Tag den nu bare på slump!

IMG_6013
Hvor vigtig er den der bagevægt egentlig????

Hvem i alverden har dikteret at en bageopskrift skal udføres på meget præcise mål og nærmest ubegribelig nøjagtig vis? Er det mon den dejlige Mette blomsterberg, eller? Det tror (eller håber) jeg ikke. Fordi jeg husker (sgu) ikke min farmor stå og nøje afveje alle ingredienserne når hun skulle bikse en dej sammen. Nej hun havde sådan en, nærmest medfødt, forståelse for hvordan en god dej skal se ud. Jeg kender rigtigt mange dygtige professionelle kagebagere, og allesammen kan godt lide at eksperimentere lidt i deres kagekøkkener…Og det er jo sådan, at vi bliver klogere. Måske opdager man, at kagen var meget bedre med lidt justeringer og tilfældigheder undervejs.

Sådan har jeg det også.

For mig så er det med bagning, som det er med en god spaghetti bolognese. Jeg ved lige præcis hvordan den skal være – men jeg ved aldrig præcist hvad jeg gjorde for at nå dertil. Jeg smøger bare mine lyserøde silkeærmer op, og så går jeg i gang. Lidt mel, lidt sukker, lidt æg, lidt salt…vupti mørdej! Prøv selv – det er altså en sjov måde at lære på.

Så mit opråb til dig er: “SLAP NU AF” når du bager! Hvis der i opskriften står 200 g hvedemel og du tilfældigvis kun har 180 g i skuffen, så går det nok. Så juster mængden af væde eller lign. Jeg lover dig, der skal nok komme en kage ud af det under alle omstændigheder.

Naturligvis findes der opskrifter – f.eks. de mega besværlige macarons – der kræver særlig opmærksomhed og nøje præcision. Og her må jeg bøje mig for bagevægten. Der er steder, hvor man ikke kan gøre det på slump – men mon ikke en tebolle, en sandkage, en chokoladekage, en gulerodskage – what do I know – nok skal blive gode, selv med lidt albuerum!? Det tror jeg.

Så næste gang du bager – slip dig selv fri…

God bagelyst.

IMG_6017Man kan altså også komme rigtigt langt med et dl-målebæger, selvom det er mindre præcist end en bagevægt….

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN