Opskrift på julekringle med marcipan og æble

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-22

Reklame for GRAM

Opskrift på julekringle…mmm! Ja tak, ikke? 

Du er vel ikke blevet træt af julen endnu? Nej vel. Nu hvor julen træder ind i sin slutspurt, inden det rigtigt går for sig juleaften, så får du lige dette års sidste opskrift for min trofaste samarbejdspartner GRAM med på vejen. Jeg satser da kraftigt på, at der kommer flere næste år 😉 Sikke et samarbejde det har været. Vi er kommet vidt omkring med alt fra surdejsbrød til signaturkage, gulerodsboller til pistaciemazarintærter og meget, meget mere. Jeg er faktisk rigtigt glad for og stolt over det gode samarbejde, som jeg har haft med GRAM i år – og jeg er oprigtigt glad for mine GRAM produkter. Dem kan i læse mere om nederst på siden, under opskriften… Du kan læse både om min ovn, min kogeplade og mit kølefryseskab.

Men nu til det søde… min julekringle.

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-19

Opskrift på julekringle med lækkert fyld af marcipan, ingefær og æble

12 pers.
sværhedsgrad: medium

Dej til julekringle
1 dl sødmælk
25 g gær
1 spsk lyst rørsukker
2 æg, str. M
400 g hvedemel
1 tsk kardemomme
1 nip fint salt
150 g blødt smør

Marcipanfyld
1 dl lys sirup
90 g smør
1 spsk friskrevet ingefær
1 tsk stødt kardemomme
180 g revet marcipan

I øvrigt
1 groftrevet æble
1 æg, til pensling
25 g finthakkede mandler

Sådan laver du julekringle:

Start med at lave marcipanfyld: Kom sirup, smør, friskrevet ingefær og kardemomme i en lille tykbundet gryde og varm det op til det småbobler ved medium varme. Tilsæt groftrevet ren rå marcipan og rør det til en tyk ensartet grød. Tag gryden af varmen og lad fyldet svale mens dejen tilberedes.

Dej til julekringle: Lun mælken i en lille gryde og opløs gæren i den lunkne mælk. Hæld det i en stor skål og tilsæt sukker, æg og halvdelen af hvedemelet. Rør dejen godt sammen med en grydeske. Tilsæt kardemomme og salt. Tilsæt det bløde smør i mindre bidder. Rør dejen godt sammen.

Ælt lidt efter lidt resten af hvedemelet ind i dejen, indtil dejen er smidig og blank. Dejen er ret fedtet, men det skal den være. Form dejen til en kugle, dæk den til med et fugtigt klæde og lad den hæve i 30 minutter.

Ælt dejen kort igennem og rul den ud i lidt mel på bordpladen til et langt rektangel på ca. 20 x 60 cm.

Fordel marcipanfyldet i en bred stribe ned langs midten af dejen. Fordel groftrevet æble ovenpå marcipanfyldet.

Skær fra midten og ud til siden diagonale snit i dejen med ca. 2 cm’s mellemrum – det vil sige i de yderste 6 cm på hver langside. Flet skiftevis fra højre og venstre dejstrimlerne ind over midten af fyldet og tryk godt sammen. Form den flettede dej til en krans og flyt den forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir. (Hvis du har en ven, der lige kan hjælpe, kan det være godt med et par ekstra hænder til at flytte kringlen). Dæk kagen til med et fugtigt klæde og lad den hæve yderligere 20-30 minutter. Det er vigtigt, at dejen ikke overhæver, for så vil den sprække under bagningen og fyldet løber ud.

Pensl med sammenpisket æg og drys med hakkede mandler. Bag julekringlen i ovnen ved 210 grader varmluft i ca. 15-17 minutter, til den er flot gylden. Køl den af og server i skiver.

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-17

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-21

Grundig step by step-fotoguide:

Start med marcipanfyldet…

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-1Når du laver remoncen kan jeg anbefale, at du bruge helt friskrevet ingefær. Kom sirup, smør, ingefær og kardemomme i en tykbundet gryde. Varm det op til smørret er smeltet.

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-2Tilsæt groft revet marcipan

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-3Rør det sammen over varmen til en tyk ensartet lun grød. Lad denne marcipangrød svale til den skal anvendes i kagen.

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-4Rul dejen ud i et tyndt lag mel

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-5Dejen skal måde ca 20 x 60 cm. Du kan sagtnes trække lidt i dejen for at få den i rektangulær form

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-6Fordel marcipanfyld og revet æble ned langs midten

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-7Skær skrå snit hver anden cm ned langs siderne

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-8Flet kagens strimler stramt ind over midten

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-9Flyt kringlen forsigtigt over på bagepapir og bageplade og lad den hæve ca 25-30 min

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-10Pensl med sammenpisket æg

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-11Drys med finthakkede mandler

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-13Kom kringlen i en forvarmet ovn og bag den gylden

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-14Når kringlen er jævn karamelbrun over det hele er den færdig

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-15Tag kringlen ud og lad den køle af inden den skæres i skiver og nydes

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-16Mmmm, nyd duften af jul.

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-24Velbekomme.

julekringle-med-marcipan-og-aeble-annemette-voss-gram-25Tip: Du kan variere krydderier og fyldet efter smag

Læs om mine GRAM produkter

Køleskab

Jeg har valgt et fritstående kølefryseskab i hvid. Ærligt, så havde jeg foretrukket et indbygget køleskab, men det var der ganske enkelt ikke plads til i vores køkken i den nye lejlighed. Så det måtte blive det bedste alternativ, som var dette. Det betyder rigtig meget for mig, at mine læsere kan spejle sig i min hverdag og derved tro på, at de også kan lykkes med de opskrifter jeg udgiver, fordi de ikke behøver alverdens mærkeligt bageudstyr og ekstra køleskabsplads. Jeg har kun dette køleskab. Og kun den fryser der “følger med” i skabet. Jeg har ikke andet. Så hvis jeg kan, så kan du også!

Jeg er virkelig glad for køleskabet, selvom det ikke kunne blive et indbygget ét i vores køkken.

Køleskabet har flere smarte funktioner. Blandet andet er det energiklasse A++ og så har det touch display og elektronisk styring (så er min mand også glad, ved I). Derudover er der FreshZone og Full NoFrost. Full NoFrost er et ventileret kølesystem, som giver mig en ensartet temperatur i køleskabet, så jeg frit kan vælge, hvor fødevarerne skal placeres. Desuden slipper jeg for kondens og is på bagvæggen. I FreshZone (udtræksskuffen) kan jeg opbevare friske fisk, fersk kød, mejeriprodukter og grøntsager. Den lave temperatur i FreshZone gør, at maden holder sig friske i længere tid.

Læs meget mere om ALLE fordelene lige her

Ovn(-e)

Jeg har faktisk to ovne. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er en særlig luksus, eller om det efterhånden er meget normalt? Anyway, jeg har en almindelig ovn og en kombiovn, der både fungerer som microovn og almindelig ovn, hvis jeg har brug for det. Det er altså super smart, når man, som jeg, skal bage 40 forskellige kager, fordi der skal tages billeder til bøger og diverse fotoshoots. Eller når man skal lave både and og flæskesteg til jul. I ved, de dér øjeblikke, hvor det bare er fedt at have to ovne!

Jeg vil blot sætte et par ord på valget af min ovn. Den er fra GRAMen pyrolyseovn i energiklasse A.

Jeg bager altid på varmluft – af flere årsager. Jeg vil gerne gøre det nemt for mine læsere, så når du bruger en opskrift fra af mine bøger eller en opskrift her på bloggen, jamen så ved du, at du kan regne med, at det er varmluft. Ensrettede opskrifter er for mig vejen frem. Derfor er varmluftfunktionen i min ovn fra GRAM meget vigtig for mig. Ovnen skal simpelthen fordele varmen lige, for at undgå kager og brød, der er brændt i den ene side og helt ubagt i den anden. Det har vi sikkert alle sammen prøvet, eller hvad?! Den her ovn virker.

Derudover så var det vigtigt for mig med en ovn, der har et stort indre rum, så jeg kan få nogle plader med plads til så mange kager ad gangen som muligt. Og jeg ville gerne have en ovn med de dér teleskopudtræk, som den her ovn har. Det gør det meget nemmere at håndtere tunge bageplader mm. Og guderne skal vide, at når man bager 8..10..20 plader bagværk på en dag (hvilket hænder) så kan man sagtens blive træt i armene af at hive plader ind og ud konstant.

Kogeplade

Den kogeplade jeg har er med induktion. Jeg valgte den først og fremmest på grund af sikkerheden. Og selvfølgelig alle fordelene.

Jeg har før haft både glaskeramisk- og gaskomfur, fordi det lige var i den lejlighed, jeg boede i – men nu er det altså induktion, som var muligt hos os. Og induktionskogepladen er altså også en helt del nemmere at holde ren, end hvis jeg havde et gaskomfur – det kan godt blive lidt besværligt… Så jeg er virkelig blevet glad for det.

Induktion tænder og slukker for varmen, som var der tale om gas. Det varmer lynhurtigt op og slukker lynhurtigt. Så det er meget nemt at kontrollere i modsætning til glaskeramiske kogeplader uden induktion. Glaskeramiske kogeplader fra GRAM fås med og uden induktion. De er fremstillet med den nyeste teknologi, som også er miljøvenlig. Sikkerheden er i top. Der er både børnelås, sikkerhedsstop og restvarmeindikator på alle kogeplader. Særligt den funktion med børnelås er vigtig for mig, når nu jeg ofte har ungerne med i køkkenet – og Luca, den lille pilfinger, er både nysgerrig og hurtig på hænderne.

Min kogeplade har facetslebne kanter, slider kontrol (nem betjening), timer funktion, pot detction (betyder at den kun varmer, når der står en gryde på kogepladen) og som sagt børnelås.

Og nå ja, jeg synes også, at den er pæn. Så pæn som en kogeplade nu kan blive. Den stjæler ikke fokus og er meget strømlinet og enkel, hvilket bare er pænt i sådan et lille, smalt køkken som vores.

Julekringle med lækkert fyld af marcipan, ingefær og æble

Sværhedsgrad: Medium

Dej til julekringle

  • 1 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 1 spsk lyst rørsukker
  • 2 str. m æg
  • 400 g hvedemel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 nip fint salt
  • 150 g smør (blødt)

Marcipanfyld

  • 1 dl lys sirup
  • 90 g smør
  • 1 spsk ingefær (friskrevet)
  • 1 tsk kardemomme (stødt)
  • 180 g marcipan (revet)

Øvrige ingredienser

  • 1 stk. æble (groftrevet)
  • 1 str. m æg (til pensling)
  • 25 g mandler (finthakkede)

Start med at lave marcipanfyld

  1. Kom sirup, smør, friskrevet ingefær og kardemomme i en lille tykbundet gryde og varm det op til det småbobler ved medium varme. 

  2. Tilsæt groftrevet ren rå marcipan og rør det til en tyk ensartet grød.

  3. Tag gryden af varmen og lad fyldet svale mens dejen tilberedes.

Dej til julekringle

  1. Lun mælken i en lille gryde og opløs gæren i den lunkne mælk. 

  2. Hæld det i en stor skål og tilsæt sukker, æg og halvdelen af hvedemelet. 

  3. Rør dejen godt sammen med en grydeske. 

  4. Tilsæt kardemomme og salt. 

  5. Tilsæt det bløde smør i mindre bidder. 

  6. Rør dejen godt sammen.

  7. Ælt lidt efter lidt resten af hvedemelet ind i dejen, indtil dejen er smidig og blank. Dejen er ret fedtet, men det skal den være. 

  8. Form dejen til en kugle, dæk den til med et fugtigt klæde og lad den hæve i 30 minutter.

  9. Ælt dejen kort igennem og rul den ud i lidt mel på bordpladen til et langt rektangel på ca. 20 x 60 cm.

  10. Fordel marcipanfyldet i en bred stribe ned langs midten af dejen. Fordel groftrevet æble ovenpå marcipanfyldet.

  11. Skær fra midten og ud til siden diagonale snit i dejen med ca. 2 cm’s mellemrum – det vil sige i de yderste 6 cm på hver langside. 

  12. Flet skiftevis fra højre og venstre dejstrimlerne ind over midten af fyldet og tryk godt sammen. 

  13. Form den flettede dej til en krans og flyt den forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir. (Hvis du har en ven, der lige kan hjælpe, kan det være godt med et par ekstra hænder til at flytte kringlen). 

  14. Dæk kagen til med et fugtigt klæde og lad den hæve yderligere 20-30 minutter. Det er vigtigt, at dejen ikke overhæver, for så vil den sprække under bagningen og fyldet løber ud.

  15. Pensl med sammenpisket æg og drys med hakkede mandler. 

  16. Bag julekringlen i ovnen ved 210 grader varmluft i ca. 15-17 minutter, til den er flot gylden. 

  17. Køl den af og server i skiver.

3 reaktioner

  1. Hej Annemette
    Tusinde tak for en skøn og inspirerende Insta-profil.
    Tror du det ville være muligt at lave opskriften som koldthævet (aftenen inden)? Ligesom man kan lave kanelsnegle som koldthævet.
    God jul 🤶🌲

  2. Wow nu er det 2. Gang på 3 dage jeg bager denne. Det må være den nye yndlings “vi skal ha gæster, kage” lige nu er den i ovnen og skal transporteres til Østerbro hvor min gamle far glæder sig til at sætte tænderne i den. Tak for lækker opskrift. Den er gemt og bliver opbevaret læææææææænge. Godt nytår. Mvh Karoline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN