Jeg har testet ny Fillerbehandling til hjemmebrug

fillerina-annemette-voss-3

Reklame for Fillerina®

Hvad er skønhed for mig?

Skønhed er for mig en god blanding af naturlig udstråling, god opførsel (dårlig opførsel kan få enhver til at fremstå grim og ucharmerende), sunde vaner og makeup – alt dette bygger jeg selv på lige mængder god søvn, rigeligt vand, lidt kaffe, kosttilskud og gode skønhedsrutiner…og nårh jo, min gode opførsel baserer jeg på selvironi, humor og nærværende tilstedeværelse overfor de mennesker jeg omgiver mig med.

Med mine 35 år, hvilket i øvrigt er ingen alder (jeg føler mig på mange områder som én på 25), har jeg oplevet store udsving på følelsesregistret, hvilket har sat spor i ansigtet i form af rynker på baggrund af både grin og gråd. Sådan er det. Jeg synes ikke, at der er noget som helst grimt ved rynker – jeg er bare ikke vild med mine rynker. Jeg har i hvert fald, nu hvor jeg er ærlig, endnu ikke lært at elske mine rynker. Jeg vil gerne reducere dem. Blandt andet derfor har jeg altid gået eget op i hudpleje og makeup – for at vise mig fra min smukkeste side, hver dag.

Jeg har tidligere forsøgt mig med “kunstig” skønhed gennem Botox, som absolut gav et fint resultat, – men jeg følte mig ærlig talt en anelse fængslet i mit eget ansigt. Det var meget underligt ikke at have forbindelse til mine muskler mellem brynene. Jeg kunne jo skisme ikke se sur ud længere…og det kan vi altså ikke have. Jeg vil egentlig gerne kunne kommunikere til min omverden, hvis jeg er vred. Just saying. Særligt Micky, min mand, skulle da nødigt være i tvivl om, hvilken sindstilstand jeg er er i, når han kommer hjem fra job…ellers riskerer vi jo bare at tredje verdenskrig bryder ud, alene på baggrund af misforståelsen 😉 Arhj, spøg til side.

fillerina-annemette-voss-6

Færdig med Botox!

Nøj, hvor har jeg egentlig været i tvivl om, hvordan jeg lige skulle gribe det her blogpost an, så bær over med mig, hvis jeg væver lidt.. Fordi faktisk er jeg grundlæggende tilfreds med mit udseende, og grundlæggende synes jeg, at jeg har en pæn, velplejet hud. Men jeg har også igennem tiden prøvet alt fra lysbehandlinger, frugtsyrebehandlinger og rynkecreme til førnævnte botox og kosttilskud. Jeg har taget solarium, jeg har brugt uanede mængder makeup og jeg har strammet op, glattet ud og forsøgt mig med det dér contouring, for at se mere ung, smuk og frisk ud. Så ærlig talt, kan jeg nok ikke løbe fra, at mit åh-så-naturlige-jeg er lidt af en beauty queen, inderst inde.

Men jeg er ikke sådan én, der sværger udelukkende til økologiske hudprodukter og naturlige kosttilskud, ligesom jeg heller ikke er sådan én, der med hænderne for øjnene lader mig fylde op og ud af diverse præparater for at udligne rynker. Jeg er ikke enten eller. Jeg er typen, der ofte sprøjter lidt dyrt indkøbt parfume på mine tørklæder, selvom jeg vasker alt mit tøj i Neutral og ikke kunne drømme om at bruge skyllemiddel. Jeg spiser noget sødt og usundt hver dag, drikker nok lidt for mange Aperol spritzer – men jeg får motion i det daglige og drikker vand i store mængder. Dobbelmoralsk? Måske, men jeg tror, at jeg er som langt de fleste. Typen, der både giver og tager – men som i sidste ende tager sig godt af sin krop og lever et liv i fin balance.

Men uanset, så kan jeg ikke løbe fra, at selvom jeg er glad for min hud, mit liv og har en god balance – jamen, så er vi tilbage ved det faktum, at jeg gerne vil reducere mine tydelige rynker. Særligt i panden og ved øjnene.

Så da jeg blev spurgt om jeg ville teste Fillerina®, der er en dermoskosmetisk fillerbehandling til hjemmebrug, blev jeg nysgerrig og sagde hurtigt ja tak.

fillerina-annemette-voss-4

fillerina-annemette-voss-1

Jeg anede ikke, at det her produkt fandtes

Lad mig præsentere jer for Fillerina®. Et produkt, der smøres på – ikke skydes ind. Det hjælper med at booste hudens elasticitet og give mere fylde – og reducere rynker. Produktet er sprængfyldt med hyaluronsyre, som i bund og grund er det, der giver fylde i huden. Når mængden af hyaluronsyre daler i vores hud – med alderen typisk – så falder vore ellers spændstige hud lidt sammen, der danne flere rynker og man mister fylde i kinderne. Vi kender det allesammen, de første tydelige tegn melder sig vel omkring 30/35-års alderen. Jeg er 35, og jeg kan efterhånden tydeligt se det på min hud.

Jeg fandt ud af, efter jeg prøvede det i sommer, at Botox ikke føltes helt rigtigt for mig, – i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. SÅ slem synes jeg heller ikke den rynke dér mellem brynene er, at jeg vil lægge mig på briksen og skyde den ned igen og igen – og jeg er heller ikke klar på at betale det, det koster.

Men ærlig talt, jeg vil jo stadig gerne have smuk og ung hud – uden botox og fillers, der skydes ind her og dér. Og gerne uden for mange rynker. Det står jeg 100% ved, og jeg vil gøre meget for at tage mig pænt ud. Så selvom det er voldsomt populært at vise sig selv #udenfilter med både rynker og poser under øjnene og gerne uden makeup, ja, så kan jeg altså også godt lide at se godt ud. At vise et smukt og velplejet ansigt frem, der ikke er præget af flere rynker end højst nødvendigt.

fillerina-annemette-voss-2

Mine resultater

Nu har jeg brugt Fillerina® i de 14 dage, som behandlingen tager. Jeg har brugt en Filler-kur Grad 2 suppleret af en dagcreme, natcreme og en øjen-/læbecreme. Effekten varer i 3-4 måneder, og jeg synes – FULDSTÆNDIGT ÆRLIGT – at jeg kan mærke en forskel i huden. Jeg føler generelt at min hud er friskere og fastere, og sådan føltes det faktisk allerede efter få dage.

Produktet er utrolig behageligt at påføre. Det er meget duftsvagt og hele behandlingen er en ret sådan klinisk oplevelse. Virkelig lækkert og enkelt at gå til. Det kræver ikke mere end 10 min om dagen/aftenen (når det passer dig) – jeg selv lægger produktet på huden inden jeg børste tænder og så lader jeg det sive ind i løbet af de næste 10 min. Derefter påfører jeg natcreme, øjen-/læbecreme og lægger mig i seng.

Min hud har taget godt i mod produkterne. Der er ingen problemer med at det fedter eller giver allergi (jeg har ret sart hud, der er følsom overfor sådan noget). Fillerina® er fri for parabener og kunstig farve, hvilket klart er værd at nævne.

Hvad så nu…?

Det er jo ikke sådan at mine rynker er væk. Og honestly den botoxbehandling jeg fik i sin tid, var tydeligvis også mere effektiv, hvis det man ønsker er at fjerne rynker. Men det her produkt er jo ikke ude på at dine rynker forsvinder. Det reducerer. Det er noget andet. Og ja, jeg mener virkelig at kunne fornemme en forskel. Jeg behøver ikke spørge andre, om de kan se det – jeg kan selv se det, og det er sådan set nok for mig til at jeg kan stå inde for Fillerina®!

Her finder du en komplet forhandlerliste i Danmark

fillerina-annemette-voss-7

 

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN