Kandiserede æbler med kanelstænger og ristet kanelkokos
8-10 æbler
Sværhedsgrad: let
arbejdstid: 30 min
8-10 røde, faste æbler
8-10 hele kanelstænger
70 g kokosmel
1 tsk kanel
500 g sukker
200 g vand
50 g glukosesirup
en knsp. rød pastafarve
Vask æblerne og tør dem grundigt. Stik kanelstængerne godt ned i de hele æbler, sørg for at de sidder helt fast. Rist kokosmelet og kanel på en pande ved medium varme til det er gyldent. Lad det køle af.
Kom sukker, vand og glukosesirup op i en lille kasserolle og kog det op. Når det står store tydelige bobler skrues der ned for varmen og karamelmassen koger videre ved medium varme. Når massen begynder at tykne (det kan sagtens tage op til 10-15 min.) skal du til at være opmærksom. Brug et sukkertermometer til at tjekke temperaturen – den skal være på 150 grader når gryden tages af varmen. Tilsæt en lille smule rød farve og rør godt rundt. Dyp straks æblerne i sukkermassen, og drej dem rundt mens du tipper gryden lidt, således at hele æblet dækkes. Lad overskydende karamel løbe af inden æblet dyppes i ristet kokosmel og sættes til at størkne på et stykke bagepapir.