. Det skal nok komme. Men jeg har s set en del børn som har måtte gennemgå større tandreguleringsbehandlinger pga. Suttebid. Det bør undgåes hvilket betyder at sutten skal væk når barnet er max 3 år. Det er meget værre ar stå med et grædende barn som skal have grimme og smertefulde bøjler på tænderne og vide at man kunne have undgået det, hvis man havde taget sutten rettidigt. For vores har det været bedste med en kold tyrker. Sutter på suttetræ/ til julemand og gave efter første nat. Efter få dage er sutten glemt. Det bliver kun sværere af at vente. Held og lykke med projektet. Mvh Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jep, jeg er en af dem. 11 mm overbid, nakketræk i 12 mdr, fy for en skefuld. Derefter togskinner og ganebøjle. Alt sammen i de bebumsede teenageår. Jeg forbander den sut langt væk og er meget obs på min egen datter (7 Mdr pt). Hun skal ikke igennem det samme som mig. Det var så smertefuldt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kender så godt den følelse. Prøvede det samme med min ældste søn, da han skulle smide bleen. Han var 3 1/2 år og tænkte tiden var inde. Han havde mange uheld og en dag kom han grædende hjem og sagde at han altså ikke kunne mærke når han skulle lave stort. Kæmpe nederlag for den lille fyr. Jeg undersøgte det og det viser sig at der skal være udviklet et bestemt hormon, for man kan mærke man skal lave stort. Lige før han fyldte fire smed han bleen uden uheld. Giv ham den tid det tager ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cindie

    Min søn er 3 år og 2 måneder. Han har godt nok aldrig brugt sut, men jeg er blevet spurgt i over et halvt år, om han ikke snart skal af med bleen, og jeg har hele tiden holdt fast i, at det skulle han nok selv gøre opmærksom på, når han var klar til. Fra en måned siden begyndte han så, så småt at bede om, ikke at have bleen på. Dog har han stadig bleen på nogle dage, og andre dage ikke. Vi tager det fuldstændigt i hans tempo, så han ikke føler sig presset til noget. Men selv de dage, hvor han har ble på, er han blevet meget bevidst om, hvornår han skal tisse, og kommer selv og siger, at nu vil han gerne på toilettet. Jeg synes det er SÅ fint, at I i stedet tager det i Lucas tempo, så det bliver en rar overgang for ham, og han føler sig tryg i det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Det kommer når det kommer ❤️ Lige pludselig så har i en søn som hverken bruger sut eller ble og i tænker – hvad skete der lige der 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Dejligt indlæg og gode pointer 👏🏻 Vi ved bedst ift vores egne børn. Alt godt til dig og din familie ☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Bare rolig. Mor er det bedste i verdenen. Navlestrengen giver et helt specielt bånd som altid vil være der ❤️. Du er et utroligt ærligt og kærligt menneske og vi bliver alle usikre på mor rollen. Især idag hvor der er så mand meninger om alt.
    Mine 3 har alle været sene til kravle, gå og bleskift. Hold da op hvor var der konkurrence om især kravle og gå. Idag kan jeg dårlig huske Hvornår de gjorde det. Men den megen konkurrence mærkes stadig som en klump i maven. Nu er det at vise billeder af sine børn på de sociale medier som vi bankes i hovederne med. Men jeg holder fast i at for mig er det vigtigste at være mig selv. Og jeg er stolt af mine børn og derfor gør jeg hvad der føles rigtig.
    Hvor mange har ikke blæret sig med at de fx sang en bestemt sang eller brugte en bestemt slynge og så sov deres barn lige med det samme og det virker for alle. Kan sige det på ingen måder virkede på mine 3 men vi fandt vores egen måde.
    Så hold fast i at lytte til din egen følebolle i maven når der kommer velmenende råd og så er du på den rette vej i jeres familie ????🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hvor er det flot og sejt, at du tør indrømme, at det var det forkerte valg! For ja – INGEN kender jeres søn bedre end jer selv og mavefornemmelsen skal bare være med 😊
    Han skal nok komme af med både ble og sut, når han er klar 👍🏻😊❤️
    Hos min søn virkede det naturligt og ikke så pressende, at sætte ham på toilet ca hver 2.-3. time, på den måde fik han aldrig en våd ble og så var han pludselig klar til at smide den ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rete

    Jeg synes, det er ok med sut om natten, og selvfølgelig også ok med ble om natten, også selvom projekt blefri er nemmest om sommeren, så er det op til mor og far at vurdere, hvornår sønnen er moden, nogle bliver jo langsommere modne end andre. Det eneste jeg synes er virkelig synd for de små, er at lade dem gå med ble uden at have shorts eller andet udover. Giv dit barn tøj på, en ble er ikke tøj og det er synd for dit barn at udstille det… uden tøj på…….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • May Britt

    Min søn blev også presset af en emsig pædagog til at forsøge at smide bleen da han lige var startet i børnehaven. Det gik slet ikke godt så det blev også først da han var klar, han var vel ca 3 3/4 på det tidspunkt. Heldigvis brugte han ikke sut, så den var nem. Storesøster var også et godt stykke over 3 før hun var klar og der var mange uheld i den tid. Hun lagde sutten af sig selv samtidig (en sut som hun først begyndte at bruge da der kom en lillebror 😉). Så jo lyt til barnet, man kan alligevel ikke fremskynde det hvis de ikke er klar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Begge mine har lagt bleen som næsten 4 årlige.
    De var meget hurtig renlig med tis men med stort var det noget helt andet. De har begge gået ud taget en bukseble på og lavede i den.
    Jeg fik et fik og det virkede her og har givet rådet videre til mange som siger det har virkert for dem også.
    15 min efter man har spist kan man lave stort. Hvis du får ham til og sidde på wc’er med være på de første mange gane og puste i en ballon så kan man ikke holde på det også kommer det. Han gør det i bleen endnu men begynder og føle sig tryk ved wc’er. En dag så tager du den af ham også prøver. Det er tit når de har gjort det en gang opdager de hvor dejligt det er ikke og gøre det i bleen.
    Men gi ham lige et pr måneders ro også vælg en ting først😉
    Begge mine har fået en ting de selv måtte vælge når begge dele har været lagt. Og det gav dem også blod på tanden. Mine lagde sutten da de var 3,5 ca..
    Pøj pøj og husk har du nogensinde et et barn med sut og ble i skolen😉😂
    Det skal nok komme når han er klar.
    Og du er lige så god mor som alle vi andre er. Hvet
    Barn sin historie.
    Undskyld de mange stavefejl, jeg er ordblind..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Vi brugte ca en måned med den ældste på at smide bleen og det gik fint – hun var klar til det og opsøgte selv toilettet. Den yngste til gengæld…der brugte vi det meste af et år?! Hun holdt stædigt ved at stort skulle laves i en ble. Jeg endte med at love hende en stor is den første gang hun lavede stort på toilettet og så lånte jeg bogen “hr pølle” på biblioteket. Den er super hyggelig og blev læst mens hun sad på toilettet og prøvede 💕 det var vores løsning og selvom mange kommenterede det med isen tænkte jeg at hvis det virker? So be it! Og det gjorde det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Årh jeg kender det! TAK for dit indlæg!!!🙏🏻🙏🏻 Jeg har en basse der også er fra maj 16… han bruger sut og ble og er slet ikke klar til at slippe det endnu.. børnehaven presser på fordi de mener han er for stor… -de glemmer lidt han er en af de “små” fordi han er en stor dreng af natur, med en str 128 i tøj og str 30 i sko-og startede i børnehaven i november , altså som 2,5 årig- men det ændrer jo ikke på aldressvarende behov… tak for reminderen! Fra en mor der også har følt en smule skam over ikke at tage ansvar for projekt sutte-ble-fri endnu!!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    kære annemette,
    det bedste råd jeg fik da min søn stadig gik med ble var: det er meget sjældent at der er nogen børn der gider at gå med ble når de skal i skole 😊 nu er han 23 og det lykkedes at få ham blefri 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Årh.. jeg kender den følelse ud og ind. Min datter på 5 år lagde sutten da hun var omkring de 3 år. Den blev hængt på sutte træ og der blev sagt ordentligt farvel – det gik nærmest let som en leg 👏🏼😀
    Men da hun var omkring de 4,5 år skete der nogle ting i vores liv. F.eks. blev hendes far nærmest ikke eksisterende for hende (han fandt b.la. en ny kone med barn 🤦🏼‍♀️). Når det er en helt anden historie 😅 men i hvert fald så fandt hun en gammel sut på hendes værelset som hun begyndte at søge trøst ved. I starten tænkte jeg “det går hurtigt over igen”. Men nu, næsten 1,5 år efter bruger hun stadig sin sut en gang imellem. Især når hun skal sove. Hun får ikke lov til at have den, når vi går ud. Men helt ærligt, så er det mest i frygt for hvad andre siger og tænker, når de ser en 5 årig gå med sut.
    Jeg hører nogle gange for at hun bruger sin sut, også fra familie. De henvender sig typisk til hende og siger “du bruger da ikke sut. Det er du da for stor til”. Hvor til jeg må gå ind og forsvare hende, og nærmest undskylde for at hun bruger den 🙄
    Jeg synes det er et kæmpe dilemma i vores hverdag, at jeg skal være så opsat på hvad andre synes, når jeg bare kan mærke, at sutten giver hende den tryghed hun har brug for.
    Så ja, gør lige præcis som i synes. Og hvor er det rart at læse, at man ikke er den eneste der nogen gange ‘falder i’ og kommer til at lade sig styre af hvad andre synes. Keep up the good work som mor og far, og hold på det i synes er det bedste ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Åh, hvor jeg kender det der – her kommer kommentarerne bare fra familie, og det er næsten endnu værre og sværere at sige imod 😏 Min søn er omtrent samme alder som Luca og har også indtil for nylig brugt både sut og ble. Nu er sutten smidt, men der er lang vej med bleen – det er han slet ikke klar til. Heldigvis har vi opbakning fra fagfolk og det kommer, når det kommer! Jeg skal SÅ meget være bedre til at lytte til mig selv og ikke alle andre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lenina Lærke Lynge Mikjær Thorning

    Sikke et fint og ærlig indlæg.
    Jeg tror det er en ligtorn for mange mødre, det der med at stole på egne beslutninger og tiltag omkring børnene. Det har til alle tider været et område hvor Aller, også dem uden børn, har en mening og ikke er bange for at sige den højt.
    Jeg har en søn på 10, og jeg tror ikke det kan tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har skulle trække vejret dybt, for at mærke efter om de velmenende råd og formaninger var til gavn og glæde for min søn.
    Jeg husker ofte på det bedste råd, jeg har fået til dato af en erfaren dagplejemor “lyt ikke til formaninger og gode råd”, det blev selvfølgelig sagt ud fra devisen “tag de råd du kan bruge og elsk dem, lad resten passer. Du er barnets mor og du ved bedst”
    Det er nemmere sagt end gjort. Jeg har besluttet mig, at alle råd og formaninger kommer fra gode hjerter som vil min søn det bedste. Derfra kan jeg vurderer om det nu også er det bedste for mit barn.
    Hvad angår ble og sut vil jeg nu heller ikke være så bekymret. Jeg er sikker på at afskeden med beggedele kommer når Luca og I er klar. (et velmenende råd herfra 😂🙊🙊)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yeter Hittet

    Kære Annemette
    Børn er unikke individer og har individuelle behov og jeg SYNES bestemt også at man skal SE og LYTTE til det enkelte barns behov og IKKE generalisere !
    ELSKER dine opslag søde ❤️
    Mvh Yeter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tak for et rigtig godt opslag. Andres råd er som du selv skriver ikke altid de rigtige. Børn er forskellige! Dejligt i lytter til ham. Det kommer lige pludseligt. Det er vigtigere med et barn, der trives end at man er blefri/sutfri som treårig. Begge mine var også over tre med begge dele. Jeg sagde selv fra overfor råd og blev faktisk vred fordi det stressede mig. Godt I sadlede om !😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg vil give dig ret. Man skal altid se på barnet i stedet for alle andre. Jeg har en datter præcis lige så gammel som Luca. Hun har lige smidt bleen men når hun skal lave stort beder hun om at få bleen på. Så det får hun bare – det skal nok komme i hendes tempo ingen grund til panik tænker jeg…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor dejligt du har mærket dig selv som mor og handlet udfra det. Min mening, som mor, er at man ikke kan presse udvikling og færdigheder ned over hovedet på de små poder. Min datter brugte ble ved børnehave start, hun blev tilbudt at komme på toilet, og hendes svar blev respektere. Pludselig en dag besluttede hun at hun ikke brugte ble mere, og den greb vi. Det kostede nogle uheld, det var pyt og op på hesten igen.

    Jeg håber Luca får en dejlig børnehavestart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Jensen

    Dejligt at du lytter til dig selv!!
    Mine børn er nu 16 og 12 år og jeg kan stadig fortryde ting, jeg gjorde da de var små, pga. andres gode råd, istedet for at lytte til mig selv og mine børns behov🤨
    Man kan jo desværre ikke gøre det om😊
    Tak for den bedste blog????

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En mors "dyreste mareridt" kan du så nemt undgå