Ingen hverdagsmagi uden karma
Efter et par dage ved Vesterhavet med børnene, ja, så bliver jeg lidt eftertænksom, kan jeg godt mærke. Der melder sig en masse tanker og jeg funderer lidt over det hele. Sådan går det jo, når jeg overlades til mig selv, med børn og en flaske kold hvidvin i køleskabet…haha. Nå men, her kommer et lille udpluk.
Engang, for mange år siden, synes jeg at karma var noget vås. Jeg var nok lidt mere hård i filten, end jeg er i dag, – jeg var også yngre – og jeg troede virkelig på, at vi allesammen er vores egen lykkes smed. Og ja, det tror jeg stadig på, men dog med en vished om, at vores egen lykke også er afhængig af, hvad vi ‘sender ud i verden’ – og ikke kun hvad vi giver til og skaber for os selv.
Karma kommer tilbage og bider dig i numsen, hvis du ikke opfører dig ordenligt. Det har jeg lært, og jeg er blevet nødt til at stole på, at de folk, der ikke opfører sig pænt på deres vej gennem livet, en dag vil mærke, at karma bider igen. Ellers føles livet simpelthen for uretfærdigt.
Der opstår bare ikke magi i livet – sådan rigtigt – hvis god karma ikke er tilstede. Og hvis vi spørger os selv, om vi egentlig fortjener den lykke, vi føler – de små glimt af hverdagsmagi vi oplever – så tror jeg på, at vi kun kan være i følelsen 100%, hvis vi véd, at vi faktisk fortjener den, fordi vi ikke har trådt på folk på vores vej.
Jeg har engang måtte ringe en fremmed kvinde op, for at undskylde. Det gjorde jeg – fordi jeg kunne mærke, at jeg ikke havde opført mig ordenligt overfor hende – helt uden at kende hende. Men jeg havde dømt og talt ‘grimt’-ish om hende, uden grund. Eller i hvert fald uden at vide bedre. Jeg havde mine grunde, men lad nu det ligge – det var ikke velbegrundede grunde. Men det handlede om karma, og om at det jeg selv sender ud – ja, det får jeg tilbage i hovedet, hvis jeg ikke passer på, hvordan jeg opfører mig på min færden gennem livet. Og den slags dårlig karma skal man simpelthen rette op på.
De føltes godt at få sagt undskyld. Og jeg er stadig, til den dag i dag, glad for, at jeg gjorde det. Jeg er usikker på, hvorvidt min undskyldning egentlig betød noget for hende, men det er jo også ligegyldigt. Det handlede mest om, at jeg skulle kunne leve med mig selv. Det er noget jeg synes mange flere mennesker bør kunne gøre. Altså undskylde. Som minimum for universets skyld, hvis ikke for deres egen. Man behøver jo ikke rende rundt og undskylde i flæng, så forsvinder pointen jo lidt, men man skal simpelthen kunne anerkende, når man har gjort noget dumt.
De mennesker, der på ingen måde opererer med karma i deres tilgang til livet, ja, de skræmmer mig. Dem har jeg mødt nogle stykker af, (har vi ikke alle det?) og jeg får ondt i maven bare ved tanken om deres tilstedeværelse. Fordi mennesker, der er ligeglad med hvad de ‘sender ud’ så længe det ‘løfter dem’ og ‘giver dem noget’ – ja, de er vel i sagens natur kompromisløse. Og nok er kompromisløshed en styrke et langt stykke af vejen, men man må ikke gå på kompromis med loyalitet, respekt og ærlighed overfor andre mennesker, vel? Det er i hvert fald min holdning
Tror I på karma?
5 reaktioner
Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Jeg deler 100 % din holdning.
Desværre synes jeg at der af og til er folk, som desværre igen og igen slipper afsted med at være tarvelig mennesker og få overbevist verden om deres “renhed”.
Men jeg HÅBER at karma rammer, for vi ændrer os ikke til det positive i konstant medgang. Det er bare sundt, når man mærker det mindre sjove eller egen medicin 💐
Jeg tror SÅ meget på karma. Ikke lige sådan som buddhister i forhold til genfødsel osv – men præcis som du beskriver det. Det vi sender ud – det vi giver – det kommer tilbage. Måske ikke lige i morgen eller næste uge men lige pludselig, når du mindst venter det, dukker der én op og hjælper dig – bare fordi. Jeg har skullet øve mig rigtig meget i at hjælpe og give uden at få noget igen med det samme – for det er sådan, jeg er opdraget. Men min mand har heldigvis lært mig glæden ved at hjælpe og give uden at forvente noget igen. Selvfølgelig er der grænser for galskaben 😂 Når man selv står i lort til halsen og visse mennesker har så travlt, at de ikke engang kan ringe… Så stopper legen. Men altså – you her the Big picture!
Jeg tror på at jeg får det bedre af at behandle folk ordenligt, med respekt for hvor de nu en gang er. Jeg får det bedre af at rose og løfte personer omkring mig, også folk jeg ikke kender. Jeg er bare et menneske og bider også af mine unger og fremmede, hvis jeg ikke har overskud, men jeg siger altid og gerne undskyld. Og så lærer jeg mine børn at de som udgangspunkt altid skal behandle andre godt også selvom de ikke fortjener det. Ikke alle er så privilegerede at kende forskel på rigtig og forkert.
Jeg blev så glad, da jeg læste din sidste sætning. Hvor er det godt formuleret.