Sidste år lavede jeg noget med en kollega fra influencerbranchen. Hvad? Det er underordnet.
Jeg læste på bagkant en kommentar fra en fremmed om, at vedkommende ikke kunne begribe, hvad denne kollega lavede med mig – fordi selv samme kollega efter sigende skulle gå rundt i influencerbranchen og sige, at ‘Annemette Voss’ da bare en en kedelig og ligegyldig influent.
Den sved.
Da jeg læste det, blev jeg lige i en stund lidt mut, og jeg har siden da nærmest været overbevist om, at jeg i sidste ende nok bare ER ligegyldig på mange punkter. Jeg har været ramt af den der følelse af, at andre sikkert snart opdager, at jeg i virkelighed slet ikke er berettiget til min succes. At det hele bare er snyd og en bobbel af held, og ja, ligegyldigt. Eller noget.
Men ved I hvad, så skete der noget her i starten af det nye år. En læser skrev til mig, at hun elskede at følge med hos mig, fordi jeg bare var almindelig og ærlig. At det for hende var helt særligt.
Okay. Så nu er jeg i tvivl? Hvad skal jeg tænke og tro?
Altså jeg kan, uanset om jeg så ville, ikke lave om på mig selv. Jeg kan ikke være anderledes, end jeg er, for det har jeg prøvet, og det var noget af det værste nogensinde. Jeg har prøvet at ‘skabe mig’ for at få opmærksomhed, og det eneste der skete på bagkant var, at jeg nærmest ikke kunne se mig selv i spejlet. Det er heldigvis flere år siden nu, og jeg har for længst sluppet den ‘dille’ til fordel for mere velovervejet og, ja, ægte opførsel.
Så sagen er enkel. Jeg er mig. Og måske kedelig. Måske bare almindelig og ærlig. Måske virkelig interessant? Uanset er det mig og nok i sig selv.
Men jeg er meget optaget af denne her tendens i verden, at man hele tiden skal gøre sig selv spændende for at have værdi. Altså hvis vi antager at værdien er opgjort i likes, læsere og følgere. Man skal hele tiden have det dér guldkorn, der får folk til at lytte, og man skal hele tiden vise de billeder, der bedst repræsenterer det ‘brand’, man gerne vil opbygge. Man skal være på, ses, høres og opfinde den dybe tallerken… Every. Fucking. Day!
Jeg ser kunstige grin smurt ud i ansigtet på influenter, der med overlæg flasher tandsættet henkastet tilfældigt mod en fuldstændigt ikke eksisterende veninde, der, hvis billedet var sandt, ville befinde sig på modsatte side af matcha-latten og cafebordet. Men billedet er jo ikke sandt. Grinet er ikke ægte, omend det ser fedt nok ud. Hvorfor? Hvem er det vi narrer? Hvad er det vi vil opfinde, vise eller sælge?
Min mand spurgte mig den anden dag: “er hun altid så sur!”. Han sad og tjekkede en profil ud på en af mine kollegaer. En ung kvinde, som jeg har mødt ved flere lejligheder, og som er rigtig sød og smilende in real life. Men han havde ret – hun så pissesur ud på samtlige billeder. Det var ligesom en stil, hun tydeligvis har tilvalgt for at ‘brande’ sig selv med über coolness.
I mine øjne falder det altså til jorden, efterhånden. På samme måde som kvinder, der altid skal sætte en skabet grimasse op og fotografere det, for bedst at matche indholdet af deres seneste blogindlæg eller IG-opslag. Ved I, hvad jeg mener? I véd, hvis teksten omhandler noget, man undrer sig over, så skal billedet åbenbart også være et opstillet foto af trutmund og en pegefinger i mundvigen med et søgende udtryk i øjenene. Fordi dét fortæller nemlig alt om den ægte undren man går rundt med. Eller?
Jeg oplever det som om, at i løbet af de sidste 5 år, hvor Instagram sådan rigtigt har fået fat i både følgere og influenter, så har der udviklet sig en tendens til, at mange forsøger at skabe et ‘univers’ på profilen. Og med filtre og designskableoner har det kun gjort det endnu nemmere. Alt sammen et forsøg på at ‘stikke ud’ og ikke bare ende med at være en triviel og almindelig person med et feed, der rummer for lidt aspiration og for megen identifikation.
Men det der er sket, hvis I spørger mig, er, at rigtig mange profiler bare ligner hinanden. Samme filtre og nærmest identiske billeder. Det er de samme kageopskrifter. På de samme fade. Støbt i de samme forme. Det er de samme pastelfarvede outfits, de samme bloggerblomster, de samme dagcremer og websites, der reklameres for. Det er jo alt andet end originalt, og det er så nemt at kopiere. Det eneste, vi jo reelt ikke kan kopiere fra hinanden, er dem, vi er. Vores genetiske sammensætning. Vores følelser og holdninger. Men de er også svære at fotografere.
I skal ikke misforstå mig. Jeg skriver hvad JEG tænker og mener – på baggrund af de erfaringer, jeg har gjort mig i livet pr. dd. Det er altsammen helt på min banehalvdel, og min undren over disse tendenser kan jeg meget vel være alene med. Så mine ord er ikke, hvad jeg forestiller mig, er den endegyldige sandhed.
Men jeg føler, at ‘almindelig og relaterbar’ efterhånden er en sjældenhed, omend jeg naturligvis har mine favoritter i mængden. Selvfølgelig er der kollegaer, som jeg synes er både ægte, ærlige og helt almindelige, og som stadig er super interessante, fordi de formår at formidle deres hverdag og holdninger på en spændende måde. Se bare Jernmor.dk – hun er sgu ret tjekket. Og nå ja, min veninde, men hvad så? Jeg synes, hendes liv er ret almindeligt, men hun er simpelthen mere end almindeligt god til at formidle det. Men det er sgu lige før det er ualmindeligt at drive en succesfuld Instagram og blog uden filtre, opsatte scenarier og uden at have et stærkt brandet univers omkring sin egen ‘persona’.
Lad mig opsummere.
Jeg ser ikke mig selv som ligegyldig. Jeg mener ikke, at nogen er ligegyldige. Og selvom jeg er ret almindelig som menneske, så er der jo egentlig ikke noget specielt almindeligt i den hverdag, jeg lever, og det job jeg har. Selvom jeg virkelig ikke ville have et problem med, at det var det. Men det er sgu ikke almindeligt at tjene tusindvis af kroner på at skrive bagebøger, optræde på tv og blogge om ens eget liv. Så kan det være at mit liv er kedeligt, ligegyldigt eller ‘almindeligt’ på så mange punkter – men selve mit job, er det ikke. Måske netop derfor er det så vigtigt for mig at være åben omkring det hele. At tale lige ud af posen, for netop at være så ‘almindelig’ som muligt og være relaterbar. Jeg vil da hellere have, at man kan ‘mærke mig’ og spejle sig i mine ord, end at man bare drømmer om at blive som mig. Man skal drømme sin egne drømme, synes jeg.
Er almindelig det samme som kedelig og ligegyldig? Der var engang hvor relaterbar var en god ting. Er det stadig det?
Jeg håber virkelig, I vil tage jer tid til at dele jeres holdning til det her emne. Tak!
29 reaktioner
Forbliv almindelig ❤️ Så må de andre synes hvad de synes,.
Os som individ, er det vigtig at kunne stå ved hvem man er, og hvor ens grænse går til.
Min egen erfaring siger mig, efter været igennem kritiks sygdom, tja så må folk sku tænke hvad de vil, men livet er dæleme for kort til have alt for megen negativitet i sit liv. Livet skal leves hver dag, og engang imellem skal der ryddes op, for at man balancere igen ❤️
Jeg synes det er fantastisk at følge dig, for du er dig
Kære Annemette. Jeg følger gerne din profil fordi du er umiddelbar og ærlig. Vil faktisk sige at du ikke er falsk men dig selv.
Med alderen går flere og flere kanaler op og det man som ung ikke forstod hvorfor sker, kan man pludselig forstå. Og en af de ting er, at vi med alderen bedre kan forstå, at der er bestemte typer vi bedre falder i hak med end andre. Og der vil altid være nogen, der synes du måske er kedelig og modsat som du selv skriver, så synes du selv en anden optræder sur. Jeg tænker at vedkommende faktisk optræder falsk, hvor du er ærlig.
Min oplevelse er, at du er følsom for om andre måske ikke kan li dig. Sådan vil det altid være. Lad vær med at bruge krudt på dem men istedet bruge energien på alle dem der kan lide dig. For du virker som en glad, ærlig og meget umiddelbar som jeg og en masse andre godt kan lide. Så pyt med dem der hellere kan li noget andet 😍
Det er dog et forrygende emne at tage op..
Præcis samme følelse jeg sidder med, som helt almindelig, kedelig om man vil, bruger på instagram. Jeg har fulgt rigtig mange influencere, men efterhånden som mange bare ligner hinanden, reklamere for det samme, elsker samme produkter osv. er der altså tyndet ud. Jeg følger netop stadog dig, fordi at DU ER DIG, og man på din profil får godt og blandet!
Jeg er fuldstændig enig i at der er gået alt for meget sport i at skulle være opstillet. Og faktisk kan dét jo være et talent. MEN det bliver useriøst når man så ikke vil stå ved det.. Stå dog ved at det er opstillet, og for at opretholde dit brand, i stedet for at lade som om vi som læsere kommer ‘bag kulissen’ giver det mening?
Elsker at følge med hos dig… Og endnu mere efter dette skriv😀😀❤️ Du har fat i den lange ende💪????
Forbliv for Guds skyld dig selv! Det er SÅ befriende, at du “bare” er dig. Jeg husker særligt dine indlæg, da du travede verden tyndt, med en barnevogn og et barn som aldrig sov. Hvor var det befriende, at du “bare” er ligesom alle andre, og at du tør vise at verden ikke altid er lyserød.
Så bliv ved – og jeg synes iøvrigt ikke at du på nogen måde er kedelig.
Jeg er dybt enig med dig, og måske bærer almindelig præg af noget negativt, i hele denne her So-Me tid. Men almindelig er sgu også positivt i den forstand at det åbner op for at man kan være relaterbar og ægte. Og er det ikke federe, end at leve et pudset liv, hvor man smiler forbi kameraet ud i horisonten, der skal forestille at være et andet menneske. Men det menneske er der ikke, fordi de mennesker vedkommende selv tiltrækker, har gang i deres eget polerede liv. Et overfladisk nærvær der ødelægger folk, og putter influencere op på en uopnåelig pedestal, som følgerne så kan prøve at efterleve… så almindelig og relaterbar er for mig ikke det modsatte af at være spændende og interessant, men en facet man er nød til at have med for at være ægte. Jeg elsker at følge med hos dig, fordi du er begge dele. Din passion kombineret med dit utrolige talent er inspirerende, og så er du et behageligt menneske samtidig. Alle facetterne er med, og det er jeg vild med<3
Hej Annemette
Tak for et spændende indlæg,
Jeg følger dig, fordi du forekommer at være ægte og tro mod dig selv, og fordi du formidler din hverdag og tanker på godt og ondt. Du er super god til at kommunikere både bageopskrifter, din udvikling og det du iøvrigt beskæftiger dig med. Jeg har fulgt dig siden, du vandt bagedysten og fulgt andre også fra bagedysten, disse er siden meldt fra netop, fordi de på mig virkede påtaget og næsten hvert opslag var reklame. Jeg syntes . jeg via dine opslag absolut kan fornemme en person, som jeg på mange måder kan spejle mig i. Hvad er almindeligt? at være som de fleste. Jamen vi er jo alle som de fleste, Jeg syntes hverken du er ordinær, kedelig eller andre af de synonymer der linker til almindelig. Jeg får nogle gange helt åndenød af alt det du når, men du inspirerer og fortæller også åbent om dine tvivl nedture. Det kan godt være andre bloggere har flere likes, men det er jo ikke nødvendigvis udtryk for kvalitet. For mig skal der være kvalitet, troværdighed og relevant indhold, hvis jeg skal fatte interesse og det har dine opslag. – Jeg følger dig fordi du er dig.
Hej Annemette
Jeg synes du gør det super godt! Din IG-profil, dine indlæg er ret skønne, ærlige og jeg synes for øvrigt at du er langt mere og andet end almindelig kedelig. Jeg synes i det hele taget ikke mennesker er kedelige!
Du tager dit arbejde dybt seriøst og du brænder igennem med dine budskaber. Du udstråler engagement, samtidig er du dygtig til at vise og forklare dine indslag og opskrifter.
Godt Nytår til dig.
Kære Annemette. Jeg følger dig, fordi du er ærlig og viser dit liv på godt og ondt (selv om jeg selvfølgelig er klar over, at vi kun ser noget af dit liv(håber at du forstår hvad jeg mener)). Jeg håber virkelig, at du bliver ved på denne måde for jeg tror, at det er det dine læsere/følgere sætter pris på hos dig. Stort knus til dig.
Kære Annemette
Tror du som udgangspunkt er så oprigtig som det er muligt for dig – og så tænker jeg du som alle os andre levende mennesker, også sætter et filter på dig. Selv når vi er “ægte” i det offentlige rum, med familien, venner og veninder eller med konen, manden eller kæresten – blokker eller ej – så har vi masker på og det er vel ok, eller?
Og om masken er “sure, happyface, normale”…. hvem skal egentlig vurdere hvad man er og hvad der er rigtigst?
Tænker at lige meget hvilken folder i ansigtet vi indtager, så gør vi det af en grund? En grund som føles nødvendig i det øjeblik. Kan vel også kaldes forsvarsmekanismer?
Uden selv at være en offentlig person, kan jeg syntes, at det til tider er svært ikke at lade mig selv falde i fælden, at sammenligne mig med andre og føle mig mindre vær’. Og så skal man måske smide den tanke væk eller bruge den og gå på opdagelse og evt. bruge følelsen konstruktiv til at ændre noget hos sig selv – jeg tror egentlig kun andres adfærd kan “ramme” en negativt hvis man ikke selv står stærkt nok?
Så når man har brug for at sige noget negativt om andre …. om de er normale, sure eller happy på de sociale medier…. så siger man mere om sig selv end dem man taler om… Eller?
Jo mindre vi kan dømme andre jo bedre bliver vores eget liv…🙏🏻💙
Jeg er først begyndt at følge dig efter du blev almindelig og ligegyldig;-). Jeg var nemlig ikke så vild med dig før, men jeg synes du laver de skønneste og ærligste indlæg – på godt og ondt!
Så godt skrevet!
Du har ramt spot on.
Og nej, almindelig er IKKE kedeligt og ligegyldigt.
Kedeligt, ligegyldigt, forudsigeligt og intetsigende er netop den, hvad nogen kalder “perfekte” Influencerprofil.
Kan godt se hvordan nogle synes den er tiltrækkende, for alle ser jo så smukke, perfekte, glade og overskudsagtige ud…. men det er et glansbillede ingen i verden kan efterleve.
Du er skøn at følge, for du er ærlig, overraskende, undersøgende, interessant, uforudsigelig og dygtig.
Man ved aldrig hvad man får 😃
Kære Annemette. Du sætter fokus på et vigtigt emne og er emne som også fylder hos mig. Jeg ser ikke mig selv som influencer og har så svært ved det ord. For forsøger virkelig også bare at dele ud af mig selv. Jeg mister ind imellem følgere og det rammer lige der hvor man være i tvivl om om man bare er lige gyldig og kedelig. Og samtidig så tvinger det mig til at prøve at forholde mig til at hvis folk synes jeg er kedelig “so be it”! Men man skal virkelig hele tiden forsøge at vriste sig ud af tankerne omkring det perfekte billede og den perfekte tale for ikke at falde ved siden af. Og præcis som du skriver så er det plat at man ikke bare kan være sig selv for det er jo det vi bliver inspireret af. Dem som viser den ægte vare. Jeg trådte i år ud af et større samarbejde på IG og sagde farvel til mere 10.000 følgere i forhold til min egen private profil og det var da ikke sjovt. Og måske det er det jeg stadig kæmper med at forliges med – altså at man jo gerne vil leve op til det andre så i en. Giver det mening?
Men anyway – tak fordi du er dig og du er ærlig. Elsker at følge med ❤️
Så fint skrevet…
Jeg vil dog sige, at der er langt imellem snapsene. Det er få influenter, der er troværdige efterhånden. Alt for mange med alt for megen – ofte skjult – reklame og et liv og en hverdag, som de færreste helt almindelige mennesker kan genkende sig selv i.
Og så er der alle de her skandaler, som mange influenter er gledet helt af på. Deres troværdighed er gået fra 100 til et stort rungende NUL!
Jeg selv ynder at følge med i hverdagsglimt. De der stories der bare er. Ikke det store drama (positivt såvel som negativt), ikke de vilde udskejelser. Kampene – som ALLE har – er spændende at følge, fordi vi som alm brugere af fx IG netop der kan mærke jer. Det kan vi sgu ikke i den ene reklame-story efter den anden…
Vær DIG. Punktum!
Og med dét mener jeg, at med de mange, mange følgere, du har, vil der altid være nogle der synes, at du er for meget, for kedelig. Alt muligt!
Men jo mere vi er os selv, des bedre kan vi …sætte os selv fri for andre menneskers mange meninger om os. Fordi vi står ved os selv ved at være os selv.
Du er en varm og skøn kvinde, og helt som du skal være. Det ved du godt. Så prøv at glemme, hvad andre kunne synes om dig ❤️
Kære Annemette
Jeg kommenterer aldrig. Faktisk har jeg lige haft debut i at kommentere på et blogindlæg ved at indtaste navn og mail 😉
Kommenterer fordi det er et vigtigt skriv du har lavet. Som helt almindelig forstadsmor til 3 snart store unger og med job som socialpædagog er det her emne virkelig vigtigt. For i ( influncere forståes😉) sætter jo , hvad enten i vil det eller ej, barren for hvordan et liv leves bedst. Det kræver i min optik ærlighed, oprigtighed og respekt . For andres holdninger, økonomisk formåen og måde at gøre tingene på. På nøjagtig samme måde som vi skal respektere jer.
Vi har brug for det hele billede. Jeg følger ( snart fulgte, for jeg unfollower om 5 min) nogle hvor børnene og hjemmet er farvekoordineret. I sarte fine duce nuancer. Børnene matcher møblerne, de roder aldrig og de er ens klædt. Det er jo helt godnat.
Mht Jernmor, så nyder jeg at følge hende, men jeg er også lidt bekymret for den tildens jeg mener at spore, hvor man med humor og ironi gør småbørnslivet hårdere end det burde være . Det er rockerhårdt at have små børn , men det må helst ikke blive så nogen betænker sig på at starte familie på den baggrund.
Hvor vil jeg hen med min kommentar ? Egentligt bare anerkende og rose dit fine oplæg. I gør det alle godt .
Almindelig er the shit og du bør ikke ønske dig at være andet😊
Jeg kigger altid ind på dine skriv Nemli ægtheden gør det Bliv ved for pokker på samme måde
Fortsæt med at være dig Annemette. Fortsæt med at være naturlig, ordinær, ekstra ordinær, nede på jorden, oppe at flyve, lige frem og hysterisk morsom og relaterbar, især på trods men ikke mindst dit job.
Jeg følger mange forskellige, men er altså også så fornuftig at jeg kan se forskel på opstillede, uægthed og falskhed.
Men man kan altid få inspiration på trods:)
Endelig fortsæt med at være dig. Vi har brug for nogle jordnære kvinder vi kan følge… alle de overfladiske med de store smil der tror de er noget er kedelige i længden
Hmm, jeg er faktisk ret pjatte med ægtheden, jeg er ret pjatte med det uperfekte og ægte.
Jeg har her over julen trukket mig lidt fra Instergram og faktisk også fb, det blev for meget for mig, jeg fik en følelse af mindre værd, af ikke at slå til, og nu du siger det at have et ualmindeligt kedeligt liv. Det gik senere op for mig, at det var alt den falskhed jeg ikke kunne rumme. Selv tulledage, hvor alt er ganske fantastisk uperfekt og grimt, hvor ALLE ved vaskemaskine ikke kører, hvor der roder lidt ekstra og tempoet er skilpade fart, bliver på diverse profiler fremstillet i glamour og overdreven perfekthed.
Hvad vil jeg sige med denne lange smørre, jo Annemette det er muligt du for nogle vil blive omtalt som kedelig, det er muligt du vil blive omtalt som almindelig, men i min verden fremstår du ægte, relaterbar, håndgribelige, og ganske inspirerende opnåelige. Det er en befrielsen i en verden fyldt med uopnåelig overperfekthed.
Kære Annemette. Jeg synes, dit blogindlæg er ret rodet – det siger jeg ikke ondt, men fordi, det gør din pointe rodet (i mine øjne) – så jeg er ikke sikker på, at mit svar giver det, du søger.
Først og fremmest, så synes jeg, at så længe, man er sig selv, og man kan stå helt inde for det, man gør, uden at man samtidig bliver uempatisk og tunnelsynet, så er det ligemeget, om dit feed også er visuelt pænt, og du bruger de samme filtre og reklamerer for de samme ting, som mange andre gør. De ting, synes jeg ikke, går hånd i hånd, og derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor tingene nævnes sammen med spørgsmålet om, om almindelig er lig med kedelig osv. Jeg synes hverken, at dit liv er almindeligt eller kedeligt, eller at der er lighedstegn imellem dem, men igen – jeg forstår ikke helt dit fokus her (nu, hvor du efterspørger feedback :-)) Når det så er sagt, så er det selvfølgelig fedest, at reklamer ikke laves af 10 personer samtidig, men så længe personen fremstår autentisk, må det gerne være pænt og ensartet ellers, synes jeg.
For at komme med andre pointer, så tror jeg ikke, at der er nogens liv, der er ligegyldigt eller for almindeligt heller. Der er facetter af alle liv, der er “almindelige”, og her kan man så diskutere, hvad det begreb dækker.
Ift til din profil og dit univers, så er det da klart, at det skiller sig ud fra at arbejde som frisør f.eks, have 500 venner på Facebook og et “lille” netværk og så på at være semi-kendt. Det er én sammenligning. Hvis man sammenligner dig med andre i din branche, er dit liv måske mindre vildt end andre, der laver det samme. Det hele er fint. Det hele er op til den enkelte og ikke til os andre – selvom det selvfølgelig er helt fint og forståeligt, at du vil debattere emnet, så er det svært at svare på, når man er en “almindelig” person, der ikke bliver skrevet om i medier, og som ikke er i TV’et f.eks. Hvor almindeligt er dit liv med dem, du kan sammenligne dig med? Der skal jo være lidt de samme præmisser for et sammenligningsgrundlag, før det giver mening at sammenligne.
Jeg er sikker på, at du ofte kigger indad, og at du mener godt, når du tænker på andre og på, hvad andre mener om dig. Men hvad jeg tolker på dit indlæg er oftest, at du gerne vil være ligeglad med, hvad andre tænker – men at du ikke er det. Det er jeg heller ikke, så ingen gloriepudsning her, men det bør man jo egentlig være, så længe man samtidig opfører sig ordentligt.
Og til din passage om, at man hele tiden skal finde guldkorn for at finde folk interesserede – er det så ikke også det, du gør? Ved ikke, om det var din pointe, men jeg føler ofte, at du tager emner op, som du ved, folk vil synes er relevante. Dem har jeg selv læst og tænkt, at det var dejligt, du talte om din løn, og at du læste med på Jodel. Men det er jo også nogle emner, du ved, der er varme 🙂
Så bare lige for at gentage for en sikkerheds skyld, så synes jeg hverken, du er kedelig eller ligegyldig, og det gør jeg sjældent om folk. Men jeg synes emnet om, hvad der er almindeligt og kedeligt er almindeligt og kedeligt, fordi det er lidt en cirkel, der aldrig slutter. Og jeg synes, der bruges meget krudt allevegne på at italesætte det særlige, som også er det almindelige, osv. osv. Tabubrydning og italesættelse, hvor det italesættes, at det bliver italesagt. Og jeg føler lidt, at denne debat hører under det samme.
Så kan man undre sig over, hvor jeg deltager, men det er jo så for at give den del af feedbacken. Og fordi jeg aldrig har italesat det før 😉
Håber ikke, du læser mit svar som ondt eller flabet. Jeg sætter blot spørgsmålstegn og prøver at slå fast, at jeg slet ikke synes, du burde gå op i det. Folk siger så meget, og kommunikation er en sjov størrelse, hvor misforståelser og relationer spiller en kæmpe rolle.
Hej Annemette
Først og fremmest tillykke med fødselsdagen ♥ Jeg har selv fødselsdag i dag og sad og hyggede mig i sofaen med ungerne som har lavet brunch til mig og så fik jeg læst dit blogindlæg.
Jeg er meget enig med dig. Tingene er så opsat i dag. Der er flere både venner, familie og kollegaer der har spurgt om jeg ikke vil starte en blog op omkring mit liv. Det skal siges at jeg er mor til fem unger, bor i Sønderjylland med min mand (som er børnenes far 😊) , har fuldtidsarbejde, stort hus og elsker at bage og passe på mine nærmeste. Mange kan ikke forstå hvordan jeg får en hverdag til at hænge sammen og gad godt at følge med i min hverdag siger de. Men jeg kan ikke få startet op da jeg ikke synes mit
Hej Annemette
Først og fremmest tillykke med fødselsdagen ♥ Jeg har selv fødselsdag i dag og sad og hyggede mig i sofaen med ungerne som har lavet brunch til mig og så fik jeg læst dit blogindlæg.
Jeg er meget enig med dig. Tingene er så opsat i dag. Der er flere både venner, familie og kollegaer der har spurgt om jeg ikke vil starte en blog op omkring mit liv. Det skal siges at jeg er mor til fem unger, bor i Sønderjylland med min mand (som er børnenes far 😊) , har fuldtidsarbejde, stort hus og elsker at bage og passe på mine nærmeste. Mange kan ikke forstå hvordan jeg får en hverdag til at hænge sammen og gad godt at følge med i min hverdag siger de. Men jeg kan ikke få startet op da jeg ikke synes mit hjem eller jeg selv er pæn nok til at være på De sociale medier. Alle andres er så perfekt
Hej Annemette
Først og fremmest tillykke med fødselsdagen ♥ Jeg har selv fødselsdag i dag og sad og hyggede mig i sofaen med ungerne som har lavet brunch til mig og så fik jeg læst dit blogindlæg.
Jeg er meget enig med dig. Tingene er så opsat i dag. Der er flere både venner, familie og kollegaer der har spurgt om jeg ikke vil starte en blog op omkring mit liv. Det skal siges at jeg er mor til fem unger, bor i Sønderjylland med min mand (som er børnenes far 😊) , har fuldtidsarbejde, stort hus og elsker at bage og passe på mine nærmeste. Mange kan ikke forstå hvordan jeg får en hverdag til at hænge sammen og gad godt at følge med i min hverdag siger de. Men jeg kan ikke få startet op da jeg ikke synes mit hjem eller jeg selv er pæn nok til at være på De sociale medier. Alle andres er så perfekt og sådan er tilværelsen ikke for mig. Derfor synes jeg dit indlæg er så relevant.
Jeg elsker at følge dog og det er for din ægthed og selvfølgelig dit bagning 😉
Du ER det modsatte af at være kedelig og ligegyldig, netop fordi du fremviser DIG – en vis, hjertelig og sårbar kvinde – UDEN et “insta-filter”. Du og din Instagram er LIGE som “I” skal være.
High fives herfra. ❤️
Hej Annemette
Jeg synes du er den bedste blogger og jeg læser faktisk en del blog.
Og alle bloggere skriver nogen gange uinteressante indlæg (også dig;-)) Men de indlæg kan man jo så springer over….
Jeg gentager lige:
Du er for mig, DK. bedste blogger.
Hej.
Hold nu op med alle de spekulationer. Duer sig. Jeg er mig.
Folk kan jo lade være t læse om dig, hvis de ikke ønsker det. Og hvordan kan andre udtale sig om dig. De kender sig jo ikke. Glem det. Og vær som du er. God weekend
Kh Helle
En ting kan du være helt sikker på: du er A-L-D-R-I-G kedelig. Lad ikke tvivlen nage som den grimme djævel på skulderen i nogle tegnefilm. Du bringer smil hver gang du er på Go’ Morgen Danmark, og dine tanker er A-L-T-I-D spændende at følge her på bloggen.
Når det kun er en gang om ugen jeg tjekker min RSS er det ikke af ond vilje, men ganske enkelt fordi der har været en del andre ting, der har presset sig på efter en julepause inde hos en kammersjuk i Roskilde, hvor jeg næsten slet ikke var på pc’en… Ting skal indhentes.
Men kedelig bliver du aldrig, for det er mit indtryk, at du selv i de mørkeste stunder søger det positive og det gode. Lad aldrig andres valg præge dine valg, men gør præcis som du synes er bedst.
Lang historie kort: vær aldrig en kopi, for der findes kun én af dig – og det vil både din mand og dine børn sikkert gerne skrive under på.
Fortsat god vind herfra. 🙂
Du er “bare Annemette” det er det, der er det fede. Hvorfor være noget, for at man skal være noget??
Jeg giver dig så evigt ret! Det er anstrengende. Her til aften gik jeg helt død i min egen blog mordtanker.dk, da jeg skulle finde på noget at skrive. For den konkurrence der blandt bloggerne, har fået mig til at glemme, hvor fa’en jeg overhovedet startede og var fuld af passion. Jeg kan jo bare godt li’ bøger og længere er den ikke. Men der er SÅ meget andet fuzz at forholde sig til. Vi skal holde op med det og bare være os!