Jeg bliver nok aldrig madplanlægger...

Jeg har gang i det helt store makeover!

Reklame for Flügger

Når jeg rammes…

Jeg bliver nogle gange ramt af noget. Jeg har svært ved at beskrive, hvad det er for en følelse, men ikke desto mindre rammer den mig, som lyn fra en klar himmel, og så er der intet andet at gøre end at ‘gå med den’. Jeg tror bedst, jeg kan beskrive det som en skabertrang. Et behov for at der skal ske noget nyt, og et behov for at udleve min kreativitet.

Det er som regel altid noget med boligindretning eller DIY-projekter, jeg kaster mig over. Jeg får simpelthen afløb for alle mine ideer og kreative projekter, når jeg begynder at flytte rundt på møblerne, bygge ét eller andet, male en væg eller lign. Jeg kan få flere dage, uger sågar, til at gå med at sysle i hjemmet, indtil jeg har fundet den helt perfekte løsning på, hvordan vores hjem nu skal indrettes. 2 måneder senere kan jeg finde på at starte forfra, no problem. Mit liv har aldrig været specielt statisk.

Denne gang havde jeg lyst til at male stuen. Længe har vi haft den lyserøde billedvæg (se: DIY: Lav en billedvæg), og jeg var måske blevet lidt træt af den. Ikke af farven, naturligvis, men mere bare af at have haft den samme farve i en længere periode. En farve på vores vægge i vores hjem holder sjældent meget mere end et år – og nu var der faktisk gået et års tid. Så den måtte jo komme…trangen til at ændre på det. Og jeg har leget med idéen om både lyslilla, lyserød, gråblå, mintgrøn og himmelblå.

Efter at have været en smut ned i min lokale Flügger, hos Villy, hvor jeg altid handler vægmaling, fik jeg 10 liter maling med hjem i farven Noble Blue. Jeg tænkte, at det ville blive helt perfekt. En lys blågrå nuance, som jeg forudså ville passe perfekt til vores møbler og give en rolig, venlig atmosfære. En helt ny, og lidt mere ‘voksen’ beslutning end den lyserøde farve, der hidtil havde prydet stuen.

Som min mand så sødt sagde til mig: “Skat, du skal ikke spørge mig. Hvis du spørger, så siger jeg bare nej, fordi jeg tænker, at jeg ikke kommer til at kunne lide det. Men hver gang du har valgt en farve eller gjort noget nyt i vores hjem, så ender jeg altid med at synes, at det er ret fedt. Så du vælger. Jeg stoler på dig.” (Ladies…He’s a keeper!)

Så efter at have flyttet alle møbler ind på midten af stuegulvet onsdag aften i tusmørke (belysningen i vores stue er ikke optimal til maleprojekter), hevet alle skruer og søm ud af væggene, spartlet op med polyfilla, fjernet edderkoppespind, støvet af, støvsuget og tapet af med malertape…så gik jeg i gang. Jeg malede og malede. Kanter langs både loft, gulv, rundt om døren etc. Indtil jeg modløst satte mig midt på gulvet i stuen og kunne mærke en knuende fornemmelse. Jeg havde valgt forkert. Noble Blue var helt forkert.

Hvordan kan man tage så meget fejl af sig selv, det begriber jeg ikke. Jeg er ikke til blågrå nuancer, og det burde jeg have vidst på forhånd. Jeg er helt klart til nuacer, der er meget mere klare og lyse og opmuntrende. Ikke noget ‘roligt og venligt’ – nej… noget ‘sjovt og friskt’, ja, det er meget mere mig. Og Micky? – tænker I måske – hvad med ham? Hvad er han til? Han er, som beskrevet, til hvad end jeg vælger. #godmand

Jeg blev så meget i tvivl, at jeg måtte ringe til ham, selvom han havde lagt sig til at sove i en hotelseng i Gøteborg, fordi han var afsted på forretningsrejse i Sverige. Jeg havde ellers planlagt, at han skulle bliver overrasket af synet af en flot blå farve i stuen, når han kom hjem…men overraskelsen måtte jeg droppe. Jeg blev bare nødt til at få en second opinion, og hvem bedre end ham, der rent faktisk også skal bo i den stue sammen med mig?!

Han var sød. Forstående. Jeg var rigtig ked af det. Jeg følte bare, at alle mine kraftanstrengelser var helt ligegyldige og spild af tid. Øv. Kender I ikke det, når man godt ved, at verden er fyldt af meget værre problemer, og alligevel så føles det som om, at ens egen lille verden braser sammen pga. en fårking blå vægfarve, der er forkert? Ja sorry, det er jo helt latterligt – men jeg var simpelthen så træt og ærgerlig. Micky bakkede mig op i, at farven, jeg havde valgt, fremstod alt for mørk og grå, og slet ikke var en farve for os midt i stuen (måske i soveværelset kan vi bruge den…).

Men med Mickys søde opbakning og troen på, at jeg nok skulle finde den rette farve, så dukkede jeg op nede hos Villy igen dagen efter. Med et ønske om en anden farve. Hold nu kæft en service, altså. Flügger-Villy var mega sød og hjalp mig med at udvælge den helt rigtige himmelblå nuance. Og jeg gik muntert hjemad med en trappestige under den ene arm og 10 liter lyseblå maling i den anden.

The rest i history…

Nu er stuen så blevet shinet op med lyseblå maling. Den smukkeste farve, hvis I spørger mig.

Luca hjalp til med maleprocessen og det var både hyggeligt og sjovt, trods alt, hvilket jo er sådan, det skal føles, når man kaster sig ud i boligindretningsprojekter og dén slags. Det skal føles godt i maven og være en leg – ikke som en pligt, der tynger.

Farven hedder “Trend 18, Courage Blue” fra Flügger. Og så må jeg lige tilføje, at det betyder noget ala “modig blå”… ergo, jeg føler mig modig nu! Og vi elsker vores lyseblå stue.

Nu mangler der så bare lige en ny lille 2 personers sofa, en ny reol, et skab og måske nye plakater. Who knows, hvad jeg kan finde på i nær fremtid? Jeg er i hvert fald i gang med det helt store makeover af stuen, – så meget kan jeg mærke.

 

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg bliver nok aldrig madplanlægger...