BRYLLUPSKAGE? Jeg bager….

Skal du giftes?

Og mangler du én til at bage bryllupskagen? eller et tårn af cupcakes?

Så tag fat i mig.

Jeg laver normalt ikke bryllupskager til personer, som jeg ikke kender eller som ikke er i min omgangskreds. Det er af den simple grund, at jeg ikke rigtig har tid. Men jeg har lige været på bryllupsmesse og jeg har fået sindssygt mange henvendelser på, om ikke jeg vil bage kage til foks bryllupper. Og jo, det vil jeg da gerne, – hvis jeg kan!

Det er sådan, at jeg ikke har et køkken, der er godkendt til produktion. Derfor er der begrænsing på, hvormange kager jeg må levere ud af eget køkken pr. år. (regler, som bare SKAL overholdes!) – Så jeg skal låne mig ind hos min veninde, der har et “rigtigt køkken”, hvor jeg kan bage og bruge hendes bord- og køleskabsplads. Og derfor kommer det meget an på, om der er plads og om jeg kan sige ja til opgaven.

Men spørg. Du kan jo i værste fald kun få et nej, desværre. Og i bedste fald et JA.

Jeg har god erfaring med at lave bryllupskager, og har lavet mange forskellige igennem tiderne.

Men jeg har nogle “regler” som jeg lige vil ridse op for dig:

  • jeg bager ikke kager, der skal ligne noget som helst andet end en kage: et surfbræt, en guccitaske, en motorcykel etc. Det er ikke min stil. Så skal du hellere tage fat i en anden. Jeg har en god kontakt her: Drømmekager.dk
  • Jeg vil helst undgå at bage kage til mere end 75 pers. Særligt, hvis det skal være en decideret bryllupskage. Hvis det drejer sig om cupcakes, er det intet problem.
  • Prisen varierer. Det afhænger af indholdet, pynten etc. Men et sted mellem 75-100 kr pr. person skal du nok regne med.
  • Du afhenter som udgangspunkt selv kagen. Men det kan aftales nærmere.
  • Jeg leverer kager, der stables på stativ.
  • Jeg bager primært kun til bryllupper, der skal afholdes på sjælland.

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 16.33.52

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 16.41.19

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 16.34.58

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 16.39.46

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 16.33.28

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 16.45.11

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 16.39.23

10 reaktioner

  1. Hvor er det nogle fine bryllupskager du har lavet. Jeg skal giftes til august og ville elske at servere en af dine kager for mine gæster, men tænker at du måske nok er på bagefri-barsel (altså udover bagning til familien) på det tidspunkt?
    Jeg bliver så inspireret af dine fine kager og dem jeg har kastet mig ud i at lave, smager simpelthen så dejligt.
    VH Louise

  2. Hej Anne-Mette.
    Bager du også kage til en barnedåb?
    Det eneste vi ønsker er bare en kage der er flot og smager godt – og det er vi slet ikke i tvivl om, at vi kan få hos dig!
    Mvh. Amanda

    1. Kære Amanda. Det kommer meget an på hvornår, hvormange pers. og hvor i landet?! Skriv gerne til mig i min indbakke på FB:) Knus Annemette

  3. Hej Annemette

    Min forlovede og jeg skal giftes næste år og søger i den forbindelse en der kan hjælpe med bryllupskagen. Da jeg ikke er så meget til fondant og traditionelle bryllupskager, og samtidig skal tage hensyn til allergener, tænkte jeg at man kunne lave kagerne som en brownie bund (eller anden bund) med mousser på og en flot glaze hen over. Ved ikke om det er noget du har lyst til at prøve kræfter med? 🙂

    Mvh Karina

    1. Kære Karina, tillykke med det kommende bryllup. Desværre laver jeg ikke længere bryllupskager på bestilling. Men jeg håber I finder lige den kage det skal være! KNUS

  4. Hej Annemette,

    Min kæreste og jeg skal giftes til næste år. Mere præcist den 08.06.2019. Og selve festen skal afholdes på Sydsjælland nær Næstved
    Kan man få dig til, at lave bryllups kagen. Du er bare så dygtig.
    Det vil nok være til omkring en 60-70 pers.
    Har du en cirka pris?

    1. Kære Malene, jeg har desværre ikke længere mulighed for at bage bryllupskager. Men jeg ønsker dig STORT tillykke med dagen og jeg håber, at du/I bliver mindst ligeså lykkelige som jeg selv, da jeg gav mit JA til Micky. Knus

  5. Hej Anne-Mette,
    Hvis jeg bager en browniebund og topper med en mousse, hvor længe kan den så tåle at stå på køl?
    Skal giftes en lørdag og vil meget gerne ikke bage på selve dagen – tænker at pynten blot skal være friske frugter og blomster
    Mvh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN