Totalt random shit fra min Coronahverdag
Nu har jeg druknet min hverdag i bolledej og live-bagning tilpas længe til, at jeg er ved at sprænges. Altså sprænges af ord, der handler om andet end bagning. Jeg ved ikke, om I kan huske, at jeg før i tiden har skrevet en del om, at jeg virkelig ikke gad være hende bagekonen. At det aldrig var min drøm udelukkende at leve af at bage? – Og hvad skete der, det sekund Corona ramte Danmark? Jeg begyndte at bage på livet løs. What can you do?
Man må jo smede mens jernet er varmt, og jeg skal da ellers lige love for, at der blev tændt op under bageblusset hjemme i de danske hjem, hva’?
Men hey, det er slet ikke så dårligt heller. Jeg har jo fået øjnene op for – på ny – at jeg faktisk virkelig nyder det. Jeg er faktisk helt vild med at stå og bage Live med folk på instagram. Der er noget ved det format, der bare passer mig glimrende. Det viser sig jo at være super sjovt, så det kommer jeg da til at gøre mere af. Men gud, hvor jeg også savner bare at skrive. Jeg er jo vant til at skrive meget mere end jeg bager – og i de sidste 3 uger har det været helt omvendt. Jeg får såmænd skrevet en masse… altså i form af indkøbslister og opskrifter.
Fik du læst, hvad jeg synes, Corona har lært mig?
Nu skal der andre boller på suppen.
Jeg bliver lige nødt til at få nogle andre ord end hvedemel, blødt smør, kardemomme og bagetid gennem fingrene. Ud med det. Jeg lader bare lige tankerne løbe frit nu. Så ser vi, hvad det bliver til…
Nu får I lige et lille oprids af, hvordan Coronahverdagen lige pt. hænger sammen her hos os.
Micky og jeg snakker meget lidt sammen. Ikke fordi vi er uvenner. Slet ikke. Vi aner bare ikke, hvad vi skal sige til hinanden. Der kommer jo ligesom ikke rigtigt nogen input udefra, så vi går mest bare rundt om hinanden og smiler pænt og giver et kys og kram i ny og næ. Det gør heller ikke noget, egentlig er det meget rart. Jeg bager. Jeg signerer bøger. Han spiller computer og vasker tøj (thank God, at min mand vasker tøj!). Og nå ja, så arbejder vi også begge to. Men vi snakker egentlig ikke så meget sammen. Mærkeligt, ja, det er det. Jeg glæder mig altså til at hverdagen bliver bare en anelse mere normal, så vi igen, hver i sær, får noget inspiration og nogle nye idéer, som vi kan tage med hjem og drøfte ved middagsbordet.
Når alt dette er ovre, så skal Micky og jeg simpelthen på verdens dejligste weekendtur til München, Budapest eller lign. Bare et sted hen, hvor vi kan mærke glæden ved at være sammen, og fylde vores sanser med nye indtryk. Vi skal spise mad, nyde vin og snakke. Om alt muligt spændende. Jeg drømmer om den dag, det siger jeg jer. Jeg drømmer om den dag – ude i fremtiden – hvor vi ‘savner’ hinanden så meget, at vi har brug for en weekendtur sammen.
Vidste du, at min Budapest-guide er vanvittigt populær?
Hvad ellers…hmm…?
Nårh jo, – det her skal I da ikke snydes for. For jeg er jo så heldig, at jeg har anlagt mig en slags tissemandshud på øjenlågene. Skrev du lige det, Annemette? Ja, det gjorde jeg. For den er god nok. Det ligner helt ærligt, at jeg har en forhud på hvert øjenlåg, der trækker sig frem og tilbage, hver gang jeg blinker. Bedre kan jeg ikke beskrive det. Og det gør faktisk også ondt. Så midt i, at jeg render forvildet rundt og forsøger at holde styr på Live-bagning her og dér, så skal jeg dæleme også leve med denne tilstand. For fanden, altså. Det er én eller anden form for allergisk reaktion på min øjencreme. Eller, jeg føler mig 99,9% sikker på, at det faktisk er øjencremen, der er skyldneren her, fordi jeg besluttede mig for lige at teste det i går aftes. Og her snakker vi altså et døgns tid efter, at den oprindelige hævelse og irritation egentlig havde lagt sig… Og hvad vågnede jeg op med her til morgen? Tissemandsøjne. Igen. Så kan jeg lære af det.
Derudover har jeg rundt regnet været verdens mest upædagogiske mor i dag. Jeg tog mig selv i at bestikke Luca med en hel rulle vingummier. I véd, dem der man køber på tanken, der ligger i en rulle – ca 20 stk i en pakke – og så er de i gul, rød, grøn, hvid vingummi. Kender dem godt, ik? Intentionen var egentlig, at han bare skulle have en enkelt eller to, mens vi var på motorvejen (ungen er panisk angst for at køre på motorvej, så det kræver bestikkelse) – men ja, hvad skete der? Jeg kunne faktisk ikke rigtig overskue min egen rolle som mor, da vi sad i kø et godt stykke mellem Greve og Solrød, – så jeg endte med bare at ignorere det faktum, at Luca kværnede alle 20 vingummier i løbet af 4 minutter. Han sagde ikke noget, men kastede bare indpakningspapiret på gulvet med kæften fuld af vingummier og sendte mig et uskyldigt blik. Jeg sagde heller ikke noget, rystede bare på hovedet og kastede et bebrejdende blik. Og så stod der ligesom 1:0 til Luca. Men nej, hvor fik jeg pludselig dårlig samvittighed. Ungen ender jo med at have stenhård mave de næste par dage – altså gelatinemængden taget i betragtning. Nå men, kommer tid kommer råd…eller overskud 😉
Læste du egentlig med, dengang hvor jeg begik fejlen at lytte til mine læsere vedr børneopdragelse?
Jeg undrer mig i øvrigt meget over, hvad der skal ske nu, hvor børnene starter i skole igen. Jeg kan ikke rigtig lide tanken, men naturligvis skal de i skole. Jeg kunne i drømme om at holde dem hjemme, når det nu engang er en del af en fælles plan, som jeg synes, vi alle bør bakke op om. Vi skal jo smittes (hvis vi ikke allerede har været det?), og vi skal jo igennem det her. Men hold da op, hvor skal mine børn boostes med ingefærshots og vitaminpiller den kommende tid. Det bliver mærkeligt at sende dem i skole. Det gør det altså. Nu havde vi lige vænnet os til en anden hverdag, – ikke at jeg kommer til at savne det, tro mig, det har været en udfordring for os på 110 m2 med 3 børn, – uden have. Vi har været, – hmmm… hårdt spændt for. Det kan jeg godt sige, uden at sige for meget.
Hvad sker der hjemme hos jer?
En reaktion
Uhhh her sker jo heller ikke det vilde… Jeg laver alt det jeg plejer, bager, laver mad, vasker, gør rent, passer børn, hår tur med dem og hunden planter og får i drivhuset og køkkenhaven osv. Jeg er så heldig at manden er placeret i kælderen med dit gaming ? her forventer vi ikke at børnene skal afsted de første uger. Det er vi ikke trygge ved og vi vil godt gi plads til at personalet finder vejen og dem der SKAL bruge pasning grundet job ikke behøver sende deres børn ud i større forsamlinger og smitte end højst nødvendigt. . Med mindre de selvfølgelig gerne vil ha deres børn smittet ? men nu må vi se. . Vi har endnu intet hørt fra skolerne