Skat, tror du virkelig, at du kan elske mig resten af livet?

Mit nytårsforsæt

skaermbillede-2017-12-27-kl-17-45-132017 har altså vist sig at være et lidt underligt år, når nu jeg ser tilbage på det. Og hvert år, når man ser tilbage, så synes jeg, at man i det mindste bør lære noget af den tid der er gået. For at sikre sig, at alle tankerne, følelserne, opturene og nedturene ikke bare har været forgæves. Man bør da tage noget med sig ind i det nye år, som man kan bruge til noget konstruktivt.

Derfor er nytårsforsæt fantastiske. For mig er mit nytårsforsæt stort set altid baseret på det forgange år og de udfordringer jeg har mødt på min vej. Og i år er ingen undtagelse.

2017 slutter med en underlig mavefornemmelse…

På den ene side har 2017 været et fuldstændigt fantastisk år. Arbejdsmæssigt er jeg blevet udfordret på den fede måde, og drømme er gået i opfyldelse. Og i forhold til mit firma, min blog og alle mine bøger, jamen, så går jeg ind i 2018 med de bedste forudsætninger for en lys fremtid og med en masse super spændende projekter på papiret.

Micky og jeg har det også dejligt. Vi skal giftes i 2018 og det er vi i fuld gang med at planlægge. Børnene er sunde og raske, har en god hverdag, klarer sig godt i skolen etc. – så alt godt på hjemmefronten.

Jeg har også lært at sige pyt lidt oftere i 2017. Der har været nogle enorme udfordringer helt privat, som har krævet, at jeg skulle slå koldt vand i blodet og trække vejret dybt – heeeelt ned i maven – og bare sige pyt! Og det har jeg så gjort…det meste af tiden – understøttet af nogle indlæg her på bloggen, hvor jeg har kunne få lidt luft og sætte ord på mine tanker.

Men, bedst som jeg troede, at nu kunne der ikke komme flere følelsesmæssige udfordringer i 2017 (God knows, at der har været en hel del) ja, så blev det hele lige meget værre. Det var som om, at universet lige sørgede for, at der blev sat en stor fed streg under, at 2017 ikke skal være nemt.  Jeg fik en iskold spand vand i hovedet henover julen. Det var fra uventet side, og ikke lige det jeg havde regnet med, men sådan er livet jo nogle gange. Og hvad lærer jeg så af det? Hvad kan jeg bruge det til, hvis jeg nu skal forsøge at være konstruktiv?

Hmm… jeg bør nok blive bedre til at lytte til min mavefornemmelse. Jeg bør nok blive bedre til at se dårlige signaler i god tid og reagere på dem. Jeg bør nok lære, at prioritere bedre. Både min tid, min relationer og mine følelser. Lære at bruge krudtet på det, der egentlig fortjener eller kræver min tid.

Så altså, mit nytårsforsæt for 2018 skal være: Lær at prioritere positiv energi – og sig pyt lidt oftere. 

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skat, tror du virkelig, at du kan elske mig resten af livet?