Fondant opskrift- sådan gør du!

Opskriften er udviklet af mig – og sponsoreret af HARIBO – fordi den er go’ 🙂

Hermed får I en rigtig grundig gennemgang af, hvordan man laver hjemmelavet fondant til overtræk af kager og til modellering. Denne fondant egner sig rigtig godt til begge dele, fordi den er både smidig men også ret hurtigt bliver fast, så snart man ikke længere arbejder med den, hvilket gør den ekstra god, hvis man vil forme roser og lignende af fondanten.

Det er min erfaring, at de bedste skumfiduser man kan anvende er de store Chamallows fra HARIBO. Det er dem jeg altid har brugt, og det er dem jeg sværger til. Derudover er det vigtigt at finde en god smagsneutral olie. Så altså, – ikke olivenolie, venner. Jeg bruger en solsikkeolie, der ikke er for kraftig i smagen. Hvis du ikke bryder dig om smagen af citron, så kan citronsaften blot erstattes af vand.

En portion fondant er nok til at kunne overtrække én kage eller til ca 12-15 roser.

Værd at vide om fondant:
Fondant er en sukkerbaseret overtræksmasse. Når man arbejder med fondant, er det vigtigt at have det rette værktøj. Jeg anvender altid et målebæger, der tilsvarer en spiseskefuld præcist, en meget ren bordplade eller et plastikunderlag beregnet til fondant, en helt ren og glat kagerulle, gode skarpe udstikkere og maizena majsstivelse til at rulle ud i.

Hjemmelavet fondant
15 store Chamallows fra Haribo (100 g)
2 afmålte spsk citronsaft
1 afmålt spsk solsikkeolie
350 g sigtet flormelis
+ 1 spsk maizena majsstivelse, til udrulning

IMG_5379

Mål præcise mængder på olie og citrussaft op og smelt det i en skål over vandbad sammen med skumfiduserne. Sørg for at massen er helt jævn, og at der ikke er nogen klumper fra halvsmeltede skumfiduser tilbage. Massen skal være helt flydende og godt varm.

IMG_5385

Hæld den smeltede sukkermasse i en skål sammen med sigtet flormelis og ælt det sammen til en klistret og blank, hvid fondant. Her er det vigtigt at være tålmodig. Kom ikke mere flormelis i massen, blot fordi den synes klistret. Den skal være klistret. Når fondanten hviler lidt, vil den samle sig. For meget flormelis resulterer i en tør og meget porøs fondant, som ikke er smidig nok til at rulle ud og formgive. Skulle det modsatte ske, at fondanten på mærkværdig vis laver unoder og bliver tør og ikke vil samle sig, – så tilsæt 1 spsk vand – og ælt videre.

Jeg kan anbefale, at du rører fondanten sammen på røremaskine med dejkrog.

IMG_5430

Derefter bruger du en dejskraber til at skrabe den ned fra siderne af skålen og komme den i en frysepose, som du lægger i køleskabet. Lad fondanten samle sig på køl i et par timer – eller gerne natten over.

IMG_5434

Drys et meget tyndt og jævnt lag maizena ud på bordet. Inden du arbejder videre med fondanten æltes den smidig ved håndkraft. Du kan også vælge at indfarve fondanten med lidt pasta- eller pulverfarve på dette tidspunkt.

IMG_5446

Rul fondanten jævnt ud. Hvis den skal bruges til overtræk så rul den ud til en tykkelse på ca 2-3 mm. Vær opmærksom på hele tiden at rulle, flytte, rulle og flytte på fondanten. Ved at flytte på den ofte sikrer man sig, at den ikke hænger ved bordpladen. Vend aldrig fondanten om. Når man først er gået i gang med at rulle, så er den side, der vender opad, ’forsiden’ eller oversiden. Hvis der sætter sig små urenheder i overfladen, kan de fjernes med en lille nål eller kniv. Vær grundigt forberedt med en ren kagerulle og en ren bordplade. Når fondanten er rullet pænt ud, kan den anvendes som overtræk på kager eller udstikkes til pynt.

Denne fondant er også meget velegnet til at håndmodellere.

Hjemmelavet fondant

15 store Chamallows fra Haribo (100 g)
2 afmålte spsk citronsaft
1 afmålt spsk solsikkeolie
350 g sigtet flormelis
+ 1 spsk maizena majsstivelse, til udrulning

Sådan gør du

13 reaktioner

  1. Jeg skal lave en Paw Patrol kage til min søns fødselsdag og har tænkt mig selv at lave fondanten fordi jeg skal bruge en del forskellige farver så det virker som den bedste løsning selv at lave det. Kan jeg lave fondanten flere dage i forvejen og have liggende i køleskabet indtil det skal på kagen og formes til figurer?
    Du skriver i opskriften at den er god til både at overtrække kager med men også til modellering – betyder det at jeg ikke behøver at bruge tylosepulver til at hærde fondanten med når der skal laves figurer? 😊

    1. Nej, det behøver du ikke 😉

      Og du bør lave fondanten 1-3 dage før, og så bare ælte den smidig på dagen.

  2. Hej Annemette, kan jeg bruge dejkrogene på en elpister i stedet for, har nemlig ikke nogen bagemaskine eller hvad det hedder😊

  3. Hej Annemette
    Hvor længe kan fondanten holde sig? Kan den holde sig en uge og skal den opbevares i køleskab?

  4. Hej Annemette
    Jeg står og vil prøve at lave en fondant, til at lave nogle små figurer til nogle cupcakes. Jeg er totalt grøn i dette fag skal jeg lige sige. Hvis jeg gerne være have noget fx lyserød farve i, hvornår kommer jeg det i og hvad skal jeg bruge til det? Mvh Laura 🙂

  5. Hej Annemette
    Kan man lave fondanten et par dage før, og så dagen før servering,pynte kagen med fondant, og derefter sætte den i køleskabet til dagen efter uden fondanten går i stykker?
    mvh Tina

  6. Hej Annemette.
    Jeg skal lave bryllupskage om ca 14 dage. (Victorian sponge lagt sammen med marmelade). Den skal overtrækkes med fondant, hvilket jeg gør dagen før den skal serveres.
    MEN! Der skal pyntes med en masse roser i fondant. Kan jdg lave dem en uges tid i forvejen? Og hvordan skal jrg opbevare dem?

    Tak🙏

    1. Det kan du sagtens. Jeg ville lade dem tørre først, og så opbevare dem i en tætsluttende plastikbeholder beklædt med lidt køkkenrulle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem