Her er opskriften på den lækre donut-dej, som jeg har udviklet til en “Donut Maker”.
Mini donuts opskrift
36 stk. (beregn 6 stk pr. mand)
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 10 min
bagetid: 10 min
Donutdej
130 g lyst rørsukker
2 æg, str M
1 tsk vaniljesukker
100 g smeltet, afkølet smør
175 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
0,5 tsk kardemomme
75 g sødmælk
Glasur
110 g flormelis
20 g vand
0,5 tsk vaniljesukker
1 dråbe rød frugtfrave
(Sæt Donut Maker i stikkontakten fra start, så den er varm, når dejen er klar.)
Pisk sukker, æg og vaniljesukker hvidt og luftigt. Vend det smeltede smør i. Bland hvedemel med bagepulver og kardemomme og sigt det ned i dejen. Tilsæt mælken og rør forsigtigt sammen. Kom dejen i en pose og klip at lille hul for enden. Fordel delen i de små rum i Donut Makeren, helt til kanten. Luk låget på og flip den rundt. Bag de små donuts i ca 2 min. Befri dem fra Donut Makeren og bag resten af de små donuts efter samme metode.
Rør glasuren og dyp de små afkølede donuts én ad gangen heri. Lad dem dryppe af på en rist. Dekorer med små spiselige blomster.
17 reaktioner
Mums! Lækker opskrift.
Det smager også vanvittig godt med små frugt (tørret) eller chokolade stykker ?
Ved du noget om hvornår maskinen kan købes (kan ikke finde den på nettet nogen steder) og hvad prisen bliver ?
den er ikke kommet i butikkerne i nu har undersøgt det den vil komme til at koste omkring 700kr har snakket med OBH Nordica
tak for din ihærdighed 😉 Den må være liiige på trapperne!
Hej Annemette. Jeg er så vild med dine opskrifter og mange af dem er blevet fast inventar i madplanen 🙂
Jeg har et mini donut jern og har forsøgt mig med små brød til madpakkerne, det ser så fint ud. På bagedagen er delækre men den sprøde skorpe bliver meget sej dagen efter. Så min udfordring er: kan du lave nogle lækre små madpakkeboller i donut makeren som også er gode i madpakken dagen efter? Hvis du kan vil mine børn klappe i hænderne og jeg vil bøje mig i støvet ?
Hej Annemette! Har du en opskrift som ikke kræver et jern? Hilsen Elissabeth
Umm hvor er det en lækker opskrift, jeg har en tefal maskine, der bliver lige knap så mange, men pyt de er super gode.
Kan de fryses inden man putter glasur på??
ja
Skal der ikke lidt fedtstof i maskinen inden dejen kommer i! Mvh. Helene
nej ikke i en slip-let maskine
Hvilken donut bager vil du anbefale ?
Hej
Kan opskriften laves uden mælk?
Hvis man ikke bruger hele dejen samme dag kan den så sættes i køleskab og bruges dagen efter ????
nej samme dag 🙂
Kam de fryses ned med glasur?
Jeg ville vente med glasuren.