Om at vende bøtten 100% på hovedet

Jeg skal nive mig selv i armen

Jeg ved sgu ikke lige, hvad der egentlig er sket. Det er noget med det overskud, der kom i forbindelse med at kalenderen blev ryddet pga. Corona. Det er noget med, at jeg er begyndt at åbne op for positive energier. Det er noget med, at jeg er begyndt at planlægge og ikke bare drømme.

Men sagen er, at der er sket en kæmpe eksplosiv udvikling inde i mit hoved – og i mit liv generelt. Det er så vildt, at jeg næsten skal nive mig selv i armen, for ikke at tro, at jeg lever i en drøm.

Jeg har i flere år været vanvittigt hårdt tynget af forskellige problemstillinger. Og jeg har givet slip på en måde, det ikke før har været muligt. Jeg har indset og virkelig taget det til mig, at hvad der er mit, kan ingen komme og tage fra mig. De kan prøve at stjæle det, der er mit. De kan prøve at kopiere det, der er mit. De kan prøve at ødelægge det, der er mit. Men når alt kommer til alt kan ingen – og jeg mener ingen – tage det, der er mit inde i mit mit hjerte fra mig. Det er ikke muligt.

Og i det har jeg fundet ro. Det, der er mit, er mit.

Her snakker jeg om alt ligefra mine gode relationer, mine børn, min idérigdom, mine opskrifter etc. Alt det, der er mit eget output, og som jeg har glæden af hver eneste dag. Og der er mere end rigelig overflod her i universet, så hvorfor i al verden skulle jeg ikke kunne leve et liv fyldt med alt det bedste – jeg skal bare gribe ud efter det, i stedet for at holde mig tilbage pga. tyngden fra frustrationer og fortidens problemer.

Jeg har fået åbnet op

Jeg oplever, at jeg har DET VILDESTE output for tiden. Det er som om, at jeg er en maskine, der bare konstant spytter idéer ud, og jeg kan fandeme næsten ikke sove om natten, fordi jeg har fået åbnet op for min egen kreativitet igen. Det er ikke løgn, – i forgårs lå jeg og var lige ved at græde kl 02.15 fordi jeg simpelthen ikke kunne slippe nogle idéer jeg havde fået i løbet af dagen. Altså jeg var ved at græde, fordi jeg gerne bare ville have ro inde i hovedet.

Det føles som om, at nogen eller noget har tændt for blusset under mig. Jeg kan pludselig genkende en side af mig selv, som har været borte i al for lang tid. Det er vel ikke helt forkert, hvis jeg siger, at jeg faktisk ikke har set denne side af mig selv i de sidste 7-8 år. Det føles som om, at jeg ikke har haft det sådan siden før bagedysten og min skilmisse i 2013. Men nu er tågen lettet. Skyerne er væk. Alt det svære, som jeg har været igennem i de sidste håndfuld år, er blevet vendt om til noget positivt og er bare blevet til flere byggesten, som jeg ny kan bruge til at bygge det liv, jeg er godt i gang med. Kan man forklare det sådan?

Alt det jeg nu begynder at gøre?

Men hvad skal der nu ske, tænker I så? Hvad skal der ske med alle disse idéer og det gode humør, Annemette?

Jeg vil begynde at male igen. Og illustrere. Jeg er faktisk allerede i fuld gang. Min bror og jeg har fået fat i et atelier i indre by, hvor vi kan male sammen – det bliver super fedt. Jeg har fået Micky med på idéen, at vi skal have et pink loft i den ny lejlighed, og så maler jeg da også lige et kæmpe vægmaleri på den bagerste væg i de tre stuer ensuite. Det kommer til at blive det vildeste kunst-projekt længe, men jeg ESLKER det.

Derudover har jeg gang i så mange sjove og gode tiltag ifht. mine virksomheder. Der er kosttilskud på vej, fordi vi har fået en stor ordre fra en stor dansk virksomhed. Kapow! Mit influencer-management bureau, som jeg har stiftet med 4 andre, kommer til at sparke røv. Det gør vi sgu allerede. Og der er flere produkter på vej i form af bøger. Der er tryksager (plakater, postkort, notesbøger) på vej. Måske er der smykker på vej. Der er juletøj ved at blive designet – til fordel for Julemærkehjemmene. Og der er helt sikkert også julekugler igen i år. – Tænker jeg allerede på jul? Ja, det kan I tro. Man skal planlægge i god tid med den slags!

Men det jeg egentlig forsøger at sige er, at jeg har vendt bøtten 100% på hovedet. Ændret min indstilling radikalt og det fucking virker! (pardon my french) Jeg er færdig med at drømme og snakke om alt det, jeg måske en dag godt gad gøre. Jeg er begyndt at fortælle åbent om mine planer. PLANER! (Ikke bare drømme! – Drømme er gode, men drømme med en klar strategi og målsætning bliver til planer, der kan blive til virkelighed.) Fordi hvem i alverden har sagt, at det hele ikke kan gå i opfyldelse? Så man kan sgu ligeså godt begynde at lægge en plan.

Min plan er, at jeg vil være mega-kamp-sej og succerig med min virksomhed. Den skal bestå af udelukkende gode vibes og pissegod kagekarma. Jeg gider ikke samarbejde med folk, der spreder negativ energi. Jeg vil være kreativ, og jeg vil sælge min kunst. Det er min plan. Og jeg kommer til at tjene penge på det. Jeg har tænkt mig at tjene nok, så vi om en håndfuld år har råd til at købe ligepræcis det, vi drømmer om.

Hvad er din plan?