Jeg har truffet årets måske bedste beslutning

Jeg har ansat en medarbejder mere. Ikke fuldtid – det er der altså ikke penge til, endnu (!) – men omkring 10-15 timer om ugen håber jeg, at det kan blive til.

Det kommer sig af, at jeg på en eller anden måde har følt mig overhalet indenom af et par af mine kollegaer. Og det vidner måske mere om min egen ‘davletilstand’ end om deres arbejdsomhed – fordi jeg har simpelthen været lidt i dvale længe. Det bebrejder jeg slet ikke mig selv, på nogen måde, jeg har jo haft mit at kæmpe med – men jeg har besluttet mig for, at nu er det ved at være på tide, at jeg kommer op til overfladen igen og begynder at sætte gang i nogle af de projekter, som jeg har gået og drømt om igennem tiden.

Og on that note skal det tilføjes, at jeg synes min kollegaer er de sejeste. Det er mega godt gået, når man skaber succes og fremgang i sin virksomhed, og når man udfører de drømme man har, så de bliver til virkelighed. Det er ikke af misundelse jeg føler mig overhalet. Jeg kan blot konstatere, at der er nogle kagedamer og bloggere derude, der rykker hurtigere end jeg har gjort i noget tid, – og måske også hurtigere end jeg nogensinde kommer til. Sådan er jeg, og det er okay, men det betyder jo ikke, at jeg ikke gerne vil op i gear igen.

Når jeg nu sidder her, en sommerdag i juni 2019, og ser tilbage på de sidste 6 år, ja, så er jeg faktisk helt glad for, at jeg ikke har været for hurtig til at smede mens jernet var varmt, – fordi min frygt er, at jeg ville have smedet helt forkert. Tilbage i 2013, da jeg vandt Den store bagedyst, så var der mange omkring mig, der det efterfølgende år (da de jo kunne se at opmærksomheden omkring mit navn og virke var stor) opfordrede mig til alverdens ting og sager. I flæng kan jeg nævne: Jeg skulle åbne en cafe. Et konditori. Jeg skulle uddanne mig til chocolatier. Jeg skulle udvikle kagefade og bagegrej. Jeg skulle lære kinesisk, så jeg kunne tage til Kina og tjene millioner på at undervise kinesere i dansk bagværk og hygge. Jeg skulle lave bake-off til 7/11. Jeg skulle lave et sted for bagekurser ala Timm Vladimirs køkken. Jeg skulle designe forklæder. Jeg skulle lave en app. Jeg skulle skrive på en idé til mit eget-tv-bageshow. osv…

Årh, jeg bliver helt forpustet på mine egne vegne. Der var bare SÅ mange gode idéer til, hvordan jeg skulle tjene penge på at være Annemette – “hende fra Den store bagedyst”.

Men, af den naturlige årsag, at intet af de ovennævnte føltes rigtigt for mig, så endte jeg jo ikke med at gøre noget af det. Jeg koncentrerede mig i stedet om det, der driver mig; nemlig formidling. Så jeg begyndte at fokusere på bogudgivelser, youtube (som jeg i øvrigt har det okay med er på pause), foredragsvirksomhed, tv-værtsjobbet og det skrevne ord på bloggen. Jeg ville hellere skrive, end jeg ville stå i et konditori og bage den samme kage igen og igen. Jeg ville hellere udtænke koncepter for mine bøger end koncepter for en bageserie til Kop og Kande. Jeg ville faktisk hellere male med glimmermaling i min entre og blogge om det, end jeg ville udvikle bake-off til nogen som helst. Men naturligvis kan sådan et kreativt sind som mit ikke lade være med at gå og udtænke små sjove idéer til ting og tiltag, jeg måske kunne sætte i gang i mit forretningseventyr.

I dag er jeg mere bevidst om, hvad jeg egentlig vil, så nu kan jeg bedre udleve mine reelle drømme end de drømme andre havde for mig på mine vegne.

Med tiden har jeg erfaret, at det er de samme idéer, der bliver ved med at poppe op i bevidstheden. Idéen om at designe keramik eller porcelæn. Idéen om at udvikle et brætspil (det har jeg også været godt i gang med, men trak bremsen). Idéen om mine egne bageblandinger (årh hvor har jeg små-arbejdet på det længe). Idéen om at forhandle mine egne yndlings bageprodukter under eget navn – chokolade, krymmel etc. Og måske en app, hvem ved.

Sagen er den, at jeg skal fokusere på én ting ad gangen. Det har jeg lært. Og i min virksomhed er den jo ‘kun’ mig. Altså ikke ment sådan, at der er noget som helst ‘kun’ ved mig, men der er jo bare mig til at tage sig af opturene, nedturene, regningerne, idéerne, tankerne, bekymringerne, det praktiske mm. Okay ret skal være ret, der er også min mor, der driver webshoppen og Kristina, der tager billeder og laver Aperols til mig, når lortet brænder på. Men for det meste er der bare mig. Og det efterlader mig i en situation, hvor jeg ikke kan få sat gang i de ideer, jeg har. Fordi jeg skal fokusere på bloggen, Beautyforce Denmark og mine bogudgivelser (hov, det var da tre ting på én gang…ups!)

Men, sagen er jo den, at der ganske enkelt ikke er tid nok i døgnet til, at jeg kan få skabt det univers jeg gerne vil på mine forskellige SoMe kanaler, eller få sat de skibe i søen, som gør, at mine drømme kan blive til virkelighed. Det skal der skabes tid til. Og eftersom jeg ikke kan købe mig til flere timer i døgnet eller udvikle superkræfter i løbet af natten, så må jeg betale en anden for at bruge nogle timer på det. Og derfor har jeg i går ansat Frederikke. Hun er det mest vidunderlige, unge, energiske menneske, jeg længe har mødt. Klog, vidensgerrig og dedikeret – mest af alt. Og endnu vigtigere – hun mødte op i den flotteste solgule silketop med masser af fine blomster på, da vi holdt samtale i går, hvilket bare gjorde mig glad helt ind i hjertet. Det lyder banalt, men hun udstrålede bare seriøsitet og mega feminin-power. She gets me, kan jeg mærke. Hun slog benene væk under mig, allerede inden vi mødtes, fordi hendes CV var super – og helt perfekt til den slags arbejde, som jeg ønsker udført.

Så glæd jer til at høre mere til Fredrikke. Hun bliver en gevinst for mig, – det er jeg slet ikke i tvivl om. Hun bliver en gevinst for alle jer, der er glade for at følge med i mit univers og de ting, jeg går og sysler med, fordi hun vil skabe mere ro og mere fokus på min front.

At ansætte Frederikke, ja, det er måske årets bedste beslutning.