Risalamande kage

I 2013 vandt jeg Den store Bagedyst på DR1. Senere på året var jeg så heldig også at vinde titlen som årets amatør jule-bager, da Den store Julebagedyst 2013 løb over skærmen. Denne kage var “kronen på værket”, og dén som sikrede mig sejren. Du kan finde flere skønne opskrifter fra Den store bagedyst 2013 samt julebagedyst 2013 her.

Til julebal i nisseland kage

Bunde
3 æg (str. L)
2 dl rørsukker
½ vaniljestang, god polynesisk
1 tsk. bagepulver
1 dl hvedemel
1 dl kartoffelmel
½ dl mandler, fint hakkede

Kirsebærgele
4 dl god kirsebærsauce (Sellebergs eller Amarena)
Saft fra 1 citron
3 blade husblas

Ris a la mande-mousse
3 dl kold risengrød (uden salt)
½ dl sukker
½ vaniljestang, god polynesisk
5 dl fløde
1 citron, revet skal
4 blade husblas
1 dl smuttede, hakkede mandler

Smørcreme:
125 g smør, blødt
1 bæger æggehvide
1 pk. flormelis

Bunde

Pisk æg, sukker og vaniljekorn til en meget luftig og tyk æggesnaps. Bland mel, bagepulver og kartoffelmel og sigt det ned i blandingen. Tilsæt de fint hakkede mandler og vend det forsigtigt sammen.  Fyld dejen i en springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir. Bag midt i ovnen ved 180 grader i 30 min. Lad den afkøle og flæk bunden i tre lige tykke dele.

Kirsebærgele

Udblød husblas i rigeligt koldt vand. Kog kirsebærsauce og citron op. Rør den udblødte husblas ud i kirsebærsaucen. Sæt på køl, så den lige når at sætte sig lidt, inden den skal i kagen.

Risalamande-mousse

Udblød husblas i rigeligt koldt vand. Lun risengrøden godt op og rør husblassen ud i den varme risengrød. Rør sukker, vaniljekorn, citronskal og mandler ud i risengrøden. Lad det afkøle. Pisk flødeskummet let og luftigt og bland det sammen med den afkølede risengrødsblanding.

Opbygning

Byg kagen op i en springform beklædt med lagkageplast. Læg en bund i, fyld lidt kirsebærgelé på og top med halvdelen og ris a la mande-moussen. Gentag processen. Læg den sidste bund på som låg. Lad kagen sætte sig i køleskab natten over eller minimum 5 timer.

Smørcreme

Ingredienserne piskes sammen til en let og luftig smørcreme.

Overtræk

Smør kagen op med smørcreme eller flødeskum og beklæd den med fondant eller marcipan efter ønske. Bemærk: Du SKAL bruge smørcreme, hvis du vil overtrække med fondant, da flødeskum opløser fondanten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN