Tårevædet farvel til familieminder

Jeg er virkelig rørt. Til tårer. Men mine forældre har besluttet sig for, at deres hus skal sælges. Og det giver sådan set meget god mening, eftersom det er et ret stort hus, og de kun er to personer til at fylde pladsen ud. (Og lad mig lige sige – jeg gad ikke være hende, der skulle gøre rent på alle de kvadratmeter!!!)

I kan se huset her. (Hvis nogen af jer lige skulle ligge inde med 7,8 mio 😉 )

Men når det er sagt, så er jeg alligevel virkelig ked af det. Jeg kan slet ikke begynde at fortælle jer hvor mange gode kager, der er blevet bagt i det køkken. Hvor mange gode minder der er skabt omkring det spisebord, hvor mange kortspil der er blevet vundet i den dagligstue, hvor mange nytårsfester vi har afholdt (som er endt i dans på mine forældre spisebord – de er ikke kedelige!), hvor mange forskellige kærester jeg har præsenteret mine forældre for i den hoveddør (yes yes!), hvor mange kram der er blevet uddelt i det hjem, hvor mange tårer vi har grædt sammen i de rum – jeg husker f.eks. præcis hvor jeg stod i stuen d 11. september 2001, da world trade center blev ramt – ja, I kan nok godt forestille jer det – for præcis sådan er det med et hjem! Et hjem rummer det hele. Men nu skal de altså sælge – og det føles næsten som om at nogen skal dø. PIV & SNØFT.

Men okay, jeg har også fuld respekt for deres valg – og jeg har virkelig gjort mit for at holde fokus på den positive del af historien – nemlig, at lige om hjørnet venter der nye spændende eventyr i helt andre rammer. Det bliver spændende at se, hvor de ender. Jeg drømmer om at de kommer tættere på os i København så vi kan få endnu mere glæde af hinanden – og ikke mindst drengene kan komme tættere på mormor og morfar. Men desværre tror jeg ikke helt på, at det bliver i denne omgang. Jeg må fortsætte med at “smøre dem lidt” med boligannoncer fra djævleøen og løfter om flødeskumskager og tid med børnebørnene.