Bag om bogudgivelsen

Alenemor – yaiks!

img_0187Åh gud, hvor jeg frygter de næste to uger. Yaiks! Jeg har før stået alene med mine børn, naturligvis, men aldrig med tre unger på samme tid, og ovenikøbet have gang i lidt for mange ting – if I may say so. Jep, min kalender er fyldt rimelig godt op de næste stykke tid.

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg har den dybeste respekt for de kvinder der hver dag for livet til at hænge sammen, som alenemødre. I er allesammen alt alt for seje. Really! Jeg har kun prøvet i ganske kort tid at stå alene med drengene, og det var ikke så sjovt. Så I får allesammen lige et klap på skulderen herfra.

Men det endte med en tårevædet afsked i lufthavnen i går. Jeg er slet ikke så stærk, som jeg selv tror. Jeg endte med at græde på vej ud i bilen, fordi jeg allerede da savnede Micky så meget. Det er sgu da latterligt, jeg er 32 år gammel for f…. – tag dig sammen, kvinde! ( 🙂 ) Men det er første gang nogensinde i vores forhold at vi er væk fra hinanden i så lang tid. Og første gang at Luca skal undvære sin far. Åhhhh…alle de gode grunde til at græde – jeg kunne bare ikke holde det tilbage.

Nå men altså… jeg må jo forsøge at få det bedste ud af det. Micky er i Japan i de næste 14 dage, og jeg er alene på skansen. Heldigvis kommer mormor og hjælper lidt – yay – og de to store er jo rimelig selvkørende, så mon ikke det går. Ellers så må vi bare leve af rugbrødsmadder og risengrød i et stykke tid, hvis jeg altså ikke helt kan overskue at kokkerere de store kulinariske vidundere for ungerne. Og i øvrigt, så ELSKER jeg risengrød, og nu er vi tæt nok på jul til at det er okay at spise det selv, – altså som voksen…ik? Eller…det er vel altid okay at spise risengrød, nu hvor jeg tænker over det!

img_0185

img_0186

 

3 kommentarer

  • Anna

    Mon ik du klarer den, det jo trillinger de jo store 2 af dem

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      Du kan tro jeg klarer det – knivskarpt…haha!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åhhh kender det alt for godt… hader også når manden rejser bort om det så bare er en enkel overnatning ? Men tro sgi det er fordi man elsker dem alt for højt ? Og ikke fordi vi ikke nok skal overleve uden dem, men bare fordi man ikke kan få et kram eller et lille mys når man har brug for det efter en lang dag med bleskift og risengrød ud over det hele ??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bag om bogudgivelsen