Med ny klapvogn er vi endelig ferieklar!

Reklame for Chicco 🙂

Om få uger rejser vi på ferie til Ungarn. Jeg glæder mig fuldstændig sindssygt meget. Det bliver bare 12 dage med fuldtfokus på familien, nærvær, masser af solskinstimer, kold hvidvin og is. Men vi stod og manglede en klapvogn til turen. For vi skal med fly og jeg gider ikke tjekke vores “store” klapvogn ind, fordi vi skal køre rundt i bil nede i Ungarn, og med en hel familie + mormor, så bliver baggagerummet hurtigt fyldt op. Så jeg har været på udkig efter en lille fiks model, der kan matche vores behov.

Og, minsandten om ikke jeg har fået lov at teste en ny klapvogn. Fedt! (One of the many perks ved at være blogger…yeah:) ) Den hedder Chicco Miinimo, er super kompakt, enkel at bruge, lille og smidig! Og så kan jeg konkludere nu, – efter et par ture i vognen, at Luca også synes den er rar at sidde i. Så komforten er også på plads.

IMG_8569

Her kan I lige se en video med den über-smarte klapvogn. Følg linket!

Men nu skal I bare se. Miinimo er lille bitte. Den kan foldes sammen. Klappes sammen. Pakkes ned. Så let som ingenting. – Og så kan man bære den over skulderen i en strop. Det er da smart, eller hvad? Her tænker jeg særligt på situationen, hvor man er i lufthavnen eller på et tog, og gerne vil have klapvognen lige ved hånden, og har brug for at den er lidt “handy”.

Men alt det her er ikke noget jeg som sådan behøver at overbevise jer om, – for det kan I selv se, på billederne. Minnimo er virkelig smart, fordi den klapper sammen på en helt ny måde end de gammeldags traditionelle paraplyklapvogne. Og så er jeg vild med, at den ikke vejer særlig meget, og at man kan bære den over skulderen.

Endnu vigtigere for mig er det, at den kan lægges ned – altså rygstøtten – så lillemanden kan tage sig en lur i ny og næ, når han er på tur-de-job med mor her. Og den kan lægges helt ned, fladt. We like! Så kan han forhåbentlig også få sine to middagslure, når vi andre skal turnere rundt i Budapest og se på bygninger og gøre os en masse gode shoppingfund.

IMG_8586

Resten af historien går egentlig bare på, at Luca har været med til vinsmagning og hygge i går i klapvognen (han fik mælk og vand) sammen med sin mor og far i Hellerup. Der blev nemlig afholdt noget event i går, og Micky og jeg tog med. Det var så hyggeligt. Så Luca tog sig lige en slapper i vognen mens vi gik rundt og smagte på vin og socialiserede. Perfekt kombi, hvis I spørger mig. (Baby slapper af, mor drikker vino og det er weekend)…

Nyd dagen!

IMG_8585 IMG_8581 IMG_8574 IMG_8573 IMG_8571 IMG_8570

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop