Laksesalat på smørstegt franskbrød med agurkenudler (til middag hos, forret)

 

En slags reklame for Til middag hos

Da jeg i sommer fik besøg af et helt kamerahold og tre gæster i forbindelse med optagelserne til Til middag hos, var det vigtigt for mig at lave noget lækker mad, der kunne imponere – men endnu vigtigere var det for mig, at menuen afspejlede, den jeg er. Altså, det vil sige, at menuen skulle være tilsvarende med noget, man som gæst i mit hjem (også når der ikke er kamera på) ville kunne få serveret. Og for mit vedkommende er det nærliggende at lave laks, rib-eye og tærte til dessert.

Hvis du ikke har fået set til middag hos, og gerne vil – så tjek det ud på Viaplay

Menuen:

(det kan godt være at retterne held noget andet på tv, – kan ik huske det)

Forret
Laksesalat på smørstegt franskbrød med agurkenudler

Hovedret
Nudelsalat med marineret rib-eye og spidskål

Dessert
Key Lime Pie meed ristet kokos

Det var baseret lidt på et tema med koriander, lime og chili i fokus. Nogle af mine yndlingsingredienser. Jeg véd heldigvis, at alle tre retter fald i god smag, og både gæsterne og jeg hyggede mig rigtig meget. Her får I opskriften på forretten:

Laksesalat på smørstegt franskbrød med agurkenudler

Agurkenudler
1 agurk
1 tsk havsalt (Maldon)
saft fra 1 lime
en håndfuld frisk koriander

Hjemmebagt sødmælksfranskbrød
3 dl sødmælk
20 g gær
50 g blødt smør
1 tsk bordsalt, med top
500 g almindeligt, øko hvedemel
+ æg, til pensling
+ smør til stegning senere

Laksemousse
200 g røget laks
1 bundt frisk dild
2 cm rød chili
2 spsk creme fraiche 18%
1 spsk flødeost naturel
saft fra 1 lime
et nip havsalt (Maldon)
evt. friskkværnet peber

Sådan laver du laksesalat på smørstegt franskbrød…:

Agurkenudler: Skræl agurken. Halver agurken på langs og fjern marven (kernerne i midten). Snit det faste agurkekød i helt tynde fine nudellignende strimler. Kom strimlerne i en bøtte, drys med salt og limesaft og tilsæt finthakket koriander. Rør rundt i det og læg låg på bøtten. Sæt agurkenudlerne i køleskab mens resten tilberedes. Der må de gerne stå og trække og marinere i et par timer.

Hjemmebagt sødmælksfranskbrød: Lun mælken og opløs gæren heri. Tilsæt mel, blødt smør og salt og ælt dejen godt igennem på en køkkenmaskine med dejkrog, til dejen slår mod skålens sider og har samlet sig som en klump om dejkrogen. Det kan sagtens tage mange minutter før dejen er færdigæltet.

Sæt dejen til hævning under et fugtigt klæde i ca. 1 – 1,5 time til dobbelt størrelse.

Form dernæst dejen til et aflangt brød og læg det i en smurt og meldrysset brødform. Lad brødet hæve yderligere 30 min. Pensl overfladen med æg og klip (med en saks) evt. et par dybe skår ned i brødets overflade.

Bag brødet i en forvarmet ovn ved 210 grader varmluft i ca. 30-35 min til det er flot gyldent. Vip straks brødet ud af formen og lad det afkøle helt på en bagerist, inden du skærer det i tykke skiver. Brug evt en rund udstikker (ca 7-8 cm diameter) til at udstikke brødet med – smelt smør på en hed pande og rist brødet i smørret på panden til det er sprødt og gyldent på begge sider. Lad det smørstegte sødmælksfranskbrød ligge på en rist indtil du skal anrette retten. På den måde undgår du, at den lækre sprøde stegeskorpe bliver blød.

Laksesalat: Skær laksen i ultra tynde stykker – det skal være meget finthakket. Tilsæt finthakket dild, ultra finthakket chili, creme fraiche, flødeost, limesaft, salt og evt. lidt friskkværnet peber, hvis du synes. Smag laksesalaten til.

Anret retten med smørstegt brød nederst, et godt lag laksesalat og agurkenudler på toppen – pynt med koriander og fintskåret chili.

Velbekomme!

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem