Min I-seng-med-fjenden oplevelse…

Advarsel: Dette er sådan en helt ægte edderkop-halloween-horror historie! Og så lige i disse tider.

Jeg har lidt af araknofobi i mange år. Ikke på den dér hysteriske måde, hvor man skriger af skræk når man ser en lille uskyldig edderkop suse over gulvet. Nej nej…på den dér måde, hvor jeg har haft åndedrætsbesvær, besvimelser, angstanfald og OCD-lignende tendenser (tjekkede KONSTANT hjørnerne for de små ottebenede kryb i alle rum jeg trådte ind i, som det første jeg gjorde, inden jeg kunne slappe af – og det stod på i mange år!). Og så er det bare så utrolig uheldigt, at en person som mig, der lider så hardcore af araknofobi også bliver udsat for de mest ækle episoder, der involverer edderkopper. Nu skal det lige siges, at da jeg var omkring 17 år gennemgik jeg et hypnose-forløb, der langsomt hjalp mig af med lidelsen…I dag har jeg vist bare en almindelig angst for edderkopper – who doesn’t?

Men her kommer det værste. I går nat, da jeg skulle til at sove, mødte jeg en edderkop. Eller rettere, jeg følte den! – Lad mig lige slå fast, at der på ingen måde er skruet op for dramatikken her. It’s a true story…bare næsten for god til at være sand!  Først troede jeg bare, at det var dynen, der kildede på mit inderlår. Men nej. Kort efter tænkte jeg, at det “kløede” i den private region…. (ja sorry, men det er SÅ klamt.) Og da jeg pludselig til min forfærdelse opdagede, at der var noget levende, der kravlede rundt under dynen mellem benene på mig gik jeg nærmest i panik. Jeg slog om mig og sprang ud af sengen… og da viste det sig, at jeg heldigvis havde lykkedes med at slå det lille bæst ihjel. Mere “dyrenes ven” er jeg altså heller ikke. Det var fan…e en edderkop. Og en stor én. I hvert fald på størrelse med en fem-krone, havde den været – men altså, nu slået til plukfisk af undertegnede.

Der var en gang én, der sagde til mig, at edderkopper er mit lykkedyr. Men det føltes altså ikke specielt lykkeligt at være mig i nat. Det føltes mere sådan “I-seng-med-fjenden”-agtigt. Det tog mig halvanden time at falde i søvn ovenpå den episode…

Jeg har prøvet lidt af hvert med edderkopper i årenes løb. And what are the odds?

  1. Jeg har fundet en edderkop, hvor kroppen var på størrelse med en vindrue i mit sengetøj, da jeg skulle sove… (det var i Australien)
  2. Jeg har været fanget på et toilet (1 m2 småt) med en Huntsman edderkop i hjørnet. Låsen var gået i baglås. (det var også i Australien)
  3. Jeg har mødt endnu en Huntsman edderkop på væggen bag mig efter at være trådt ud af badet… Jeg var helt nøgen…yaiks. Det var så skræmmende. Jeg var sikker på, at den ville hoppe over på mig. (det var også i Australien)
  4. Jeg har været liiiiige ved at proppe en edderkop i munden eftersom den sad på min tandbørste. Det var i DK, men edderkoppen var på størrelse med en 2-krone.
  5. Jeg har haft en stor moseedderkop, der kravlede op under mit bukseben og op ad benet på mig, mens jeg sad og læste til eksamen… I DK
  6. Og samme dag som ovenstående skete, fandt jeg naturligvis også lige endnu en af samme slags på gardinstangen, da jeg skulle trækker gardinet for…
  7. Jeg har fundet en edderkop i mit nattøj.
  8. Jeg har fundet en (godt nok død) edderkop under min hovepude.
  9. Jeg har fundet to edderkopper i en pakke müesli
  10. Jeg gik en gang ind i et gigantisk spindelvæv med en kæmpe edderkop i midten, da jeg boede i Australien – og her snakker vi kæmpe på den dér 8-9 cm i diameter størrelsen.
  11. Og I could go on…

img_0232

3 reaktioner

  1. Åh nej !!!!!! nu kan jeg jo ikke sove i nat af bare frygt for der har gemt sig en edderkop under min dyne 🙁

  2. Fuuuck!! Hvor uheldig kan man lige være. Utroligt du er i live. Hvis det er mig ville jeg have haft hjertestop en 9-10 gange. Er du vimmer det er ulækre edderkopper du har fundet på din vej…. Er en hunstman egentlig farlig?

  3. AAAAAHHHH fy for ….. Men du kunne godt lige have advaret mod billederne nederst i dit indlæg – jeg var lige ved at kyle telefonen fra mig 🙈🙈🙈

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN