Min polterabend

Det lykkedes mine veninder – efter mange overvejelser og ændringer (åbenbart!) – at overraske mig lørdag d 19. maj… Klokken var henad 11, og det var nok mest derfor, at de rent faktisk overraskede mig, fordi jeg ganske enkelt tænkte, at de da ikke ville komme så sent…haha! Men de var kloge, var de, fordi lige præcis derfor havde jeg omkring kl 10.30 afskrevet muligheden for at det ville blive den pågældende dag.

Så bedst som jeg sad og drak kaffe med Micky på Emmerys, med Luca i barnevognen – 2 min fra mit hjem – så råber de pludselig “SURPRISE” for fuld kraft og kommer løbende rundt om hjørnet. Jeg blev så overrasket, at jeg seriøst rystede. Sådan rigtigt… Jeg kunne næsten ikke holde på min nyindkøbte kop kaffe, så meget i chok var jeg.

Men jeg gav hurtigt bare efter – og tænkte “nårh ja, så er det nu…might as well make the best of it”. Og derfor lagde jeg også telefonen fra mig, gav en besked til Mascha om, at hun gerne måtte sørge for at tage billeder i løbet af dagen (hende kunne man regne med på det punkt, tænkte jeg!), og så fik jeg ellers en blomsterkrans om hovedet (med verdens største roser lige i panden, det var altså ikke helt let at manøvrere sig selv rundt med den på hovedet, siger det bare…). Så var vi i gang.

Det skal siges, jeg havde IKKE blandet mig i min polterabend. Men, – jeg havde sagt til Sarah og Anne-Irene, at det betød meget for mig, at der ville være tid til at være sammen med mine veninder. Jeg havde sagt til dem, at jeg ikke nødvendigvis behøvede at drikke shots fra kl 8 eller danse natten igennem på en natklub med sveddryppende mænd omkring mig. Jeg havde på ingen måde nedlagt regler – men jeg havde gjort det tydeligt, at det, jeg trængte allermest til af alt, var tid! Tid til mine veninder.

At jeg så fik sveddryppende mænd… (eller mand) – det kommer vi til.

Min veninde Sarah, som også er én af mine to brudepiger, tog ansvaret for at transportere mig rundt i bil mens de andre kørte fælles i flere biler. Det var simpelthen så god en idé. Altså ikke, at jeg ikke gad hænge ud med mine andre veninder – for det gad jeg! – men det var særligt nærværende at få de små øjeblikke alene med Sarah, dér i bilen. Det kan anbefales, hvis man sidder og arrangerer en polterabend.

Vi satte kursen mod Kbh, hvor det første arrangement var en overdrevet luksusbrunch på Nimb. Oh, they know me too well. Der blev sludret og sladret – ja nok kunne de tage kontrollen men snakketjet kunne man ikke tage fra mig dén dag. Jeg snakked eog grinte og skiftede fra min ellers meget fine og matchens lyserøde skjorte og jeans til en fin lyserød kjole (fra Ravn – in case), som jeg fik af Mascha. Så sødt at hun havde taget den med. Så dagen forgik i fineste flæsekjole med blomsterkrans om hovedet – altsammen i lyserødt. Okay, hvad mere kan man bede om? Nårh jo…champagne!

Fra brunchen kørte vi til Hotel d’angleterre hvor vi først ned stemningen og hyggen over et par flasker rosévin, hvorefter jeg fik en halv times massage af øvre ryg og nakke (og dén var tiltrængt, eftersom min kiropraktor advarer mig mod seriøse problemer med nakken, hvis jeg ikke passer på). Jeg tror, at jeg var meeeeget afslappet som jeg lå dér på briksen og plaprede løs til massøren om mit bryllup, mine børn, min kommende mand etc. Jeg havde fået en del at drikke…mere champagne, tak!. Altså på dette tidspunkt kørte jeg vist nok på mit 5. glas.

Inden vi forlod Arndal Spa/Amazing Space på Hotel d’angleterre fik jeg udleveret et sæt fint “nattøj”. Ej det kan man vel ikke kalde det. Et lille lyserødt chemise-sæt. Det hoppede jeg i og så drog vi videre.

Min skønneste veninde Anne-Irene lagde hus til, og det var så sjovt – fordi da jeg trådte ind af hendes dør, selvom jeg havde bind for øjnene og ingen anelse havde om hvor i verden vi var – så udbrød jeg straks “Vi er hos Anne-Irene”. Det er sindssygt hvor stærk ens lugtesans er. Jeg var ikke i tvivl. Der duftede bare af hende. Og dér var vi så. Til pyjamasparty!

Det var så fedt lavet. Der var både den skønneste oppyntning med balloner, lyserødt slik, blomster og jeg skal komme efter dig. Der var små fine hvide masker på hver plads, Voss-vand (oh yes!), rigeligt bobler og så meget mere. De havde sørget for at Henriette, som en en god bekendt, kom og agerede køkkenhjælp med det fineste outfit – bare se billederne. Så dér stod hun og vartede op, ej, det var så gennemført.

Der kom en håndlæser – ham fortæller jeg om i et andet blogpost ved lejlighed – men det kan på alle måder anbefales. Så sjovt at få læst sine hænder, og han var dygtig og underholdene.

Efter håndlæseren, som faktisk tog rimelig lang tid, så festede vi bare igennem med drinks fra bartender.dk (reklame, må jeg hellere skrive, for jeg er ret sikker på, at nogen har skaffet en god deal) og overdrevet lækker sushi fra yndlings sushistedet over dem alle KarmaSushi (reklame). Men altså maden, de lækre drinks – ja selv bartenderen kunne man ikke sætte en finger på. Pigerne havde virkelig gjort det godt med at give mig en fuldendt og – lad mig kalde det elegent – polterabend i allerbedste stil.

Lige indtil at stripperen kom. Så forsvandt blodet fra min krop. Nærmest. Jeg gik i panik – totalt – men jeg samlede mig selv op og så “gjorde jeg det bare”. Deltog og grinte, gramsede og alt det dér. Men oh my f…ing god – jeg skal ALDRIG have en stripper igen..haha!

TAK piger ♥ Jeg kunne ikke ønske mig bedre veninder!