Rabarbersaft opskrift

Det er simpelt. Virkelig. Men det smager bare vidunderligt, og du kan roligt regne med, at der er “udsolgt i butikken” efter kun få dage (måske timer) når du laver en portion rabarbersaft. Nyd det… Længere er sæsonen jo heller ikke.

Opskrift på hjemmelavet rabarbersaft

Ca. 1,3 liter saft
(fortyndes 1:3, synes jeg)

650 g rabarber (jeg anvender gerne vinrabarber, men det er ikke et must)
1 god vaniljestang
180 g hvidt sukker
1 liter vand

(evt. atamon, hvis du vil konservere)

Sådan laver du rabarbersaft:

Rens rabarberne og snit dem i små stykker á ca 2 cm. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Kom rabarber, vaniljesukker, den tomme vaniljestang, resten af sukkeret og vandet op i en stor gryde. Kog det op og lad det småkoge i ca. 5-8 minutter til vandet har taget en intens farve. Sigt væden igennem en finmasket sigte eller et rent viskestykke. (Hvis du bruger viskestykket, så kommer vaniljekornene af gode grunde ikke med i saften, og det er ærgerligt, hvis du spørger mig.)

Hvis du gerne vil konservere saften kan du anvende atamon. Læs på flasken for vejledning og dosering.

Hæld saften på helt rene skoldede flasker. Sæt på køl. Ukonserveret saft kan holde sig ca. 14 dage på køl…

Bland rabarbersaften op med vand, danskvand, vodka/danskvand (just saying!), bobler etc.

Det smager bare godt! Glæd dig.

rabarber-saft-lidl-annemette-voss-1

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop