Søvn, håb og kærlighed…

Vi havde brug for en pause. Ikke fra hinanden, men fra vores unger. Det lyder måske lidt drastisk eller hårdt, men sådan er det ikke ment. Det betyder ikke, at vi ikke elsker dem med alt hvad vi har – nej, vi havde egentlig bare brug for at få lov til at sove. Ganske enkelt. Bare sove! Bare én enkelt nat, uden at blive vækket tre gange i løbet af natten af lille Luca, der vil have sut, mælk eller bare op for at lege.

Vi havde brug for at komme på date med hinanden.

Så vi tog på en lille kærlighedstur (måske burde jeg bare skrive soveferie) til Munkebjerg hotel ved Vejle Fjord. Vi bookede to nætter, eftersom mine forældre har været søde, og lovede os, at de gerne ville se efter Luca i begge dage (yay!) – de to store drenge er hos deres far, så dem behøvede vi ikke bekymre os om i denne omgang.

Munkebjerg er et helt særligt sted for mig. Jeg er kommet her ofte siden jeg var lillebitte, og jeg husker at traske rundt på gangene i morgenkåbe og bare tæer, – jeg har måske ikke været mere end 5 år. Alle min families store fester er blevet holdt her. Det er dejlige minder, og derfor føles Munkebjerg som hjem for mig. Munkebjerg er dansk arkitektur i forening med den skønneske danske natur – bøgeskoven. Og den smukke beliggenhed ved vandet, ja, den gør jo ikke oplevelsen ringere… Dét skulle Micky opleve.

Jeg havde de helt store forhåbninger om, at der skulle blive tid til både spa-oplevelse, massage, casino-besøg, masser af drinks og god mad. Jeg tænkte, at vi nemt ville kunne nå at gå lange ture ved vandet, måske også gøre nogle udsalgsindkøb i Vejle by og samtidig få tid til at ligge i elevationssengen (nemlig!) på værelset og se Netflix på AppleTV (som vi naturligvis selv har medbragt på rejsen 😉 )

Men tiden flyver bare, når man først kommer afsted. Vi har nået noget af det. Men slet ikke det hele.

Men vi har sovet. Og sovet. Og så sov vi lige lidt mere. Det er den mærkeligste følelse, at jeg slet ikke er træt. At være veludhvilet – ja, jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig veludhvilet, sådan rigtigt! 

Det var tiltrængt, og vi har nået at virkelig hygge os. Vi har fundet til til at snakke sammen og nyde hinandens selskab – hvilket der jo er knap så meget tid til i hverdagen midt i madpakker, fodboldtræning og Disneysjov. Sådan er det med tre forholdsvis små børn…de kræver os, og det er sådan set også ok. Men det føles virkelig dejligt, at vi lige krævede lidt tid væk fra hverdagen til fordel for hinanden.

Og når vi nu alligevel var her, så kunne vi lige bruge tid på, at få lidt bryllupsplanlægning på plads. Hold op, hvor jeg begynder at glæde mig.

Godt nytår ♥

skaermbillede-2017-12-30-kl-10-47-10Se lige vores lille krudtugle, der sidder dér og venter på at komme på besøg hos Mormor og Morfar 😉

img_3408 img_3411 img_3406

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop