Fondant/Sugar Paste

Fondant / Sugar Paste

15 store skumfiduser (Haribo) (100 g)
2 spsk citronsaft
1 spsk solsikkeolie
350-380 g flormelis
Lidt maizena til at rulle ud i

Når man arbejder med fondant, er det vigtigt at
have det rette værktøj. Jeg anvender altid et målebæger, der tilsvarer 1 spiseskefuld præcist, en meget ren bordplade eller et plasticunderlag beregnet til fondant, en helt ren og glat kagerulle,
gode skarpe udstikkere og maizena majsstivelse til at rulle ud i.

Start med at se en lille video om hvordan man laver fondant herunder.

Smelt skumfiduser, citronsaft og olie over vandbad til det er helt smeltet. Rør flormelis ind i massen og ælt det sammen til det er en helt glat, tyggegummiagtig konsistens. Kom fondanten i en frysepose og læg den på køl i 15-30 min, så er den klar til brug.

Overtræk med fondant

Start med at se en lille video om at overtrække en kage med fondant herunder.

Drys et meget tyndt og jævnt lag maizena ud på bordet og rul fondanten jævnt ud. Vær opmærksom på hele tiden at rulle, flytte, rulle og flytte på fondanten. Ved at flytte på den ofte sikrer man sig, at den ikke hænger i bordpladen. Vend aldrig fondanten om. Når man først er gået i gang med at rulle, så er den side, der vender opad, ‘forsiden’ eller oversiden. Hvis der sætter sig små urenheder i overfladen, kan de fjernes med en lille nål eller kniv. Vær grundigt forberedt med en ren kagerulle og en ren bordplade. Når fondanten er rullet pænt ud, kan den anvendes som overtræk på kager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem