I år bliver det helt crazy på Kreative Dage

Kokoskage med citron og creamy lyserød frosting

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-9

Reklame for Lidl

I anledning af lyserød lørdag…

…har jeg bagt en meget lyserød og super nem kage, nemlig en kokoskage med smag af citron og vanilje toppet med den mest lækre, snaskede og utroligt cremede frosting, du overhovedet kan drømme om. Mums filibumbum, siger jeg bare!

Lidl og jeg selv bakker naturligvis op om Lyserød lørdag, som er et event under Støt Brysterne kampagnen. Lyserød lørdag afholdes hvert år i Oktober (i år er det d. 6/10 2018), og der er rig mulighed for selv at bidrage til indsamlingen. Det kan du læse mere om på lyserødlørdag.dk. Her kan du se, hvordan du f.eks. kan bage kage og sælge den, – og donere overskuddet til det gode formål. Nårh ja, det var blot en tanke herfra…

Grunden til, at jeg har valgt at bage netop denne her kage, er simpel. Lige så simpel som kagen selv. Jeg har valgt at lave en enkel kage, med simple ingredienser, der kan købes i Lidl. Og jeg synes selv, at den er pyntet på en sød, nem og feminin måde, der leder tankerne hen på et “helt hav af lyserøde bryster” ♥ Det skal nemlig være nemt at støtte brysterne, og kampen mod brystkræft er for alle. Så jeg har lavet en kage, som selv den mest uerfarne kagebager vil kunne lykkes med – hvilket, for mig, faktisk er det allervigtigste kriterie.

Derudover smager den jo bare rigtig godt, ikke at forglemme. Hvis du ikke kan lide kokos, så kan du bare udelade det og komme lidt finthakkede mandler i i stedet for.

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-13

Læs i øvrigt også: Annemette Voss’ opskrifter for Lidl

Her er hvad du skal bruge til kagen & frostingen…

– pssst: se også step by step-guide længere nede på siden.

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-17

Kokoskage med creamy (lyserød) frosting

16 pers.
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 30-40 min
bagetid: 25-30 min

Kokoskage med citron
4 øko æg, str M/L
225 g økologisk rørsukker
2 tsk vaniljesukker
200 g smeltet økologisk smør
75 g kokosmel
1-2 øko citroner, fintrevet skal og saft
170 g øko hvedemel
1,5 tsk bagepulver

Creamy frosting
200 g blødt smør
400 g flormelis
400 g flødeost, naturel
evt. 1 tsk vaniljesukker
lyserøde pastafarver

Sådan laver du kokoskagen:

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker helt lyst og luftigt. Smelt smørret ved lav varme og lad det svale. Bland hvedemel med bagepulver og sigt det ned i æggesnapsen. Vend smørret i æggesnapsen sammen med kokosmel, citronskal og -saft.

Kom dejen i en bradepande, der måler ca 20 x 30 cm, beklædt med bagepapir.

Bag kagen i den forvarmede ovn i ca 25-30 minutter til den er fast nok til at stå imod ved et let tryk på midten. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af, inden du tilbereder frostingen.

(Og lad endelig bare børn være med ved køkkenbordet. Det er så hyggeligt!)

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-12

Sådan laver du en ultra cremet frosting:

Sørg for at både smør og flødeost har stået ved stuetemperatur i en times tid. Pisk smør, flormelis og evt. vaniljesukker sammen til en meget lys og luftig smørcreme. Det kan sagtens tage ca. 10 minutter. Tilsæt flødeosten og pisk kun ganske kort massen sammen til den er homogen. Pisker du for længe, kan cremen blive tynd og flydende.

Del frostingen op i 3-4 mængder og indfarv cremen i forskellige nuancer af lyserød.

Kom frostingen i sprøjteposer med glatte tyller af forskellige størrelser og dekorer kagen med et helt hav af små lyserøde “bryster” og pynt med sukkerperler.

Du kan naturligvis også bare smøre frostingen ud over kagen, – det smager jo ligeså godt!

Step by step-fotoguide til ultra cremet frosting:

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-1

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-2

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-3

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-4

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-5

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-6

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-8

Velbekomme!

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-10

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-15

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-16

kokoskage-frosting-lidl-annemette-voss-18

 

 

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I år bliver det helt crazy på Kreative Dage