Rugbrødslagkage opskrift med hindbær og chantillycreme (Kobberbryllupskage)

Vil du virkelig skærme dine børn for fremtiden?

skaermbillede-2018-03-09-kl-18-27-49

Reklame for OiSTER

Jeg forstår ikke den slags forældre, der hårdnakket nægter deres børn en iPad, eller som mener, at deres 12-årige datter har bedst af at ringe fra en gammel Nokia telefon – sådan én med tryk-taster. Fordi hvad? Er touch skærme ikke kommet for at blive?

Hvorfor egentlig holde den moderne udvikling væk fra ens børn? Hvorfor er der så mange forældre, der er bange for fremtiden? Bange for at mobiltelefoner, og moderne teknologi i bred forstand, er kommet for at ødelægge vores unger. Hvorfor er dåseskjul og brætspil nødvendigvis bedre end Just Dance og FIFA?

Naturligvis er jeg også skeptisk. Men jeg praktiserer altså nysgerrighed fremfor skepsis, og dét, mine kære læsere, er noget man kan blive gevaldigt upopulær med, når forældregruppen holder møde, eller når der debatteres mobiltelefoner på forældreintra.

Jeg har skrevet et gæsteindlæg hos OiSTER om emnet mobiltelefoni til børn. Og tro mig, der er flere ord tilknyttet, end hvad jeg kunne få plads til her.

Læs: mit gæsteindlæg

Hvad tænker I? Og må jeg opfordre til gode, saglige kommentarer. En god tone, tak. Min erfaring siger mig, at når vi debatterer børn og opdragelse – ja, så kan bølgerne gå højt.

pressebillede-annemette-voss1068

5 kommentarer

  • Søs

    IPad og telefoner er ikke dårligt for børn, tvært imod, det ruster dem til at klare fremtidens digitale verden. Men det handler om at finde en balance mellem brugen af det og at lege/aktivere børn med andre lege.
    Dåseskjul og brætspil tilføjer noget andet som er lige så vigtigt. Motion og sociale relationer. Det kniber det desværre med for mange børn og unge i dag. Så balance, og sæt nogle regler, det kan børn nemlig sjældent selv.
    Min erfaring kommer fra selv at have 3 børn og nu har jeg 8 (drenge) børnebørn, så jeg har set hvordan den digitale udvikling har gjort et masse godt, men det fysiske og sociale skal også være tilstede. Så balance ????

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Syntes selv at teknologi er fantastisk, og mine børn har også adgang til div. elektroniske ting, men der er også en klar grænse for hvad jeg syntes er et normalt forbrug af de elektroniske midler, for børn afhængig af deres alder.
    Vores unger har aldrig haft daglig adgang til f.eks. en tablet, før min datter sidste år startede skole og fik en der (stadig styres den af os hjemme og skolens elektronik regler på skolen), og de har egentlig ikke misset noget – fordi de ikke har haft et behov. havde de haft et behov ville de havde spurgt om de måtte låne vores.
    Vi satte vores gamle wii op her i sidste uge – den har de aldrig prøvet før – ja de syntes det er sjovt, men det er ikke en barnepige.
    Og jeg tror at lige præcis her ligger noget af modstanden, som indrømmet for nogle stikker helt af i “over-modstand”, at man ser (jeg gør i hvert fald) at der er flere der i ens omgangskreds bruger ipad el. lign. til en barnepige i flere timer dagligt, som var det helt normalt.
    (jeg har en veninde jeg ikke kan ringe til, før sen aften, fordi hendes børn sidder med hendes mobil fra de kommer hjem til de går i seng….)
    Jeg ser på det som alt andet – alt med måde – så går man ikke galt! kommer min søn hjem og har brig for 30 min tv. så får han lov til det og så må han finde på noget andet bagefter, f.eks at hjælpe med madlavningen selv om han kun går i børnehave.
    Og ja på et tidspunkt kommer mobilen til at være noget min datter skal have, men ikke i 0.klasse uanset hvor mange venner der har en. Hvorfor jeg også elsker vores skolens elektronik politik, de første par år må de slet ikke have den på skolens matrikel når de er startet i skole.
    Behovet syntes jeg derfor også bør definere hvilket elektronisk middel der gives. Og hvor en smartphone er nice to have, så ser jeg intet ondt i at “mikkel” der kun skal have den til absolutte nødstilfælde i skoletasken hvor den ikke ser lys andet end for at blive opladt, får en trykknap tlf. indtil han har et behov for mere, en i 0.klasse har ikke behov for en smartphone, til tider skaber vi forældre også et “overbehov” før tid er kommet, desværre. Man skal både følge med tiden og være realistisk anlagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Syssel

    Sikke et fordomsfuldt indlæg. Mine børn har ikke iPads eller telefon, men jeg kan slet ikke genkende mig i din beskrivelse af “den slags forældre”. Det er altså lidt ironisk, at du beder om en pæn tone efter sådan en indledning. Hjemme hos os er vi ikke bange for fremtiden, og vi er altså heller ikke hårdnakkede i vores børneopdragelse. Både børn og voksne kan bare virkelig godt lige at spille brætspil og lege gemmeleg 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voss

      Okay. Jeg synes da virkelig ikke, at det er fordomsfuldt at skrive, at jeg ikke forstår “den slags forældre”. Det er da ikke fordomsfuldt. Det er undrende. Og uenighed er ikke lig med en dårlig tone. En dårlig tone havde været, hvis jeg havde skrevet, at jeg synes “den slags forældre” var helt ude i hampen eller at jeg havde klassificeret dem som værende gammeldags. Det havde været fordomsfuldt. Men jeg har egentlig ikke en fordom om forældre, der opdrager anderledes end mig. Jeg synes ikke vi behøver være enige. Indlægget er min holdning og min undren. Men jeg står simpelthen fast på, at det ikke er fordomsfuldt – uforstående – men ikke fordomsfuldt. Så hvis du vil give rigtig god feedback, så synes jeg du skal prøve, at få mig – og andre – til at forstå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • PernilleD

    Jeg er bestemt ikke tilhænger af at bekæmpe fremtiden, min ældste søn på snart ni år, fik sin første telefon i 8 års fødselsdagsgave. Han bruger den til youtube, snapchat og små beskeder til kammeraterne en gang imellem. Han er glad for den og det er fint, men vi som forældre er også glade for at han stadig spiller en masse fodbold og kan finde ud af lege “in real life”. Jeg synes det er rigtig svært at være forældre i den online tidsalder og jeg synes vi har en forpligtelse til at lære vores børn at kunne kigger nadre mennesker i øjnene når man taler med hinanden.. også selvom skærmene er kommet for at blive 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rugbrødslagkage opskrift med hindbær og chantillycreme (Kobberbryllupskage)