Korruption, magtmisbrug og grådighed – i én fantastisk forening!

anmeldelsen er sponsoreret

Jeg har læst en virkelig spændende bog!

Bogen hedder “Fanget i tiden”, og er skrevet af Michael Owino – der debuterer som forfatter med denne spændingsroman, der er første bog i en trilogi (jeg glæder mig allerede til de næste to!). Men jeg er normalt til krimier. Helst bøger med masser af blod, gys, døde kroppe og opklaringsmysterier, der kan få mig til at gætte, spekulere og konspirere i timevis. Ja, tænk engang! Men denne bog er ikke en krimi. Nej, den er rendyrket spænding, hvilket faktisk ikke er en genre, jeg har gjort mig så meget i, så bær over med, at denne anmeldelse på dén måde ikke rigtig har grundlag for sammenligning…

Jeg blev dog mere og mere overbevist, som jeg læste mig igennem bogen, at spændingsromaner er lige mig. Fuldstændigt ligesom krimierne. Jeg tror, at jeg skal dyrke den genre lidt mere fremover. For jeg fandt ud af, at jeg i virkeligheden “bare” er vild med at lade mig forføre af ordene – frem og tilbage i tiden, til forskellige scenerier og forskellige problematikker – så længe jeg hele tiden holdes fast i spændingen – i behovet for liiiiige at læse den næste side. (Og her gik jeg og troede, at det kun var mordgåder, der kunne give mig det. Man bliver heldigvis klogere med tiden.) Det viste sig nemlig, at korruption, magtmisbrug og grænseløs grådighed altså er emner, der bestemt også kan fange min opmærksomhed.

Bogen udspiller sig nemlig over flere tidsrum, vil jeg kalde det. Bogen fletter historier fra helt forskellige dele i verden fra forskellige tidsaldre sammen – for naturligvis at afsløre et større, sammenhængende plot til slut. Som jeg jo ikke kan afsløre. Men sådan noget elsker jeg. Når en historie trækker tråde tilbage til en tid, som forlængst er forbi, men som så alligevel har afgørende indflydelse på, hvor vi er i dag, og det som historien handler om.

Man bliver taget frem og tilbage i tiden mellem et nedbrændt hus i 80’erne til soldater i den kolde russiske vinter under 2. verdenskrig, og op i tiden igen, til nutiden hvor en mærkværdig og uhyggelig sag fra Tyskland omkring russiske smykker og kunstforfalskning har ramt en dansk efterforskers bord. Bogen byder både på spænding, der udspiller sig under nazismens tid (hvilket jo bare ALTID er spændende) og et indblik i, hvordan helt almindelige mennesker levede og oplevede tiden under nazismen.

En anden ting, der er positiv, – men som intet har med handlingen at gøre, og alligevel virkelig spiller en store rolle for mig, når jeg skal vælge en bog på hylden, – er, at bogen har den helt rette længde. Ikke for lang og heller ikke for kort. Den tog mig ca. tre dage at læse…og jeg brugte vel et par timer hver aften inden jeg skulle sove. Og det er perfekt. Jeg er nemlig glad for bøger, der ikke er alt for lange. Ligesom jeg er særligt glad for at den er skrevet i et letlæseligt sprog, hvilket gør den nem at komme igennem. For når jeg skal læse, så handler det om underholdning. Ikke om dygtiggørelse af mine danskevner…hah! Den er skrevet i sådan en tilpas intelligent sprog med fine formuleringer og maleriske beskrivelser, UDEN at den bliver langhåret og tung.

Bogen stiller i øvrigt – på sin egen diskrete måde – spørgsmålstegn ved den måde kunst idag bliver udstillet, så vi alle kan se med – men måske på bekostning af, at kunsten nogensinde ender hos rette ejermand. Du skal læse bogen, for helt at forstå, hvad jeg mener – men det er fedt, at forfatteren har haft mere på hjerte, end blot at fortælle en god historie.

Bogen får i hvert fald min varmeste anbefaling.

God læselyst!

img_0296

img_0295

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop