Roma, mi amor!

Hjemmelavet Carbonara – børnenes favorit

hjemmelavet-carbonara-annemette-voss

Lige hjemvendt fra bryllupsrejse i Rom, ja, så er der italiensk mad på hjernen. Så da vi skulle hygge lidt ekstra om ungerne i torsdags stod den på Carbonara – min ældste søns livret. Denne version er super nem at lave. Det går hurtigt at tilberede og retten smager vidunderligt. Det er helt sikkert ikke verdens sundeste ret, men vi elsker den i vores familie – på trods af det.

Velbekomme.

Opskrift på hjemmelavet Carbonara

– den nemmeste og bedste version jeg kender!

4 personer
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 15 min

Sauce
3 æg, str M/L
2,5 dl piskefløde
150 g friskrevet parmesanost
1/2 tsk friskkværnet peber

I øvrigt
400 g spaghetti
300 g bacontern
friskrevet parmesanost
frisk hakket persille

Rør æg, piskefløde, revet parmesanost og peber sammen i en dyb skål. Kog spaghettien til den er al dente og si vandet fra. Steg i mellemtiden bacon sprødt og lad det dryppe af så overskydende fedt fjernes. Kom spaghetteien tilbage i en stor gryden – uden vand – sæt blusset på medium varme og tilsæt sauceblandingen. Rør i gryden over middel varme til saucen begynder at tykne sog klæbe til spaghettien. Sluk for blusset. Rør bacontern i retten.

Server din carbonara med friskhakket persille og revet parmesanost.

hjemmelavet-carbonara-annemette-voss2

hjemmelavet-carbonara-annemette-voss3

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

1 kommentar

  • Det var da en genial opskrift. Det er så nemt, at alle kan være med. Tak fordi du delte. Den må afprøves næste gang ungerne er på besøg. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Roma, mi amor!