Kardemommesnurrer med appelsin, vanilje og kanel

Reklame for GRAM

Så kom der julestemning indenfor dørene her på matriklen. Det skal jeg da lige love for. I skulle bare prøve at dufte, hvordan her dufter i mit hjem i dag – for jeg har været i gang med at udvikle årets sidste to opskrifter for min faste samarbejdspartner GRAM. Den står på julekrydderier, gærdej og marcipan. Her hersker en tyk duft af kardemomme og kanel med en sød liflig undertone af appelsin. Mums. Ej, det er simpelthen så godt. Jeg elsker denne tid på året, hvor man rigtigt kan få lov at bage amok, uden at andre synes, man er for meget…haha. Det MÅ der være nogen af jer, der kan genkende?!

Når vi nu taler om jul, så kan det jo være, at der er nogen af jer, der ønsker sig en ny ovn eller komfur, kogeplade eller køleskab af julemanden i år. Who knows? I kan læse meget mere om min ovn og mit køleskab fra Gram under nogle af mine andre opskrifter, men denne gang vil jeg lige slå et slag for min kogeplade. til denne opskrift er det smørret, der skal smeltes og mælken, der skal lunes undervejs. Jeg bruger aldrig mikroovn til det formål, da jeg synes det er svært at styre varmen. Jeg anvender altid den gammeldaws metode, hvor man smelter i en gryde over varmen. Så kan jeg sikre mig, at smørret ikke bruser op og at mælken ikke bliver for varm for hurtigt.

Jeg har valgt en sikker kogeplade

Den kogeplade jeg har er med induktion. Jeg valgte den først og fremmest på grund af sikkerheden. Og selvfølgelig alle fordelene.

Jeg har før haft både glaskeramisk- og gaskomfur, fordi det lige var i den lejlighed, jeg boede i – men nu er det altså induktion, som var muligt hos os. Og induktionskogepladen er altså også en helt del nemmere at holde ren, end hvis jeg havde et gaskomfur – det kan godt blive lidt besværligt… Så jeg er virkelig blevet glad for det.

Induktion tænder og slukker for varmen, som var der tale om gas. Det varmer lynhurtigt op og slukker lynhurtigt. Så det er meget nemt at kontrollere i modsætning til glaskeramiske kogeplader uden induktion. Glaskeramiske kogeplader fra GRAM fås med og uden induktion. Sikkerheden er i top. Der er både børnelås, sikkerhedsstop og restvarmeindikator på alle kogeplader. Særligt den funktion med børnelås er vigtig for mig, når nu jeg ofte har ungerne med i køkkenet – og Luca, den lille pilfinger, er både nysgerrig og hurtig på hænderne.

Min kogeplade har facetslebne kanter, slider kontrol (nem betjening), timer funktion, pot detction (betyder at den kun varmer, når der står en gryde på kogepladen) og som sagt børnelås.

Og nå ja, jeg synes også, at den er pæn. Så pæn som en kogeplade nu kan blive. Den stjæler ikke fokus og er meget strømlinet og enkel, hvilket bare er pænt i sådan et lille, smalt køkken som vores.

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-30

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-25

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-33

Kardemommesnurrer med remonce af appelsin, vanilje og kanel

Gærdej med kardemomme
200 g smør (rigtigt smør – ikke et smørbart blandingsprodukt)
2½ dl mælk (alt fra skummet- til sødmælk kan anvendes)
50 g gær
2 spsk sukker (rørsukker eller hvidt sukker)
2 æg, str. M/L
500-600 g hvedemel (melets kvaliteter og egenskaber kan godt variere lidt)
1 tsk fint salt, uden top
1 tsk stødt kardemomme, med top

Remonce til kardemommesnurrer
150 g blødt smør
150 g sukker (hvidt eller lyst rørsukker)
fintrevet skal fra 1/2 økologisk appelsin
1 tsk vaniljesukker
1 tsk stødt kardemomme
2 tsk kanel

Sådan laver du kardemommesnurrer med lækkert fyld:

Gærdej med kardemomme: Start med at smelte smørret i en lille gryde ved lav varme – det skal ikke bruse. Stil det til side og lad det køle lidt af ved stuetemperatur, mens du laver resten.

Varm mælken op i en lille gryde, til den er lillefingervarm (lun). Det skal være sådan, at du kan holde ud at have din lillefinger nede i mælken, uden at det på nogen måde føles brændende – hellere for kold end for varm. (For varm mælk vil gøre, at din dej ikke hæver. For kold mælk gør blot, at hævetiden forlænges.)

Hæld den lune mælk i en dyb skål, smuldr gæren heri og rør det sammen, til gæren er opløst. Tilsæt sukker og æg og rør det ud i mælkeblandingen. Tilsæt nu halvdelen af melet, salt og kardemomme. Rør det hele grundigt sammen med en grydeske, mens du tilsætter det smeltede, afkølede smør, så der ikke er klumper.

Drys lidt af den resterende mel ud på bordpladen og hæld dejen ud på det. Ælt resten af melet ind i dejen lidt efter lidt med hænderne, til dejen er blank og smidig. Det kræver, at du ælter dejen i ca. 5-8 minutter på den meldryssede bordplade, før den er ordentligt smidig. Alternativt kan dejen æltes sammen på køkkenmaskine med dejkrog ved fuld kraft i ca. 3-4 minutter.

Pas på ikke at ælte for meget ekstra mel ind i dejen – den skal ikke føles tør, men derimod fedtet. Jo mere du ælter, desto mere vil dejen samle sig. Og den vil også blive mere ’tør’, efter den har hævet.

Form dejen til en kugle og læg den tilbage i skålen. Bemærk, hvor stor dejklumpen er. Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve i 30-40 minutter til dobbelt størrelse ved stuetemperatur

Remonce: Rør ingredienserne til remoncen godt sammen – brug evt en elpisker ganske kort for at gøre remoncen dejligt blød, hvilket vil gøre det nemmere, når du skal smøre den ud på dejen.

Samling af kardemommesnurrer:

Drys bordpladen meget let med et tyndt lag mel. Rul dejen ud på bordpladen med en kagerulle til et rektangel, der måler ca. 50 x 30 cm.

Smør remoncen ud over hele dejen i et tyndt lag. Kom helt ud til kanten.

Fold dejen på midten, så den klappes sammen med remoncesiden indad. Nu måler dejen 50 x 15 cm. Skær 12-13 strimler à ca. 4 cm’s bredde, der alle er 15 cm lange.

Halver hver strimmel næsten hele vejen fra den ene ende til den anden, men sørg for ikke at skære helt igennem. Du skal kunne folde strimlen ud til at måle ca. 2 x 30 cm. Sno strimlen som en spiral og vikl den derefter sammen som en snegl. Tryk snippen fast under bunden.

Placer snurrerne på et par bageplader beklædt med bagepapir. Sørg for, at der er plads imellem snurrerne til, at de kan hæve. Dæk dem med et fugtigt viskestykke og lad dem hæve i yderligere 20-30 minutter.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Pensl snurrerne med sammenpisket æg og bag dem i den forvarmede ovn i ca. 16-17 minutter, til de er let gyldne. Køl snurrerne af på en rist, inden de nydes lune.

Velbekomme.

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-28

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-26

Step by step-fotoguide:

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-1Rul dejen ud til 50 x 30 cm

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-2Fordel remoncen på dejen

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-3Fold dejen sammen på midten så den måler 50 x 15 cm

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-6Skær dejen ud i 12 strimler i 4 cm bredde stykker…Halver hver strimmel næsten hele vejen fra den ene ende til den anden, men sørg for ikke at skære helt igennem. Du skal kunne folde strimlen ud til at måle ca. 2 x 30 cm.

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-7Sno strimlen som en spiral og vikl den derefter sammen som en snegl. Tryk snippen fast under bunden.

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-8Placer på bageplader med afstand imellem

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-10Pensl med sammenpisket æg

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-9

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-11Bages ved 200 grader varmluft

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-20Bages gyldne – du kan godt bage begge bageplader på én gang.

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-22Mums. Du kan variere fyld og krydderier efter ønske!

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-23

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-31

kardemommesnurrer-med-appelsin-annemette-voss-gram-34

 

8 reaktioner

  1. Hej Annemette,
    Havde egentlig tænkt mig at bage en af dine lagkager fra Lagkagebogen men nu tror jeg at det bliver disse i stedet for at prøve noget nyt. Hvis jeg skal fryse dem og tage dem op for at varme dem på selve dagen, hvor længe skal jeg så bage dem første omgang og når de skal opvarmes igen hvor mange grader og hvor længe?
    På forhånd tak!
    Mvh. Sara

    1. Hej Annemette
      De her ser godt nok lækre ud, men jeg forstår ikke helt dette: “Halver hver strimmel næsten hele vejen fra den ene ende til den anden, men sørg for ikke at skære helt igennem. Du skal kunne folde strimlen ud til at måle ca. 2 x 30 cm.”
      Kan du evt.forklare og/eller lægge billede op af, hvad der sker fra billede 6 til 7?
      Taaark – Susanne

    1. Ok, det er naturligvis også svært at beskrive i ord, og kan godt se, at der “mangler” et billede… Prøv at tjekke min favoritstories på min instagram konto, der hedder Sweetcakekarma, der kan du se hvordan du gør!

  2. Kære Annemette
    det ser så lækkert ud!
    Har du en mening om man kan bage dem dagen før de skal spises – eller bliver de tørre/triste? Hvis de helst skal spises på dagen – har du så et tip til hvordan man kan gribe det an når de skal være klar til morgen (andet end at stå vanvittigt tidligt op selvfølgelig 🙂 )Mvh Pernille

    1. Kan sagtens bages dagen før. Bare ikke bag dem alt for mørke. Og så kan du lige lune dem inden servering. Alternativt kan du fryse dem, når der er hævet færdig, – tø dem op på dagen og så smide dem i ovnen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem