Jeg havde også været stolt… (konkurrencelink)

IMG_5084

Annonce

I går var det Ferdinands 6 års fødselsdag. Han fik en flot blå cykel fra PUKY, – for når man har fødselsdag på den sidste dag i vintersæsonen, så er det nærmest på sin plads at fejre forårets komme med en gave, der passer til årstiden.

Kan I huske, at jeg bad om ideer til gaver? Tak for alle de gode tanker. Vi har gjort brug af flere af jeres gode input. Blandt andet har Ferdinand fået en Mor/Søn dag i gave. Ganske enkelt pga. jer!

IMG_5078

IMG_5075

Men tilbage til cyklen. Jeg kunne godt mærke på Ferdinand, at han var ekstra stolt. Som den eneste i vores familie kører han nu på en spritny og lækker cykel, og tilmed i yndlingsfarven.

Hop over på PUKY Danmarks instagram side og deltag i konkurrencen om en valgfri PUKY løbecykel. (Altså, god til de lidt mindre børn)

Så da han kørte rundt i indkørslen og testede den nye racer, var der vel ikke noget at sige til, at han lige havde brug for at flashe den for sin storebror en ekstra gang (man er vel brødre…). Det er jo bare sådan, når man er den yngste (det kender jeg alt til), at man oftest får de aflagte ting. Tøj, cykler, skoletaske, fodboldstøvler osv. Og her hos os er det ingen undtagelse. Vi er bestemt fortalere for genbrug, så det hænder meget tit, at Ferdinand må overtage Hugo-Sanders aflagte sager.

IMG_5074

IMG_5071

Men denne gang, næh nej, nu skulle Ferdinand altså forkæles lidt ekstra.

Og som billederne afslører, så havde vi allerede én PUKY cykel på lager. Dog en meget lille en af slagsen. Det er den gule løbecykel, som er i hjørnet af billederne herover. Men vi har været sindssygt glade for den til Ferdinand, da han var mindre. Man må sige, at vores lille gule PUKY løbecykel har vist sig at være rendyrket deutsche kvalität, som man naturligvis værdsætter som småbørnsforælder… Men selvom det har været svært at få Ferdinand til at forstå, at han altså er blevet for stor til sin løbecykel – ja så gik det unægteligt lidt nemmere efter han så sin nye blå cykel i går morges.

Hvis du også vil have fingrene i en PUKY cykel (jeg anbefaler på det varmeste!) så tjek deres hjemmeside, hvor du finder svar på størrelser, farver, pris, forhandler etc.

Før i tiden var Fødselarens yndlingsfarve gul…men nu er den blå, så gaven gik rent hjem. Og den skulle naturligvis testes med det samme. Så Ferdinand og jeg gik en tur i Brugsen – der skulle handles ind til Risengrød i anledning af hans fødselsdag – og han var bare ikke til at skyde igennem. Han susede ned ad gaden – inde på cykelstien og med cykelhjelm naturligvis. Intet kunne stoppe ham – lige bortset fra, da han så nogle vintergækker (eller noget der lignede) langs vejen, som han lige ville plukke til mormor, som sad derhjemme i stuen og ventede. Er det ikke sødt. Mit hjerte smeltede. (Og hvis I er nogen, der bemærker, at de der gækker ikke helt står langs vejen – men faktisk inde på en grund – så bare tag det med et smil ik, – vi kunne ikke lade være…)

IMG_5092

IMG_5094

Og hvad betyder det så, at Ferdinand fik en cykel? Det ved I godt, ikke? Det betyder at Micky og jeg må ud og investere i endnu en cykel – til Hugo-Sander. For ærligt talt – han mangler også en ny cykel, og jeg kunne godt se, hvordan han gjorde store øjne da lillebror kørte rundt i indkørslen.

Få mere info om PUKY cykler her 🙂

IMG_5085

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Kom med på mit nyhedsbrev

Webshop